Nye danske dyrevelfaerdsregler resulterer i 8.000 ekstra transporter
Regeringen indfører nye danske dyrevelfaerdsregler, som resulterer i tusindvis af ekstra lastbiltransporter. Ny forskning viser, at de danske saerregler ikke forbedrer dyrevelfaerden. Reglerne er desuden i strid med EU-retten, vurderer en ekspert.
Nye danske saerregler for transport af grise gavner ifølge eksperter ikke dyrevelfaerden, men resulterer til gengaeld i tusindvis af ekstra lastbiltransporter årligt.
Efter en høringsperiode har regeringen netop besluttet at indføre regler for den indvendige loftshøjde på etagerne i de lastbiler, der transporterer danske smågrise.
I dag er størstedelen af lastbilerne indrettet med fem etager, men når de nye regler traeder i kraft, vil det kun vaere muligt at køre med fire etager.
Det får store konsekvenser. De danske landmaend eksporterer årligt omkring 15 mio. smågrise, hvilket med de nuvaerende regler kan klares med knap 22.000 lastbiltransporter årligt. I fremtiden bliver det nødvendigt med knap 26.000 lastbiltransporter for at håndtere en uaendret eksport.
Dermed er der udsigt til 4.000 ekstra lastbiler fyldt med grise i det sydgående spor på motorvejen.
Og yderligere 4.000 tomme lastbiler, som skal retur i nordgående retning.
»De nye danske saerregler medfører, at der kommer flere lastbiler på landevejene. Det resulterer i et øget forbrug af diesel, større CO2-udledning og øget traengsel og slid på vejene. Danske forskere har påvist, at de nye krav ikke forbedrer dyrevelfaerden, men fakta preller tilsyneladende af på politikerne,« mener Stefan K. Schou, adm. direktør for ITD, som er brancheorganisation for 700 danske transport- og logistikvirksomheder.
Forskningen, som Stefan K. Schou henviser til, er udført af eksperter fra Aarhus Universitet, AU, og bestilt af Fødevarestyrelsen.
Forskerne har på en raekke transporter med smågrise undersøgt, hvilken loftshøjde der er nødvendig for at overholde EU’s krav, som er, at
der skal vaere »god ventilation ■ ovenover dyrene«,
og at »dyrenes naturlige ■ bevaegelser under ingen omstaendigheder må begraenses«.
Lastbilerne blev udstyret med måleudstyr og videokameraer og forskellige etagehøjder testet. Forskerne når frem til, at:
»Blandt de undersøgte etagehøjder og under de givne forhold fandtes kun sporadiske og ubetydelige effekter af etagehøjde på de valgte indikatorer for ventilation og naturlige bevaegelser.«
Forskningsresultaterne fra AU blev offentliggjort i 2022, men har ikke standset processen med at indføre nye danske saerregler for etagehøjde.
Reglerne har vaeret i høring, og for en uge siden meddelte fødevareminister Jacob Jensen (V) i en mail til ordførerne bag en politisk aftale om ”styrket kontrol af dyretransporter”, at den nye bekendtgørelse nu notificeres over for EU-Kommissionen. Bekendtgørelsen ventes at traede i kraft den 1. juli 2024 med en indfasningsperiode på syv år. Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Jacob Jensen.
I brancheorganisationen Sammark, der repraesenterer vognmaend og andre virksomheder, der omsaetter levende dyr, betegnes de nye danske saerregler som chikane.
»Forskerne har dokumenteret, at det ikke forbedrer dyrevelfaerden at øge etagehøjden på lastbilerne. Alligevel vaelger regeringen at gøre det. Det er ren og skaer chikane af vores erhverv,« mener Lisbet Hommelhoff, sekretariatschef i Sammark.
Hun påpeger, at de nye regler medfører, at der bliver brug for flere chauffører, flere lastbiler og dermed flere dyrlaeger til at inspicere lastbilerne.
Udenlandske vognmaend
Lisbet Hommelhoff oplyser, at 80 pct. af de 15 mio. danske grise, der årligt eksporteres, bliver hentet af udenlandske vognmaend, som dermed også bliver ramt af de danske saerregler.
»I de øvrige 26 EU-lande kan vognmaendene transportere grise på lastbiler med fem etager, men vil de hente grise i Danmark, skal det fremover ske i saerlige lastbiler med kun fire etager. I notifikationen til EUKommissionen undlader den danske regering omhyggeligt at oplyse, at de danske saerregler også gaelder for alle de udenlandske vognmaend, der henter grise i Danmark,« siger Lisbet Hommelhoff.
Ifølge beregninger i Sammarks høringssvar vil de nye danske saerregler påføre branchen ekstraomkostninger i niveauet 120 mio. kr. årligt. Det svarer til 8 kr. for hver af de smågrise, der årligt eksporteres levende.
»Det er ren og skaer chikane, men det er ikke noget, der får os til at eksportere faerre grise. Til gengaeld bliver grisene til ingen verdens nytte fordelt på mange flere lastbiler. Det skaber øget forurening og traengsel uden at gavne dyrevelfaerden,« siger Jeppe Bloch Nielsen, formand i Danske Svineproducenter.
Han vurderer, at politikerne forsøger at begraense eksporten af levende smågrise for at sikre øgende tilførsler af grise til de danske slagterier. De har i en årraekke haft meget svag konkurrenceevne og betalt så lave priser for landmaendenes grise, at produktionen af slagtegrise er reduceret drastisk.
»Politikerne tager helt fejl, hvis de tror, at de kan chikanere
Det er ren og skaer chikane, men det er ikke noget, der får os til at eksportere faerre grise. JEPPE BLOCH NIELSEN, FORMAND, DANSKE SVINEPRODUCENTER
os til at levere flere grise til danske slagterier. Det grundlaeggende problem er, at de danske slagterier ikke er konkurrencedygtige. Hvis man indfører så mange saerregler, at nogle landmaend opgiver eksporten af smågrise, så vil landmaend bare lukke. De vil ikke omstille til at producere slagtegrise, for det forudsaetter store investeringer og er en tvivlsom forretning,« siger Jeppe Bloch Nielsen.
Klar til at staevne staten
Han oplyser, at Danske Svineproducenter vil staevne den danske stat, hvis saerreglerne for dyretransport passerer gennem EU-notifikationen og dermed kan traede i kraft.
Der vil i givet fald vaere tale om endnu en runde i en strid, som traekker tråde helt tilbage til årene omkring 2006 og 2007, da der i Danmark var stor politisk debat om lange dyretransporter. Debatten resulterede i et saet af danske saerregler om blandt andet etagehøjde på lastbiler, der transporterer grise.
Svineproducenternes landsforening staevnede staten, og sagen endte ved EUDomstolen, som underkendte de danske saerregler for etagehøjde på lastbilerne.
»Danmark har allerede tabt den her sag én gang ved EUDomstolen, men det er 15 år siden, så nu vurderer regeringen åbenbart, at man vil prøve igen. Resultatet vil dog blive det samme: et nyt nederlag ved EU-Domstolen. Reglerne på området er ikke aendret, siden Danmark sidst tabte, så det vil vaere enkelt for EU-Domstolen at afgøre en ny sag,« mener advokat Hans Sønderby Christensen, som på vegne af Danske Svineproducenter førte sagerne ved EU-Domstolen.
Hans Sønderby Christensen påpeger, at det i de gamle domme understreges, at et EU-medlemsland kun kan indføre nationale saerregler, hvis man først undersøger og tager hensyn til standarderne i de øvrige EU-lande.
»Danmark har ikke gennemført sådan en undersøgelse, og hvis man gjorde, ville man opdage, at det i de øvrige 26 EU-lande er fuldt lovligt at transportere smågrise i lastbiler med fem etager. Alene derfor er den danske bekendtgørelse i strid med EUretten,« vurderer Hans Sønderby Christensen.
En teknisk handelshindring
I de domme, Danmark tidligere har fået ved EU-Domstolen, understreges det desuden, at eventuelle nationale saerregler for dyretransporter kun må indføres, hvis man kan godtgøre, at reglerne virkelig forbedrer dyrevelfaerden og ikke udgør en teknisk handelshindring.
»Det er ret åbenlyst, at de varslede danske saerregler vil udgøre en teknisk handelshindring. Denne handelshindring er tilmed ude af proportion, da etagehøjden ifølge de
nye undersøgelser fra Aarhus Universitet ikke gavner dyrevelfaerden for grisene på lastbilerne. Kort sagt fejler de nye danske saerregler på alle områder i forhold til EU-retten,« siger Hans Sønderby Christensen.
I høringsbrevet, der ledsager den nye bekendtgørelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fremgår det blandt andet om »forholdet til EU-retten«, at:
»Kravene går videre end minimumskravene i transportforordningen og udgør dermed et brud med princip to for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.«
Det omtalte princip indebaerer, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den internationale konkurrence. Ifølge høringsbrevet må dette princip kun brydes, hvis »saerlige hensyn taler herfor«.
»I dette tilfaelde indføres de indvendige højdekrav … som følge af den politiske aftale fra 2018, som har til formål at styrke kontrollen, hvilket skal føre til bedre regelefterlevelse og dermed højere dyrevelfaerd,« lyder det i høringsbrevet.