»Jeg vil bare lige sige, at Ella ikke kan lide rød peberfrugt«
Martin Lidegaard har måske aldrig vaeret på Aula. Måske har han heller ikke set ”Skolekomedien”, dramatiker Christian Lollikes aktuelle forestilling på Aarhus Teater om tilstanden i den danske folkeskole. En tilstand praeget af børn, eller måske isaer foraeldre, med saerlige behov og laerere med behov for hensyn, der er anderledes end andre på arbejdsmarkedet.
Folkeskolen er med tiden blevet pålagt stadig flere opgaver, dels fra politikere og dels fra foraeldre; digital dannelse, endeløse solcreme-indsmøringer, lapning af flade cykeldaek, administration af påtvungne legegrupper, forhandlinger om sukker-, gluten-, laktose- og kødpolitikker i forbindelse med fødselsdage samt booking af musiklokalet til foraeldrebandet.
De Radikale foreslår, at skolen oven i alt dette – og nå ja undervisning – skal bespise børnene i skoletiden, og har man ikke vaeret på skolernes kommunikationsplatform, Aula, eller i Aarhus Teater, lyder det som en appetitlig tanke, men spørgsmålet er, om foraeldre anno 2024 er klar til at slippe tøjlerne og lade børnene spise, hvad der bliver serveret.
Der er i hvert fald udsigt til endnu flere og udmagrende foraeldremøder, hvor allergener vil have et saerskilt punkt og afstedkomme adskillige tråde på Aula. Det lader til, at antallet af allergiske børn med specielle kostbehov stiger, jo højere uddannelse foraeldrene har.
»Jeg vil bare lige sige, at Ella ikke kan lide rød peberfrugt,« er en af replikkerne fra ”Skolekomedien”, der bl.a. er baseret på laereres beretninger om hverdagen i den danske folkeskole og den strøm af beskeder, foraeldre bestormer skolen med via netop Aula.
Én elev skal hver dag mindes om at spise hele sin madpakke. En anden foraelder føler ikke, at der er tid nok til at spise den, for den er altid med hjem i tasken igen.
Kosten er i dag ikke det største problem i folkeskolen, som bør fokusere på at sende børnene ud i verden tanket med grundlaeggende faerdigheder, en vis viden, måske endda dannelse og engagement i samfundet, frem for på opstødene fra råkosten.
En rapport fra Aarhus Universitet fra 2018 fandt, at to af tre elever ikke får mad nok i løbet af en skoledag.
Men det gaelder både børn med madpakke og dem, der får mad i skolen.
Madpakkerne og portionerne er for små – eller også kan eleverne ikke lide den mad, der bliver serveret. Om kokkene på en skole med madordning siger en elev ifølge undersøgelsen: »De er rigtig gode til at lave mad – bare ikke til børn.«
Undersøgelsen peger på, at selv på de såkaldte EAT-skoler,
skoler med madtilbud i Københavns Kommune, får eleverne for lidt mad, ganske enkelt fordi de ikke kan lide den. Mad, der ikke bliver spist, gavner ingen.
Er der derimod populaere retter på menuen, er der ikke mad nok, lyder det fra Aarhus Universitet.
Både danske og internationale studier peger på, at den mad, som en skole tilbyder, ofte er sundere end madpakken, hvis skolemaden vel og maerke er af en vis kvalitet, og selvom de offentlige køkkener forhåbentligt er bedre end deres rygte, er kommunale indkøbspolitikker ikke altid en hjaelp i køkkenet med selv de bedste intentioner.
Giv de svage aeldre et varmt, naerende og velsmagende måltid mad i stedet, og lad børn, der kommer fra hjem med køleskab, slaebe madpakke med i skole.
Giv de svage aeldre et varmt, naerende og velsmagende måltid mad i stedet, og lad børn, der kommer fra hjem med køleskab, slaebe madpakke med i skole.
Skulle der af og til vaere et par flade med pålaegschokolade, går det nok også.