Inflationen sender Japans økonomi i recession
Udviklingen er maerkbart vaerre end, hvad et gennemsnit af markedsanalytikere forventede. Men der er også håb forude.
Korrespondent i Tokyo
Japans økonomi er gået i en såkaldt teknisk recession, defineret som to kvartaler i traek med negativ vaekst.
Ifølge de seneste nøgletal, udgivet torsdag, skrumpede økonomien med -0,4 pct. i sidste kvartal af 2023, målt i forhold til samme kvartal året før. Det er langt mindre end den 1,4 pct. vaekst, som et gennemsnit af markedsanalytikere beregnede.
Samtidig faldt landets vaekst med -3,3 pct. i tredje kvartal af sidste år. Og dermed var den tekniske recession hus.
Vaeksten for fjerde kvartal var også negativ målt i forhold til kvartalet umiddelbart før – her faldt vaeksten med -0,1 pct. Det er ikke gode nyheder. Men de bliver gjort vaerre af, at der ikke er meget, Japan kan gøre for at vende den negative trend.
For den negative vaekst skyldes isaer japanernes faldende private forbrug: Dette skrumpede med -0,2 pct. målt i forhold til kvartalet før, trods analytikernes forventning om en mild vaekst på 0,1 pct.
Årsagen er ingen hemmelighed. Der er bred enighed om, at forbrugsfaldet skyldes inflationen, der nu har ligget på over 2 pct. i 15 måneder. Det lyder ikke af meget sammenlignet med Vesten, men det rammer hårdt i Japan, hvor lønningerne har vaeret statiske i snart to årtier.
Stadig negativ rente
Vaekstfaldet komplicerer samtidig den japanske nationalbanks forsøg på at afvikle landets ultraløse pengepolitik og ultra-lave rente. Resten af verdens industriøkonomier har for laengst haevet renterne i kampen mod inflationen, og Japan er det sidste land i verden, der stadig har en negativ rente.
Der har vaeret spekulation om, hvornår Japan vil ende sin lave rentepolitik, siden inflationsbølgen først ramte verdensøkonomien. Det er indtil videre ikke sket. Ikke mindst, fordi en rentehaevning sandsynligvis vil sende økonomien ned i en endnu dybere recession, end det nu er tilfaeldet.
Men også, fordi det ikke vil komme inflationen til livs.
Japans lave rente har i årevis fået investorer til at traekke deres penge ud af landet for at saette dem i markeder med større udbytte. Det har lagt voldsomt pres på den japanske yen, der nu ligger på sit laveste niveau i årtier over for dollaren. Det har ført til en enorm importregning, der i de fleste tilfaelde er sendt fra firmaerne direkte videre til forbrugerne i form af højere priser.
Mekaniske forhandlinger
Resultatet er den nuvaerende inflation. Og det vil en rentehaevning ikke aendre meget på, medmindre den er så stor, at det får økonomien til at bryde sammen. Dermed sidder nationalbanken i saksen, medmindre, har banken udtalt, at USA og EU saenker deres renter voldsomt, eller japanerne får mere i løn. I så fald vil banken få et større råderum.
Muligheden for dramatiske vestlige rentesaenkninger er mildest talt usikker. Men på lønningsfronten er der måske håb forude.
Hvert forår i marts mødes Japans store fagforeninger med landets erhvervstop for at forhandle lønstigninger – en proces, der laenge havde karakter af et kedeligt teaterstykke opført år efter år af skuespillere, der mekanisk laeste op fra deres manuskript.
Sådan er det ikke laengere. For første gang i mands minde førte forhandlingerne sidste år til faktiske lønstigninger. Der er en forventning om noget lignende denne gang, ikke mindst fordi den japanske arbejdsløshed er på kun 2,4 pct. Der er rift om landets arbejdere, hvilket sammen med inflationen giver fagforeningerne større forhandlingspondus.
Alle har blikket fast rettet mod udviklingen. Ikke mindst nationalbanken, der holder sit eget rentemøde i april.