Skatteministeren saetter kroner og øre på kaempe forskel i bilafgifter

Bilejere er historisk vant til at vaere brandbeskattet. Men det gaelder ikke elbilejere, viser nye tal fra skatteminister Jeppe Bruus (S).

Salget af elbiler nåede historiske højder i 2023 bl.a. takket vaere en eksplosiv stigning i salget af Teslas to supersaellerter, Model 3 og Model Y, der med 22.162 solgte biler stod for mere end hver tredje solgte elbil.

Men elbilernes galopperende succes er ikke noget, der sender en lind strøm af afgiftskroner i statskassen.

Rent faktisk kom der sidste år beskedne 100 afgiftskroner i statskassen for hver solgt fabriksnye Model 3, mens indregistreringen af en fabriksny Model Y i gennemsnit kastede ca. 1.800 afgiftskroner af sig.

»Der er i 2023 i gennemsnitligt betalt ca. 100 kr. i registreringsafgift for en ny Tesla Model 3 og ca. 1.015 kr. for en brugt Tesla Model 3 samt gennemsnitligt betalt ca. 1.800 kr. i registreringsafgift for en ny Tesla model Y og ca. 12.250 kr. for en brugt Tesla Model Y,« skriver skatteminister Jeppe Bruus (S) i et svar til Folketinget.

I 2023 blev der solgt 4.207 nye Model 3, mens der ifølge FDM blev importeret omkring 22.000 nyere brugte elbiler fra udlandet med Tesla Model 3 som importørernes absolutte favorit.

Når brugte Tesla’er udløser en større afgiftsbetaling, haenger det sammen med, at de typisk er fra før 2023.

Flere prisfald

I januar sidste år skar Tesla markant i salgsprisen på flere bilmodeller. Siden har Tesla saenket priserne yderligere på flere modeller. Bl.a. blev prisen på Model Y-udgaverne i sidste måned saenket med op mod 52.000 kr.

Alt sammen er det med til at puste til fortaellingen om, at aeldre Tesla’er – og elbiler i det hele taget – typisk er dyrere i registreringsafgift, fordi nyvognspriserne simpelthen var højere for bare et til to år siden.

Selv om 100 kr. i registreringsafgift for Model 3, der i dag tilbydes til nyvognspriser fra 340.000 kr., ikke lyder af meget, er det ofte sådan, at elbiler slet ikke rammes af afgiftshammeren.

»Reglerne for registreringsafgift er indrettet, så der for eldrevne køretøjer i mange tilfaelde ingen afgift skal betales. I de tilfaelde, hvor vaerdien af et eldrevet køretøj er tilstraekkelig høj til, at der skal betales afgift, betales der en lavere afgift end for køretøjer, der kører på fossilt braendsel,« fastslår Jeppe Bruus.

I dag er elbiler som udgangspunkt pålagt en registreringsafgift på 40 pct., mens benzin- og dieselbiler betaler 25-150 pct. alt efter bilens indkøbspris.

Takket vaere forskellige fradrag er tommelfingerreglen imidlertid, at elbiler til priser under 430.000 kr. slipper afgiftsfrit. Til gengaeld betaler de elektriske biler – ligesom andre biltyper – 25 pct. i moms.

Flyttedag for afgifterne

Det får fortalere for elbiler til at forsvare afgiftsrabatten med, at en elbil – der er langt dyrere at producere – til 400.000 kr. sender samme beløb i statskassen som en benzinbil 225.000 kr.

Afgiftsrabatten til elbiler så dagens lys med en politisk aftale om grønne bilafgifter fra december 2020.

Frem mod 2030 flytter de grønne bilafgifter rundt på en regning på 17,7 mia. kr., hvor hovedparten – 12,2 mia. kr. – hentes ved at lade bilers ejerafgift og den saerlige udligningsafgift for dieselbiler stige.

De mange milliarder bruges i stedet på at holde afgiften på plug-in-hybrid- og elbiler kunstigt nede.

»De rabatter, der bliver delt ud til de grønne biler, kan kun komme fra de eksisterende bilejere. Det følger jo af den logik, der ligger bag aftalen,« forklarede Otto Brøns-Petersen, tidligere kontorchef i Skatteministeriet og i dag analysechef i den liberale taenketank Cepos, ved indførelsen af de grønne bilafgifter.

I 2023 blev der sat plader på 173.387 nye personbiler. Heraf var 62.590 elbiler.

Samlet står bilsalget til at sikre statskassen 11,3 mia. kr. fra registreringsafgifter. Til sammenligning sikrede et 2020-salg af 199.000 nye biler – heraf 14.000 elbiler – statskassen 18,6 mia. kr. i bilafgifter.

De rabatter, der bliver delt ud til de grønne biler, kan kun komme fra de eksisterende bilejere. Det følger jo af den logik, der ligger bag aftalen. OTTO BRØNS-PETERSEN, ANALYSECHEF I CEPOS