Jyllands-Posten

Josep Guardiola ville aflive en myte efter besøg i Parken: »Spørg bare Manchester United«

FCK-traeneren afviste, at danskerne havde spillet svinsk i Champions League-ottendedel­sfinalen, hvor Manchester City rejste hjem med et problem trods den komfortabl­e sejr.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Hvis de engelske journalist­er straebte efter at fremprovok­ere en følelsesla­det reaktion fra Josep Guardiola, endte det lige så forgaeves som FC Københavns forsøg på at skabe en sensation mod Manchester City i Champions League-ottendedel­sfinalen tirsdag aften.

Først forklarede den spanske traener roligt, at hans stjerne Jack Grealish formentlig må sidde ude i den kommende tid på grund af den skade, englaender­en pådrog sig i løbet af 3-1-sejren over de danske mestre.

På den måde rejste de forsvarend­e Champions League-mestre hjem med et problem trods det gode udgangspun­kt for avancement i turneringe­n.

Bagefter parerede traeneren et spørgsmål om, hvad han mente om københavne­rnes kontante spillestil, der også var med til at skabe et par skavanker til andre spillere som Bernardo Silva.

»Hver gang vi kommer her, er de så aggressive. Det er vi nødt til at håndtere. Det er, som det er,« sagde Josep Guardiola.

Havde advaret spillerne

Kort efter smilede han skaevt og henviste til FC Københavns gruppemods­tandere i Champions League, da han blev spurgt ind til omstaendig­hederne bag den forventede sejr over danskere.

»Det er så svaert at gøre det let, når folk tror, det skal vaere let. Spørg bare Bayern München, Manchester United og Galatasara­y,« sagde han og fortsatte:

»Det (FCK, red.) er en virkelig hård modstander. Det er mit job altid at advare spillerne om den slags, og de udviste praecis den indstillin­g, der var nødvendig for at sikre sig et godt resultat.«

Undervejs i kampen formåede FC København ellers kortvarigt at skabe en snert af irritation i de konstante og energiske gestikulat­ioner, der kan få Josep Guardiola til at ligne en blanding af en lufttromme­slager og en midaldrend­e herre, der lige har sat yndlingsnu­mmeret på anlaegget efter et par velvoksne drinks. Mest af alt bunder ivrigheden i en evig straeben efter perfektion­en i de små detaljer, som han derefter grubler over ustandseli­gt mellem kampene.

»Take the ball, pass the ball,« lyder mantraet bag filosofien om at have så få boldberøri­nger som muligt individuel­t, men så mange som muligt kollektivt. Pludselig kan de mange aflevering­er eksplodere i et hurtigt, velkompone­ret angreb. På den måde har Josep Guardiola indsamlet 39 titler som traener og senest the treble med Manchester City – den engelske fodboldrae­kke Premier League, Champions League og den engelske pokalturne­ring FA Cup.

Alene den historik gjorde det ufatteligt, at den altid ulasteligt klaedte spanier stod dernede på sidelinjen i Parken i en ottendedel­sfinale mod FCK. Det eneste normale var hans gestikuler­ende forsøg på at få sine spillere til at taenke lige så langt frem som sig selv.

Det gjorde Manchester City-spillerne fra begyndelse­n, erkendte FCK-traener Jacob Neestrup.

»I de første tyve minutter fik vi et tempo-chok. Det var nok kombinatio­nen af at møde sådan et hold, samtidig med at vi ikke har spillet en turnerings­kamp i to måneder,« sagde han med henvisning til vinterpaus­en, hvorefter han tilføjede:

»Vi er ikke det første danske hold, der har stået i den situation. Det har både FCK og andre klubber håndteret før – også på en bedre måde, end vi gjorde i dag.«

Hårdt, ja, ikke svinsk

FCK-traeneren forklarede, at Manchester City var »et niveau eller to« bedre end de hold, danskerne havde mødt i Champions League-gruppespil­let. Derfor havde ét af modsvarene vaeret at levere den kontante spillestil, som de engelske journalist­er havde henvist til med deres spørgsmål til Guardiola.

»Vi spillede hårdt, ja, men jeg synes ikke, at vi spillede svinsk på nogen måde,« lød svaret fra den danske traener.

Imens opførte Manchester City-spillerne sig som den mest skånselslø­se gaest, der kunne blive inviteret forbi til en højtid, som Champions League-ottendedel­sfinalen var – både for FCK og for dansk fodbold, der kun er nået så langt i kontinente­ts fineste fodboldtur­nering for klubhold én gang tidligere.

Desto mere imponerend­e var det at se de danske mestre levere en solid indsats mod den forventede overmagt, selvom de forsvarend­e Champions League-mestre sikrede sig et godt udgangspun­kt foran de naesten 36.000 tilskuere i Parken. Isaer kampens allersidst­e spark ser ud til at spolere det spinkle danske håb frem mod returopgør­et i Manchester den 6. marts, da Phil Foden scorede til slutresult­at.

Inden da havde FCK-indkøbet Magnus Mattsson vaeret ved at skabe en drømmedebu­t med sin udligning til 1-1 efter en halv time af kampen, hvorefter vaerterne indledte en god periode, der kortvarigt fik Josep Guardiola til at virke irriteret over udviklinge­n nede på sidelinjen, indtil de engelske mestre atter bragte sig foran lige inden pausen.

»Mine spillere gjorde alt, hvad de kunne i en svaer situation. Jeg er mest tilfreds med, at vi er nået frem til en kamp mod verdens bedste klubhold. Det kommer en lidt hård aften ikke til at aendre på,« sagde Jacob Neestrup.

Hver gang vi kommer her, er de så aggressive. Det er vi nødt til at håndtere. Det er, som det er. JOSEP GUARDIOLA, TRAENER HOS MANCHESTER CITY

 ?? ?? Josep Guardiola (th.) og Jacob Neestrup (tv.) var begge tilfredse med deres spillere trods et vidt forskellig­t udgangspun­kt efter Champions League-ottendedel­sfinalen. Foto: Lars Poulsen
Josep Guardiola (th.) og Jacob Neestrup (tv.) var begge tilfredse med deres spillere trods et vidt forskellig­t udgangspun­kt efter Champions League-ottendedel­sfinalen. Foto: Lars Poulsen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark