Syddjurs Kommune river historisk bygning ned
Huset, hvor arkitekten Hack Kampmann blev født, har vaeret en del af Ebeltofts historie i naesten 400 år. Men det står ikke til at redde.
Arkitekten Hack Kampmanns fødehjem, en gammel praestegård, et tidligere museum og nu snart en ruin.
Hvis vaegge kunne tale, ville den gamle bygning på Grønningen i den alleraeldste bydel af Ebeltoft kunne berette om mangt og meget, men i dag står huset fra midten af 1600-tallet som en ruin, og i disse dage begynder nedrivningen.
Hus og grund ejes af Syddjurs Kommune, og praestegårdens ringe forfatning har ikke efterladt kommunen med andre muligheder end at jaevne den historiske bygning med jorden.
De seneste måneder har gule advarselsskilte udenfor huset påpeget risiko for nedstyrtningsfare, og lige før jul kollapsede den ene skorsten da også under en storm og efterlod et stort hul i taget.
Der har vaeret sagt og skrevet meget om den gamle praestegård i Ebeltoft de seneste år.
Kommunen er blevet kritiseret for at have sovet i timen og ikke reddet bygningen tidsnok, børnefamilier i byen håbede, at stedet kunne forvandles til et moderne forsamlingshus, og en laeser har i et debatindlaeg foreslået, at det nye byggeri på Strandvejen i Ebeltoft burde opkaldes efter Kampmann, når nu hans fødehjem snart er vaek.
Andre har blot ventet på, at bygningen, uagtet dens historiske vaerdi, ville blive revet ned, så de og byens gaester ikke skulle konfronteres med den slags øjebae midt i den gamle middelalderby.
Ethvert forsøg på at redde bygningen er slået fejl, og snart er den vaek.
Hvad så nu?
Beslutningen om nedrivningen var i høring i efteråret, og her meldte blandt andre BLIS (By og Landskabskultur Syddjurs) og Museum Østjylland sig på banen.
Faelles for deres indsigelser var, at begge gerne havde set bygningen bevaret, men i erkendelse af, at det ikke kom til at ske, valgte de hver isaer at forholde sig til, hvad der så skal ske med stedet.
Museum Østjylland ønsker at blive inddraget i processen for at sikre, at vaesentlig kulturarv ikke går tabt, da de mener, at bygningen står på middelalderlige bylag af stor arkaeologisk interesse, som der, i følge museet, findes forsvindende få undersøgelser af.
BLIS beder om, at kommunen taenker sig godt om i forhold til, hvad grunden fremover skal bruges til.
De håber, at kommunen giver sig god tid til at finde det helt rigtige projekt via en arkitektkonkurrence, da kirkemiljøet omkring bygningen udgør et unikt og betydningsfuldt kulturmiljø, som ikke skal spoleres af et ikke gennemtaenkt nyt byggeri.
Syddjurs Kommune har hyret et nedrivningsfirma til opgaven. Først ryddes beplantningen på grunden, og indenfor den kommende uge vil selve nedrivningen gå i gang.
Kommunen har lavet en aftale med XL-Byg, der henter teglsten, og murstenene vil blive renset og genanvendt i andre og fremtidige kommunale byggerier.
Hvorvidt huset i øvrigt indeholder elementer af bygningskulturel historisk vaerdi, kan kommunen ikke udelukke, men man ved det ikke. Simpelthen fordi det er uforsvarligt at gå ind i huset og undersøge det, forklarer pressechef Ole Bjarke Nielsen fra Syddjurs Kommune.
Når huset er revet ned, kommer grunden til at henligge med graes, imens kommunen leder efter en køber/ udvikler, som den i samarbejde med kan lave en lokalplan. Det bliver sandsynligvis en plan om opførelse af boliger.
Om de kommer til at pynte mere eller mindre end den forfaldne praestegård, vil tiden vise. Uanset hvad vil der ganske givet blive ved med at vaere mange meninger om, hvad og hvordan der skal bygges eller ikke bygges, lige som der har vaeret om byens seneste store boligbyggeri på Strandvejen.