Bank-uro i USA kan føre til tab i danske banker
Selvom uroen i den amerikanske banksektor kan føre til tab blandt danske banker, maner finanskriseprofessor til besindighed, for de er så velpolstrede, at de kan klare det.
Finansredaktør
Når der er finansiel uro i USA, vil det typisk også sprede sig til Danmark.
Det viser historien, og det burde derfor give anledning til bekymring, at der igen er begyndende skvulp blandt amerikanske banker.
Senest er New York Community Bancorp kommet i vanskeligheder. Det er isaer udlånet til erhvervsejendomme, som volder amerikanske banker problemer, fordi priserne på dem er faldet markant.
Avisen The New York Times melder i en overskrift ligefrem om zombie offices, der skyldes, at amerikanere i stor stil ikke er vendt fysisk tilbage til deres arbejde efter coronapandemien. De foretraekker at arbejde hjemmefra.
Det har fået prisen på erhvervsejendommene til at rasle ned, og det er et problem for banker, som i forbindelse med udlån til ejendomsudviklerne får pant i disse ejendomme. De stigende renter gør det samtidig dyrere for ejendomsselskaberne at servicere deres gaeld til bankerne.
Farlige erhvervsejendomme
At det giver anledning til bekymring herhjemme, kan man laese i anbefalingen fra oktober sidste år fra Det Systemiske Risikoråd, fortaeller økonomiprofessor og manden bag rapporten om årsagerne til finanskrisen i 2008, Jesper Rangvid.
»Rådet anbefaler her en sektorspecifik kapitalbuffer, så når danske banker låner ud til ejendomsudviklere, skal de polstre sig med ekstra 7 pct. Anbefalingen kommer jo, fordi vi har dårlige erfaringer med udlån til denne sektor under finanskrisen,« siger Jesper Rangvid.
Også herhjemme er det altså bankernes udlån til erhvervsejendomme, som giver anledning til bekymring. Man skal da heller ikke gå mange meter på gågader rundtom i landets store og små byer for at laegge maerke til skoven af tomme butiksruder og gule skilte med påskriften ”Ophørsudsalg”.
Finanskriseprofessoren er overbevist om, at danske bankers udlån til erhvervsejendomme også vil munde ud i tab.
»Nogle erhvervsejendomsudviklere vil ikke klare de faldende priser og stigende renter. Handlen med denne type ejendomme er stort set bremset fuldstaendigt op, og det vil med en vis sandsynlighed føre til tab i bankerne,« siger Jesper Rangvid.
Når han alligevel sover godt om natten, skyldes det, at danske banker siden finanskrisen for snart 16 år siden har vaesentlig flere penge lagt til side til at håndtere dårlige kunder og tab.
»Min vurdering er, at de fleste danske banker er velkapitaliserede og dermed også kan klare kommende tab. Det bekraeftes af de mange stresstests, som myndigheder og bankerne selv gennemfører. Så ja – risikoen for tab er steget, og de vil formentlig også ramme sektoren, men bankerne kan klare det,« siger Jesper Rangvid.
Klar til en hård krise
Han vurderer derfor ikke, at der er behov for at indføre et sektorspecifikt kapitalkrav på ekstra 7 pct., som Det Systemiske Risikoråd har foreslået regeringen at gøre.
»Hvis man vil lave et indgreb, skal det vaere som følge af uadresseret risici. Der skal vaere en risiko, som er udaekket. Jeg mener ikke, at det forholder sig sådan, og jeg har derfor svaert ved at se behovet for et ekstra kapitalkrav,« siger Jesper Rangvid.
Formanden for de danske banker er på bølgelaengde med professoren.
»Stresstests viser, at danske banker kan køre igennem selv en meget hård krise uden angreb på bufferne. Vi skal selvfølgelig have styr på risici, likviditet og renteniveau, men danske banker står meget staerke,« siger Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit og formand for bankernes brancheforening, Finans Danmark.
Han vurderer derfor, at danskerne skal tage uroen i USA roligt.
»Der kan godt vaere nogle enkelte banker i Europa, som har lidt udfordringer, men myndighedernes krav til sektoren om yderligere kapitalisering gør, at Europa står ret godt til at håndtere lidt uro. Jeg har i hvert fald ikke kendskab til noget, som kunne indikere systemiske udfordringer,« siger Michael Rasmussen.
Frygter ingen spredning
Heller ikke topchef Lasse Nyby fra Spar Nord frygter, at uroen i USA vil sprede sig til danske banker, selv om han anerkender, at danske bankers aktiekurser blev ramt, da amerikanske banker kom i problemer sidste år.
Uroen spredte sig til Europa, hvor den schweiziske storbank Credit Suisse ikke overlevede som selvstaendig bank.
»Uro i USA kan ramme vores aktiekurser, men det er ikke noget, der rammer vores forretninger. De banker i USA, der kom i problemer, havde helt andre forretningsmodeller med koncentrerede indskud, der blev haevet meget hurtigt,« siger Lasse Nyby.
Han peger på, at hans bank har hr. og fru Danmark som kunder, og at ca. 90 pct. af indskuddene er daekket af indskydergarantifonden.
»Så den effekt, vi så i USA, er jeg slet ikke bekymret for, at vi får her,« siger han.
En bankekspert ved Aalborg Universitet mener, at det kan vaere en god idé at indføre det sektorspecifikke kapitalkrav.
»De store banker opfører sig ordentligt og gør det godt, men det er hos de små og mellemstore banker, at vi har set en stigende eksponering mod erhvervsejendommene. Det kan derfor vaere en god idé at gøre brug af dette politiske vaerktøj og indføre bufferen,« siger bankekspert Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Han er dog ikke bange for, at danske banker generelt får problemer.
»Der er altså meget vand mellem de amerikanske og danske banker. De sidstnaevnte er dygtige til at håndtere deres kredithåndvaerk, så jeg er såmaend ikke bekymret,« siger Lars Krull.