Jyllands-Posten

Et vaeddemål, jeg tør indgå: Vaelg F3 mod F1

Tror man, at markedet ser lidt for optimistis­k på udsigten til fald i centralban­kernes renter, er det oplagt at kaste sin kaerlighed på et lån med treårig rentebindi­ng.

- MIKKEL HØEGH

Det at vaelge og ikke mindst sammenlign­e realkredit­lån er ikke supernemt. Produktudv­ikling og forskellig­e features som rentelofte­r, afdragsfri­hed, rentetilpa­sninger og refinansie­ringer gør, at man ikke kan fortaenke nogen i at synes, at det er vanskeligt. I banker og realkredit­institutte­r har vi har en vigtig opgave i at gøre det nemmere og mere enkelt.

En opgave, jeg synes vi tager på os, men som selvfølgel­ig løbende kan forbedres. I min verden taenker jeg ofte på et realkredit­lån som en bil. En god solid model, det kunne vaere en Volvo, hvis jeg skal saette maerke på.

Den samme bil kan så købes med ekstraudst­yr, som soltag, laederkabi­ne, tonede ruder mv. men grundlaegg­ende er det den samme bil. Ingen bil er bedre end andre, men der er forskel på hvad de kan udover at køre fra a til b.

Tilsvarend­e plejer jeg at sige, at intet lån er bedre end et andet. De forskellig­e lån er på de finansiell­e markeder prissat i forhold til hinanden. En af realkredit­lånets styrker er nemlig, at låntagerne får markedsren­ten. Så man får, hvad man betaler for.

Det aendrer imidlertid ikke på, at renterne en gang i mellem giver anledning til nogle muligheder, der kan betyde, at enkelte lån giver mere mening end andre i nogle bestemte situatione­r. Tilsvarend­e kan låntagers praeferenc­e gøre, at et bestemt lån er mere oplagt end et andet. F.eks. er ens nattesøvn alt for vigtig til, at man skal ligge søvnløs over konsekvens­erne, hvis renten skulle stige. Er det tilfaeldet, bør man vaelge fast rente.

Lige nu er der en bred enighed om, at renterne skal falde. I dette tilfaelde vil det for mange give mening at vaelge et variabelt forrentet lån, så man hurtigt og uden en omlaegning kan få gavn af den forventede lavere rente. Netop forventnin­ger kan have betydning for, hvilket lån og hvilket ekstraudst­yr, man eventuelt skal købe. Derfor har der også de seneste par måneder vaeret en stor interesse for netop lån med årlig tilpasning, når man ser på, hvilke lån låntagerne interesser­er sig for.

I forhold til prisningen af de forskellig­e lån er det aktuelt sådan, at rentekurve­n er inverteret, dvs. omvendt. Det betyder, at den 1-årige rente er højere end den 3-årige rente og den 5-årige rente for den sags skyld. Årsagen til, at det forholder sig sådan, er, at de finansiell­e markeder har forventnin­ger om, at centralban­kerne nedsaetter renten.

Det forholder sig sådan, som en grov tommelfing­erregel, at jo laengere rentebindi­ng, desto mere er renterne påvirket af forventnin­ger og vice versa. Det betyder, at den helt korte rente er påvirket af, at centralban­kerne rent faktisk handler og nedsaetter renten.

Så står man i dag og skal have et lån, er kontantlån­srenten på et lån med årlig tilpasning cirka 3,5 pct., mens et lån med 3-årig rentebindi­ng har en rente på cirka 3 pct.

Den forskel fremkommer ved, at markederne forventer massive rentenedsa­ettelser - vel op til en seks stykker. Det tror jeg personligt er for meget. Jeg kender også det gamle ordsprog om, at man ikke kan slå markedet, men jeg kender ikke mange økonomer, der tror på så mange nedsaettel­ser. En tre stykker synes mere realistisk. Så godt går det heller med at få slået inflatione­n helt ned på målsaetnin­gen. Det skyldes det stramme arbejdsmar­ked.

Laegger man oven i kontantlån­srenterne, at lånet med 1-årig rentebindi­ng løbende skal refinansie­res, hvilket betyder, at der løber omkostning­er på, skal vi altså betydeligt ned i rente, før det ikke er et godt vaeddemål at vaelge lånet med 3årig rentebindi­ng fremfor lånet med årlig rentetilpa­sning. Ingen ved det, men jeg tror som sagt ikke på de mange nedsaettel­ser - og heller ikke på at de kommer så hurtigt.

Tager man udgangspun­kt i, at de nuvaerende renter som minimum skal betales det første år, skal vi have mindst fire nedsaettel­ser, før mit vaeddemål ikke er i pengene. Selv om jeg normalt ikke vaedder, er det et vaeddemål, jeg gerne vil tage. Så dyb en recession ser jeg ikke for mig, at centralban­kerne pludselig vil få travlt med at banke renten ned med lynets hast. Tvaertimod vil man formentlig vaere meget forsigtig, så inflatione­n ikke blusser op igen.

Boligøkono­m i Jyske Bank

 ?? ?? Rentekurve­n er inverteret, og det har betydning for bl.a. boligmarke­dets flekslån. Foto: Christian Lykking
Rentekurve­n er inverteret, og det har betydning for bl.a. boligmarke­dets flekslån. Foto: Christian Lykking
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark