USA efterforsker, om Israel bryder krigens love i Gaza
USA har sat Israels krigsførelse i Gaza under lup. Bl.a. skal et voldsomt bombeangreb på en palaestinensisk flygtningelejr undersøges naermere.
Samtidig med at forholdet mellem USA’s praesident, Joe Biden, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gradvist krakelerer, efterforsker det amerikanske udenrigsministerium, om israelerne overtraeder krigens love i Gaza.
Ifølge Wall Street Journal har amerikanerne bl.a. fokus på et voldsomt bombeangreb mod en palaestinensisk flygtningelejr i Gaza den 31. oktober, og de undersøger også rapporter om, at israelerne har brugt hvid fosfor mod civile under angreb på Hizbollah i Libanon.
Udadtil har USA konsekvent fastholdt Israels ret til at forsvare sig, efter at terrorister fra den militante Hamasbevaegelse den 7. oktober traengte ind over graensen fra Gaza og draebte 1.200 mennesker.
Men mere end fire måneders kampe har nu ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder kostet over 28.000 menneskeliv, og i sidste uge sagde praesident Joe Biden, at Israels krigsførelse i Gaza er »overdreven«.
Søndag fortsatte han i samme spor og meddelte Netanyahu, at israelernes kritiserede militaeroperation mod Rafah i Gaza »ikke bør fortsaette uden en trovaerdig og realistisk plan« for beskyttelse af civilbefolkningen.
Og nu viser det sig så – ifølge Huffington Post – at amerikanerne i flere måneder har fokuseret på, om landets naermeste allierede i Mellemøsten overtraeder amerikansk eller international lov, som bl.a. forpligter krigens parter til at beskytte civilbefolkningen mest muligt.
Israelerne fastholder, at de gør alt for at begraense de civile tab, men viser det sig, at krigsførelsen går over stregen, vil det øge presset for at begraense USA’s våbenleverancer til Israel. Venstrefløjen blandt Joe Bidens demokrater har allerede kraevet, at der bliver skruet ned for våbensendingerne for at tvinge Netanyahu til at laegge en daemper på krigsførelsen i Gaza.
Ifølge medieoplysningerne efterforsker Udenrigsministeriet – State Department – bl.a. et dødbringende bombeangreb midt i den taet bebyggede Jabalia-flygtningelejr i Gazastribens nordlige del den 31. oktober.
Raekker af boliger sank i grus, og angrebet efterlod store kratere, da israelske fly angiveligt kastede mindst to 2.000 pund-bomber over flygtningelejren.
New York Times skrev dengang, at bomberne formentlig havde styresystemet Joint Direct Attack Munition (JDAM), som er udviklet af USA.
Der er stadig usikkerhed om tabstallene ved angrebet, men alene på Det Indonesiske Hospital, som ligger taet ved flygtningelejren, optalte man 400 ofre, herunder 120 døde. Blandt ofrene var hovedparten kvinder og børn, oplyste hospitalet til BBC.
Legitimt militaert mål?
Ifølge Israel gemmer Hamas sig bag civilbefolkningen, og boligområdet var et legitimt militaert mål, fordi den militante bevaegelse havde bygget tunneller og kommandobunkere under flygtningelejren.
Angrebet var ifølge Israel rettet mod en Hamas-leder og andre medlemmer af den militante bevaegelse, som angiveligt opholdt sig i det underjordiske forsvarssystem.
Lederen – Ibrahim Biari – var ifølge israelerne med til at planlaegge angrebet på Israel den 7. oktober. Israelerne sagde, at Biari sammen med »adskillige andre Hamas-terrorister« blev draebt. Det benaegtede Hamas, som kaldte angrebet en massakre.
Det er ikke enkelt at vurdere, om israelerne overtrådte international lov ved bombeangrebet den 31. oktober. Det springende punkt er, om jagten på Hamas-lederen kunne retfaerdiggøre de store civile tab. Eller sagt på en anden måde: om proportionaliteten i israelernes angreb var efter bogen.
Proportionalitetskravet er skrevet ind flere steder i internationale konventioner, men mest tydeligt i tillaegsprotokollen til Genève-konventionerne af 12. august 1949. Her slår artikel 51 fast, at angreb er forbudt, hvis det »må forventes at medføre tilfaeldige tab af civilpersoners liv (…), som betydeligt vil overstige den forventede konkrete og direkte militaere fordel.«
I sidste ende kan det blive op til Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag at afgøre, om nogen skal straffes for bombeangrebet, men den konkrete sag vil formentlig også komme på bordet i Den Internationale Domstol (ICJ), hvor Sydafrika har anklaget staten Israel for at have til hensigt at begå folkedrab på palaestinenserne.
Hvid fosfor i Libanon
Det amerikanske udenrigsministerium undersøger – ifølge medierapporterne – også Israels påståede brug af hvid fosfor under angreb ind i Libanon i oktober. Ifølge Washington Post var ammunitionen leveret af USA.
Ved angrebet blev mindst ni civile ramt, og menneskeretsorganisationen Amnesty International mener derfor, at der var tale om en krigsforbrydelse. Hvid fosfor er ikke forbudt at anvende i krig, men det må ikke bruges, hvis der er risiko for at ramme civile.
Nyheden om amerikanernes efterforskning kommer på et tidspunkt, da tilliden mellem Israel og USA i forvejen er på et lavpunkt.
Som omtalt forleden er praesident Joe Biden frustreret over, at Netanyahu – hans ven gennem 30 år – systematisk ignorerer amerikanske råd og henstillinger, og ifølge tv-stationen NBC News har Biden mindst tre gange i den seneste tid kaldt den israelske leder »et røvhul«.
Situationen er i de seneste dage kørt op i en spids, fordi israelerne vil sende landtropper ind i Rafah i det sydlige Gaza, hvor 1,4 mio. palaestinensere er mast sammen.
USA og en lang raekke andre lande frygter, at det skal ende med et blodbad, men Netanyahu står fast og siger, at militaeret vil sikre evakuering af civile. Men ifølge hjaelpeorganisationer er det ikke muligt at flytte så mange mennesker, og de siger også, at der ikke er nogen sikre steder at flytte dem hen.
Nyheden om amerikanernes efterforskning kommer på et tidspunkt, da tilliden mellem Israel og USA i forvejen er på et lavpunkt.