AEldre overhaler unge på jobmarkedet: Derfor er det sundt

Der er så mange myter om aeldre i arbejde, at man ville få ømme fingre eller slide hamperebet itu, hvis man skulle kvaele dem alle. Heldigvis kan vi lade tallene og realiteterne gøre det grove arbejde for os. I de første 10 måneder af 2023 satte praecist 12.450 danskere over 65 år underskriften på en ny jobkontrakt.

Det er rekord og en stigning på 4 pct. i forhold til året før. Dermed distancerer de aeldre med flere laengder de yngre på arbejdsmarkedet. For dem faldt antallet af jobskifter med hele 8 pct.

Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis opgave er at taelle, ikke fortaelle, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig. AEldre er simpelthen mere fleksible og indstillet på nye udfordringer end deres yngre kollegaer.

Denne erkendelse er dog ikke nået frem til et af vores store pensionsselskaber AP Pension, hvis direktør, Bo Normann Pedersen, reelt stiller spørgsmål ved aeldre medarbejderes vaerdi.

I et interview med Berlingske taler han for, at vi på et tidspunkt skal vurdere, hvorvidt en aeldre ansat er pengene vaerd på et arbejdsmarked, hvor lønnen typisk stiger med årene. Vi mister vores vaerdi på arbejdsmarkedet, »måske når man er 50, 55 eller 60 år«, siger den nu 47årige pensionsdirektør, der ifølge egen logik risikerer kun at have tre år tilbage af sin karriere med fuld løn. Han peger selv på, at hans tanker kan vaere politisk ukorrekte.

Det er de ikke, de er i højere grad historisk ukorrekte. Formanden for akademikernes fagforbund, Djøf, Sara Vergo, betegner kort og godt udtalelserne som »vrøvl«.

Vanetaenkning og stigmatisering er måske bedre udtryk.

AEldre fylder mere og mere på arbejdsmarkedet, og de er skattede medarbejdere. Et illustrativt eksempel stammer fra journalisternes fagblad, Journalisten, der kan fortaelle historien om Kirsten Moth, der uden at have ytret ønske om det blev tilbudt fast arbejde på Helsingør Dagblad som 69-årig. Der kan hun i øvrigt arbejde sammen med en fotograf på 70 år samt en raekke yngre medarbejdere.

Netop her er der en vigtig pointe. For en arbejdsplads må det vaere et mål i sig selv at få en aldersspredning, så der kan traekkes både på erfaring og lysten til at få erfaring.

Mangel på arbejdskraft har i flere år vaeret et mantra, og derfor er det positivt, at vi haenger på endnu laengere.

Levealderen stiger igen, og aeldre er både fysisk og psykisk friske. For samfundet er der fuld plade. Udbetalingen af folkepensioner spares vaek i flere år, og der kommer flere skatteindtaegter i statskassen.

For den enkelte er arbejde ud over folkepensionsalderen økonomisk attraktivt. Der er en skattefri seniorpraemie på lidt under 47.000 kr. det første år, man arbejder ud over folkepensionsalderen. År to er praemien knap 28.000 kr. Det er ikke den eneste gulerod, der er lagt ud. Modregningsreglerne i folkepensionen er lempet. Derudover får arbejdende pensionister et år eller to ekstra til at polstre pensionsordningen og har dermed mere at gøre godt med, når de endelig forlader arbejdsmarkedet.

Ikke mindst under en økonomisk nedtur har virksomheder brug for erfarne medarbejdere. De har prøvet det før og ved, hvad virksomheden har brug for i trange tider.

Stigmatiseringen af aeldre må stoppe, og det skal vaere nu. Dampen er så småt gået af arbejdsmarkedet, og alt efter hvor hård landingen efter de seneste års økonomisk optur bliver, må vi forudsige større arbejdsløshed i de kommende år. Ikke mindst under en økonomisk nedtur har virksomheder brug for erfarne medarbejdere. De har prøvet det før og ved, hvad virksomheden har brug for i trange tider. Heldigvis ser det ud til, at man i virksomhederne har opdaget det, og det er der flere tusinde gode grunde til.

81.000 danskere over folkepensionsalderen er nu i beskaeftigelse.