Danskerne holder igen med boligkøb
Faerre indhentede et lånetilbud i januar i forhold til december. Det gaelder isaer i hovedstadsområdet, hvor flere ejerlejligheder står over for højere boligskatter.
Danskernes lyst til at købe ny bolig er røget helt ned i bund efter årsskiftet. 45 pct. faerre efterspurgte et lånetilbud fra deres bank eller realkreditinstitut i løbet af januar i forhold til december.
Det oplyser Finans Danmark i en pressemeddelelse.
Tilbageholdenheden skyldes dels de nye boligskatter og højere renter. Derudover er vinteren normalt ikke en højsaeson for boligkøb.
Sådan lyder det fra Peter Jayaswal, som er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
»Så det er ikke så overraskende, at der ikke er så mange, der lige nu har kastet sig ud i boligjagt,« udtaler han.
I alt 1.847 lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse blev indhentet i januar. Det er 10 pct. lavere end samme måned i 2023, men januar i år har også vaeret lig med et nyt boligskattesystem.
Det har isaer ramt boligmarkedet i København og omegnskommunerne. Her var i alt indhentet 406 lånetilbud i januar, hvilket er 66 pct. faerre end måneden forinden.
Ifølge Peter Jayaswal vidner det om, at en del bolighandler er blevet klappet af inden årsskiftet. For det nye system gav en skatterabat til boligejere med en stigning i boligskatten, hvis boligen blev overtaget inden 1. januar.
»Det har nok medført, at en stor del af boligkøbere har fremskyndet deres investering i et nyt hjem – saerligt i København-området – for at få en evt. skatterabat med i købet. For det har primaert vaeret ejerlejlighedskøbere i København og boliger nord for København, som har kunnet se frem til, at boligskatten skulle stige i år,« udtaler han.
Ekstremt fald
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, haefter sig også ved faldet, som han kalder »ekstremt«.
»Antallet af nye lånetilbud !" #
fra realkreditinstitutterne er kørt helt i saenk. Mere stilstand på bolighandlerne efter overgangen til de nye boligskatter, ekstremt få nybyggerier og en generelt lav konverteringsaktivitet traekker lånetilbuddene ned i et omfang, som er blandt de laveste gennem historien. Statistikken straekker sig tilbage til 1996, og der er blot tre gange oplevet faerre låntilbud end i januar i år,« udtaler $
han i en skriftlig kommentar.
Men hvis der kommer rentefald i løbet 2024, som flere økonomer peger på, kan det potentielt øge interessen.
»Intet står mejslet i sten, saerligt når det kommer til renter, men hvis rentefaldet bliver tilstraekkeligt stort, så vil vi også på ny se konverteringer og en stigning i lånetilbuddene i 2024. Det er bestemt ikke umuligt,« udtaler Jeppe Juul Borre.