»Vi er simpelthen nødt til at gøre noget for at få vendt den udvikling«
I flere måneder har rigspolitichef Thorkild Fogde undersøgt en sag fra psykiatrien, som Jyllands-Posten har afdaekket. Han har studeret fejlene og kigget ned i tallene på området. Nu føler han behov for at komme med et opråb. For vi står over for en bekym
Den øverste chef for det danske politi husker tydeligt, da han hørte om netop dét drab. »Ikke igen.« En tragedie, kalder Thorkild Fogde det. Og et drab, der vidner om et langt større problem. Som øverste chef for politiet i Danmark råber han nu op.
»Sådan nogle sager gør indtryk. Det er derfor, vi sidder her i dag,« siger Thorkild Fogde, da Jyllands-Posten møder ham på Rigspolitiets hovedkontor i København.
»Jeg har følt et behov for at grave mig ned i det og undersøge tallene bagved. Det er det, jeg har gjort de sidste måneder. Både kigget bag om jeres historie og bag om problemstillingen generelt. Udviklingen har nået et punkt, hvor vi er nødt til at gøre noget.«
Han taler om det drab, der i juli rystede psykiatrien. Laege Mariann Stenberg blev draebt af sin patient ved Retspsykiatrisk Ambulatorium i Glostrup, mens hun var på arbejde.
Manden har tilstået, der er dog endnu ikke faldet dom.
Ifølge dokumenter i sagen ankom gerningsmanden til klinikken med en 30 cm lang kniv og gik målrettet efter sin laege.
Hun blev draebt på stedet, og to andre såret.
Siden har Jyllands-Posten afdaekket fejl og svigt fra psykiatrien og fra Københavns Vestegns Politi i ugerne op til drabet.
Politiet har erkendt fejlene og aendret procedurer.
I forbindelse med afdaekningen har eksperter flere gange italesat, at netop psykiatriske patienter er en voksende opgave for politiet. Og at betjentene ikke er rustet til opgaven.
Det er den udvikling, Thorkild Fogde vil tale om.
Et afgørende bagtaeppe
Rigspolitichefen blev et kendt ansigt for mange danskere, da han under coronakrisen tonede frem på talrige pressemøder.
Siden blev han hjemsendt, mens hans rolle i minksagen blev undersøgt. For et år siden vendte han tilbage som øverste chef i politiet. Det blev konkluderet, at han ikke havde begået forseelser.
Interviewet denne dag er det første større, siden han kom tilbage. Det er nøje udvalgt efter flere måneders overvejelse.
»At en erfaren psykiater bliver draebt af sin egen patient gør indtryk. Det gør også indtryk, at det sker i forlaengelse af andre drab i psykiatrien,« siger Thorkild Fogde.
Han naevner tidligere sager om drab af personale på psykiatriske afdelinger og laener sig frem over bordet. Han griber et stykke papir med to grafer:
»Vi står på et bagtaeppe af alvorlige episoder. Og vi er nødt til at tage en snak om den generelle udfordring og ikke »kun« de konkrete episoder. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget for at få vendt den udvikling, som tallene er udtryk for.«
Graferne vender vi tilbage til. Først skal vi forstå, hvorfor det er netop nu, Thorkild Fogde mener, at vi skal tale om det.
Et kortvarigt vindue
»Der er et vindue lige nu til at få vendt udviklingen,« siger rigspolitichefen igen og igen under interviewet. Han frygter, at muligheden bliver forpasset.
Vinduet, som rigspolitichefen henviser til, består af to dele.
Den ene er den politiske aftale »En bedre psykiatri«, som består af 19 mål. Herunder at nedbringe tvang og skabe en bedre arbejdsplads for de ansatte.
Derudover er der i befolkningen og på Christiansborg en bred erkendelse af, at psykiatrien skal styrkes.
Det har sager som Field’s-skyderiet vist. Senest også knivdrabet, siger Thorkild Fogde.
