Hvem tager sig af grønne vaelgere i blå blok?

Selvfølgelig kaldes det borgerlige Danmark for blå blok. Men der er altså også en hel del borgerlige vaelgere, der gerne vil stemme grønt. Men udvalget af borgerlige partier med en ordentlig grøn dagsorden er jammerligt.

Grønne vaelgere i blå blok har et usselt udvalg af partier at stemme på. Ikke ét af partierne til højre for midten har en ambitiøs grøn politik, som kommer med svar på, hvordan vi får stoppet ødelaeggelsen af vores natur, miljø og klima. Blå bloks grønne politik synes først og fremmest at tage kortsigtet hensyn til økonomi og erhvervsinteresser, og resultatet ser vi i dag. Danmarks natur og miljø er udpint og ødelagt. Det vidner om en ideologisk krise blandt de borgerlige partier.

Jeg er selv borgerlig, og jeg har stemt borgerligt hele mit liv, men ved seneste folketingsvalg stemte jeg på Socialistisk Folkeparti – for miljøets skyld.

I dag står det nok klart for de fleste, at vi mennesker har styret kloden ind på en vej, som ender i en økologisk katastrofe. Vi er i rasende tempo ved at påføre vores planet så store skader, at mange af dem er uoprettelige eller på vej til at blive det.

I vores travle hverdag kan vi godt glemme, hvad der foregår. Men hvis vi, med lidt år på kontoen, taenker tilbage på vores barndom og ungdom, så er jeg ret sikker på, at de fleste vil kunne iagttage forandringerne.

og min barndoms somre på Mols gik ofte med at fiske ål i de store skove af ålegraes ved Skødshoved. I dag er der ikke en ål eller et graesstrå tilbage.

Dengang kunne jeg og mine venner sejle ud på bugten med forfang og pilke og komme hjem med fisk. I sommer blev bugten naermest erklaeret død på grund af iltsvind.

Det er jo en svimlende tanke, at vi har draebt vores indre farvande. Når mine børn har vaeret slemme, og det er de tit, spørger jeg dem: »Hvad bilder du dig egentlig ind?«

Det samme vil jeg sige til de borgerlige partier. Hvad bilder I jer egentlig ind? Hvorfor har I ladet det her ske?

Nu ved jeg godt, at det ikke udelukkende er de borgerlige partiers skyld, men nu er det her en appel fra en borgerlig vaelger til de borgerlige politikere.

Jeg er 46 år,

Vi har i Danmark helt målrettet ødelagt vores natur, og ingen politiske tiltag har for alvor taget fat om naeldens rod. Ødelaeggelserne fortsaetter. Og lige om lidt, når gyllebeholderne rundtom i landet er ved at løbe over, og det gør de snart, køres der afføring fra millioner af husdyr ud på en jord, der efter den vådeste vinter i mands minde ikke kan suge meget mere. Hvor ender gyllen så?

Da fire socialdemokratiske ministre rejste til Ølst for at lade sig forarge over det groteske i, at ejeren af Nordic Waste løb fra regningen, lød det stålfast fra statsminister Mette Frederiksen, at vi her i Danmark har det princip, at forureneren betaler. Har vi nu også det?

Hvem betaler for, at vores indre farvande er døde? Hvem betaler for oprensningen af vores drikkevand? Hvem betaler for, at vores biodiversitet er presset i bund?

Hele sagen med Nordic Waste udstiller, at regeringen langt henad vejen benytter den lokale skandale som grøn symbolpolitik i stedet for at tage fat på de helt store og strukturelle udfordringer med overudnyttelsen af vores natur.

til mit egentlige formål med denne kronik, nemlig at stille spørgsmålet: Hvorfor er der ikke ét eneste borgerligt parti, som har det grønne som sin maerkesag?

Som det er i dag, er grøn politik maerkesager for partierne på venstrefløjen, og hertil regner jeg ikke socialdemokraterne. Det er på venstrefløjen, at der saettes ord på naturens tilstand. Det er her idéudviklingen foregår. Det er herfra, der udvikles politiske forslag til løsninger, og det er saerligt her, der lyttes til den videnskab, der findes om natur, miljø og klima.

