Danmark går efter at blive Nato-hub for et af krigens vigtigste våben
I en naesten dødsdømt lufthavn på Nordfyn eksperimenteres der med droner og overvågning. Forsvarsministeren arbejder på, at Danmark skal blive Nato-center for droner.
Dybest set ville vindmaskinen netop i dag vaere overflødig. De 17 meter i sekundet, som den naesten Storm P-agtige mobile vindvaeg når op på, svarer praecist til hastigheden af den blaest, der fyger over markerne på Nordfyn omkring Bellinge.
Droner er dyrt grej. Fordelen ved at teste deres stabilitet i stiv kuling her i SDU’s lukkede testcenter frem for startbanerne uden for giver sig selv. Isaer når man tager i betragtning, at H.C. Andersen Airport ikke alene råder over den naere fynske luft, men har adgang til 1900 kvadratkilometer luftrum, som raekker langt ud over Kattegat.
Taelles Forsvarets restrikstionsområde ved Sjaellands Odde med, så kan UAS Denmark Test Center stille med en legeplads på hele 3.000 kvadratkilometer luftrum. Og det udgør Danmarks trumfkort i arbejdet med at opgradere lufthavnen til et Nato-center of excellence for droner.
»Danmark skal gøre, hvad vi kan for at blive sådan et center of excellence i forhold til Nato. Det støtter jeg varmt,« fastslår forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Mens partierne bag forsvarsforliget venter på en dybere analyse af mulighederne, så står hverken vind eller tid stille på H.C. Andersen Airport, som ud over et begraenset antal kommercielle flyvninger har gjort droner til sit omdrejningspunkt. Lufthavnen blev bygget af tyskerne under Anden Verdenskrig og var ganske aktiv indtil, Storebaeltsbroen de facto satte en stopper for indenrigsflyvning i Danmark.
Udskaeldte i Afghanistan
Dronen, den lille snurrende og ubemandede robot, kan antage mange former og bruges til mange formål for eksempel transport af blodprøver, som SDU har eksperimenteret med. Militaert har den bevaeget sig fra at vaere et udskaeldt våben, som under Afghanistan-krigen fik Venstre-politikeren Søren Pind til at beskylde USA’s praesident Barack Obama for at gøre snigmord til en vigtig del af sin politik til nu at vaere et udbredt og anerkendt våben på slagmarken.
Da amerikanerne i august 2022 fik ram på al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, mens han stod på en balkon i Kabul, skete det med en drone, en Hellfire R9X, også kaldet en ninjabombe, hvor seks skarpe knivblade foldes ud, lige inden den når sit mål.
Også i Gaza-krigen har droner spillet en vigtig rolle, og i Ukraine tales der om, at de har spillet en afgørende rolle på slagmarken:
»De er blevet mere dødelige, lettere at betjene og tilgaengelige for naesten alle,« som Council on Foreign Relations for nylig konstaterede i en artikel om droners betydning i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Dansk milliondonation
Droner er da også en del af de tidlige danske donationer til Ukraine. Allerede den 11. marts 2022 bad Forsvarsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at Danmark kunne købe 25 droner til Ukraine. Pris: 26 mio. kr., plus 1 mio. kr., der blev afsat til transport, fremgår det af et aktstykke til Folketinget. Danmark har for nylig meldt sig ind i et internationalt samarbejde om at donere droner til Ukraine. Ifølge Troels Lund Poulsen, fordi det er afgørende for Ukraines frihedskamp og en billigere måde både at angribe og overvåge fjenden, uden at en pilots liv saettes i fare.
Siden 2021 har Forsvaret haft et kompetencecenter for mindre droner på UAS Test Center – UAS står for Unmanned Aerial Systems, som holder til i lufthavnen.
Men på Nato-niveau figurerer der – trods droners enorme betydning for krig – endnu ikke et dronecenter blandt de 28 forsknings- og udviklingsfaciliteter, kaldet CoE, der er blevet godkendt af Natos militaerstrategiske
Droner er en asymmetrisk trussel, fordi de fleste lande ikke har udstyr til at imødegå dem. LARS KROGH VAMMEN, DIREKTØR FOR UDVIKLING, WEIBEL
organ. Det vil også Weibel, som er specialiseret i radarer, gerne lave om på. Siden 2020 har virksomheden brugt lufthavnen til at teste avanceret radarudstyr, som blandt meget andet kan bruges til at identificere droner.
Forenklet sagt kan en gaengs radar ikke se forskel på, om det er en fugl, en coladåse eller en drone, som naermer sig:
»Droner er en asymmetrisk trussel, fordi de fleste lande
ikke har udstyr til at imødegå dem,« forklarer Lars Krogh Vammen, direktøren for udvikling i Weibel, der har 21 år i Forsvaret med i bagagen.
Weibels testradar er installeret oven på to 20 fods containere, som er stablet oven på hinanden. Med hjaelp fra en endnu mindre container på blot 10 fod, kan radaren gøres mobil og placeres på en lastbil.
»Her i lufthavnen har vi et fantastisk vaerktøj for at se, hvad der virker,« siger han og ønsker, at der kommer endnu mere aktivitet end de 4.500 droneoperationer, som lufthavnen lagde landingsjord til i 2023.
»Jo flere droner, jo bedre,« siger han og råber til droneopratøren, at han godt må komme ind i varmen nu. Den enlige, lille drone, som trodsede den stride vind, har gjort sit arbejde: at demonstrere, hvordan Weibels radar kan opfange og identificere en drone.
Må ikke komme ud af øje
Hovedregelen for civil droneflyvning er, at den ikke må komme ud af øje. Det begraenser adgangen til den helt store legeplads i luftrummet, men også på det punkt er fremtiden bevaegelig. Jussi Hermansen, som leder SDU’s center på UAS i lufthavnen, fortaeller, at der er testet droner, som har fløjet med blodprøver mellem AErø og Svendborg.
»Det helt store fokus er at udvikle droner, der er sikre,« siger han og demonstrerer de muligheder, som den lukkede 550 kvadratmeter hangar rummer.
Ud over den mobile vindvaeg, så står der midt i rummet en robot på hjul, som er koblet til en computer. Den kan, forklarer Jussi Hermansen, programmeres til at vaere både skib, bil, eller hvad der nu ellers måtte bevaege sig, og dermed gøre test af droner i det lukkede rum mere virkelighedsnaert.
Hermansen forudser en fremtid, hvor det vil vaere naturligt at se droner passere i luften over landskabet. Men ikke som flyvende cykelbude med en pizza: »Tilladelsen til at flyve er så tung, at vaerdien skal vaere noget højere end en pose kaffe,«, som han formulerer det og peger på en slank, hvid drone, som ligger på et bord:
»Den er magen til dem, som Danmark har doneret til Ukraine.«
Troels Lund Poulsen er ikke i tvivl om, at der er muligheder i lufthavnen på Nordfyn:
»Vi har mange rigtig dygtige danske virksomheder og stor ekspertise. I mange år har man gjort meget for både at udvikle og ikke mindst at skabe muligheden for at teste droner, « siger han.