I forbindelse med Jyllands-Posten afdaekning er det også kommet frem, at to andre sager knyttes til de psykiatriske afdelinger i Glostrup. Den ene sag handler om en mand, der drønede ned gennem Aarhus’ gågade. Først troede politiet, at der var tale om terror. Senere viste det sig, at manden var psykisk syg. Ifølge en ansat var det dybt problematisk at udskrive ham forud for den hasarderede køretur.
Den tredje sag fandt sted få dage efter drabet på Mariann Stenberg.
En psykisk syg mand tilknyttet samme afdeling som manden bag knivdrabet angreb politiet i Farum. En betjent blev slået i hovedet med en stor sten på åben gade, før politiet afgav varselsskud og fik manden indlagt.
Sådan lyder anklageskriftet. Der er endnu ikke faldet dom.
Sagerne har det til faelles, at de begynder i psykiatrien og ender hos politiet, påpeger Fogde. ½Han understreger, at han ikke forsøger at gøre krav på nogle af de penge, der er afsat i psykiatriaftalen:
»De hører til i psykiatrien.«
Når pengene skal udmøntes, og løsningerne besluttes, har han dog et klart håb:
At det taenkes ind, hvordan patienterne får den rigtige behandling, så de ikke ender i politiets varetaegt, skal tvangsindlaegges eller genindlaegges.
Thorkild Fogde har faktisk et konkret bud på en løsning. Alligevel er han forsigtig med at fortaelle om det og understreger igen og igen, at det er set ud fra hans fagområde. Til sidst åbner han mere op.
To vigtige grafer
Dokumentet i hans hånd baerer overskriften:
»Politiets arbejde med borgere med psykiske lidelser«.
Den første graf viser andelen af »haendelser vedrørende borgere med psykiske lidelser«.
Frem til 2016 er politiets opgaver på området steget.
Analysen af de seneste år er endnu ikke faerdig. Tendensen forventes at fortsaette.
Den anden graf viser antallet af tvangsindlaeggelser. Også dette antal har vaeret stigende frem til 2023.
Mange af indlaeggelserne skal politiet assistere med, siger Thorkild Fogde:
»Det er så markant en udvikling, at det er nødvendigt, at jeg går ind i sagen og kommer med de her budskaber til dig,« siger han:
»Vi møder de psykisk syge rigtig tit. Der går ikke et døgn i politiforretningen i det her land, uden at vi har adskillige sager med psykisk syge.«
Opgaverne kan vaere mange. Der er sager som dem, Jyllands-Posten har afdaekket. Og så er der opgaverne i den lidt mildere ende som uro i en lejlighed.
»Det kan vise sig at vedrøre en psykisk syg person, og så har vi to opgaver: Vi skal sikre naboernes tryghed, og vi har pligt over for den person, der forårsager uroen.«
Vedkommende indlaegges. Og ikke sjaeldent må politifolk sidde i timevis på en psykiatrisk skadestue og vente på, at laegerne kan tilse patienten, siger Thorkild Fogde.
Timer, som kunne vaere brugt på helt andre politiopgaver.
Eksperter siger, at politiet ikke er rustet til opgaven. Er du enig?
»Jeg vil hellere sige, at det er systemerne i psykiatrien, som skal vaere rustet til den opgave. Det er ikke vores opgave at behandle personer med psykisk sygdom.«
Ender den opgave hos jer?
»Vi oplever i hvert fald, at de samme personer kommer igen. Det er desvaerre karakteristisk, at en lille gruppe tegner sig for mange af de her episoder.«
Han hiver et andet dokument frem. Justitsministeriets rapport om drab fra 20172021. Den viser, at syv procent af drabene er begået af psykisk syge personer.
Selvom det ikke er den kategori, der daekker flest drab i statistikken, er det bekymrende i en tid, hvor politiet i forvejen bliver presset af andre opgaver, og det er »bekymrende mange sager«, siger han.
Der går ikke et døgn i politiforretningen i det her land, uden at vi har adskillige sager med psykisk syge. THORKILD FOGDE, RIGSPOLITICHEF
Mulige fejl i fremtiden
Jyllands-Posten har løbene afdaekket, at den mand, der har tilstået knivdrabet, var indlagt i i begyndelsen af juli. Årsagen var, at han den 10. juni begik to overfald. Efter første overfald slap politiet ham løs. Det opdagede ikke, at han var psykiatrisk patient. Kort efter overfaldt han en ung kvinde og blev indlagt.
Under indlaeggelsen blev hans medicin fordoblet. Da han blev udskrevet, fik han den ikke med. Han udeblev efterfølgende til
sin aftale i psykiatrien og blev efterlyst. Hans behandler understregede, at han var »farlig« og en »højrisikopatient«.
Københavns Vestegns Politi opsøgte alene mandens adresse to gangen det første døgn uden at finde ham. Efterfølgende overfaldt han ifølge anklageskriftet en tilfaeldig kvinde og forsøgte at voldtage hende.
Få dage senere dukkede han op i psykiatrien og draebte Mariann Stenberg.
»Jeg ville ønske, de fejl ikke var begået,« siger Thorkild Fogde.
Frygter du, at de sker igen?
»Jo flere sager, jo større er risikoen for fejl.«
Det lyder som en bekymring, du har? »Jamen det er det også,« siger han: »Risikoen for fejl øges, når du har at gøre med et område, som er så stort, og som bliver ved med at vokse.«
Thorkild Fogde er tavs et øjeblik:
»Alle politikredse er blevet gjort opmaerksomme på den sag. Spørger du mig, om det aldrig sker igen, at dansk politi ikke følger op på en eftersøgning af en psykisk syg person? Så er svaret nej. Det er en fejl, der kan ske igen.«
Buddet på en løsning
Under hele afdaekningen har Københavns Vestegns Politi afvist at stille op til interview. Derfor får Thorkild Fogde et spørgsmål fra et naert familiemedlem til den angivelige drabsmand:
Hvorfor kom politiet ikke, da den eftersøgte mand dukkede op på klinikken på drabsdagen?
»Jeg er ked af, at han føler sig svigtet af politiet,« siger Thorkild Fogde:
»I den her situation vurderede politiet sammen med psykiatrien, at det ikke var nødvendigt, at politiet kom.«
Er samarbejde og kommunikation med psykiatrien godt nok, når det kan ske?
»Vi har en anledning til nu at løfte den her sag, som I har afdaekket, et par trin op på stigen. Jeg vil gerne invitere til et taettere samarbejde.«
Er der brug for det?
»Ja, det er der.«
Det bringer os til Thorkild Fogdes bud på en løsning.
»Der er mange psykiatriske patienter, der er i ambulant behandling. Den har nogle svagheder, hvis patienten ikke følger behandlingsplanen, eller hvis der sker fejl, hvor behandlingen ikke er den rigtige. Kan der gøres mere i forhold til psykiatriens egne udkørende teams?« spørger han.
Skal psykiatrien vaere mere opsøgende?
»Ja. Jeg taler om, at psykiatrien i højere grad kører ud til patienterne i stedet for at kraeve flere sengepladser.«
For da manden ikke dukker op til behandling og ikke svarer, bliver han efterlyst.
»Havde det vaeret muligt at få kontakt, hvis psykiatrien var kørt mere ud til ham? Nogle af patienterne åbner ikke deres e-boks eller breve. De reagerer kun, hvis man banker på døren. Bør det så vaere politiet, der står der? Eller skal det vaere behandlere, han kender?«
En vigtig samtale
Hvad kan du selv gøre?
»Vi skal hele tiden arbejde med at uddanne vores folk.«
Har I vaeret gode nok til at følge med udviklingen?
»Vi har gjort, hvad vi kunne.«
Ja eller nej?
»Jeg ville jo ikke have den her samtale med dig, hvis jeg synes, tingene var, som de skulle vaere.«
Da interviewet er ovre, går der få timer, før en nyhed spreder sig: Politiet har skudt en mand, der forsøgte at modsaette sig en tvangsindlaeggelse.
Få dage senere indtraeder en ny haendelse. En psykisk syg mand har stukket en tilfaeldig kvinde i halsen i Taastrup. Han bliver anholdt.