Også blandt centrum-venstres vaelgere er der et ønske om, at fremtiden for vores land naturligvis skal vaere grøn og baeredygtig. Hvis resten af verden havde et forbrug

Dette bringer mig frem

som vi danskeres, så skulle vi bruge fire jordkloder. Vi er også det land i Europa, som har mindst beskyttet natur, og vi har europaeisk bundrekord i biodiversitet – og nåh ja, så er vores hav dødt.

Venstrefløjen ”ejer” den grønne politik i Danmark, og det er jeg som borgerlig misundelig over.

I nullerne var det de borgerlige partier, som besad den ideologiske muskelkraft i debatten om indvandring. Efter årtier med politisk berøringsangst blev det folkelige krav om politisk handling til sidst så stort, at den borgerlige fløj med Dansk Folkeparti i spidsen satte sig om den varme grød og stak skeerne i.

Først var modstanden og forargelsen blandt partierne på venstrefløjen stor. I dag er udlaendingepolitikken et almindeligt politisk emne. Den stramme udlaendingepolitik støttes af mere end 70 pct. af befolkningen, og i dag står Socialdemokratiet naermest for en udlaendingepolitik, som er strammere end Venstre og De Konservatives.

Jeg mener, det er på tide, at det borgerlige Danmark tager den grønne politik til sig, ligesom venstrefløjen tog udlaendingepolitikken til sig. Uden denne tilpasning var Mette Frederiksen naeppe heller blevet statsminister.

Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund kan sikre vores høje velstandsniveau uden at ødelaegge naturen og klimaet, bør vaere ét af de altafgørende politiske spørgsmål i vores tid – også for de borgerlige partier.

ikke i dag. Venstre ligner mere og mere et rendyrket landbrugsparti med appel til vaelgere uden for byerne og saerligt fra Jylland. De samme vaelgere, som Inger Støjberg taler til. I Liberal Alliance synes naturordfører Ole Birk Olesen at vaere på en eller anden form for grøn rejse, og han markerer sig stadigt tydeligere i sine krav om naturnationalparker og uberørt natur. Men det er, som om Liberal Alliance ikke helt kan redegøre for, hvordan den klassiske liberalisme kan redde naturen.

For spørgsmålet er jo, om liberalismen som politisk teori kan tage hånd om, at vi lever på en klode med begraensede ressourcer? Kommer liberalismens tanker om frihed og virkelyst, vaekst og individualisme til kort, når der skal formuleres grøn politik? De liberale partier taler i hvert fald ofte om balancen mellem hensynet til naturen på den ene side og hensynet til arbejdspladser, virksomhedsejere og penge på den anden, og i dag ser vi resultatet – naturen har tabt.

Det er det mildest talt

Venstrefløjen ”ejer” den grønne politik i Danmark, og det er jeg som borgerlig misundelig over.

Jeg mener, at de liberale grundidéer traenger til en opdatering eller videreudvikling, så de kan tage hånd om den moderne verdens rovdrift på naturens ressourcer.

Måske kan konservatismen levere de svar, som de liberale ikke på nuvaerende tidspunkt kan give?

På De Konservatives hjemmeside skriver partiet om generationskontrakten, som er selve grundstammen i konservatismen: »Danmark skal gives videre i ordentlig stand. Derfor har vi pligt til at passe på kulturen, miljøet, økonomien og sammenhaengskraften. I respekt for dem, vi modtog Danmark af – og dem, vi giver landet videre til.«

Og videre lyder det: »Hvordan ser Danmark mon ud, når vi giver det videre til dem, der kommer efter os? Ja, det skulle meget gerne vaere et bedre og i hvert fald ikke et dårligere Danmark at leve i. Ellers har vi svigtet vores ansvar.«

Kaere konservative, kunne det ikke vaere helt i tråd med jeres eget vaerdigrundlag, hvis I naeste gang går til valg på at stoppe ødelaeggelsen af vores natur?

Jeg tror, der er rigtigt mange borgerlige vaelgere som mig selv, som ville ønske, det var muligt at vaere borgerlig og aegte grøn på samme tid.

Det er det ikke i dag. Så til samtlige partier i blå blok – banen er fri.

Hvem af jer skal løbe med muligheden for at blive det første aegte grønne parti for borgerlige vaelgere?