Retfaerdighedssans er analysechefens drivkraft
Diskussionen om ulighed eller ej handler ikke kun om økonomi, mener Emilie Damm Klarskov. Hun er analysechef i Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd.
»Jeg har altid haft en udpraeget retfaerdighedssans,« siger Emilie Damm Klarskov.
Hun er analysechef i Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd (AE), en taenketank stiftet i 1936 som fortaler for arbejderklassen og lighed i samfundet.
Indignationen på de mindrebemidledes vegne er ikke medfødt, men noget, som Emilie Damm Klarskov har bygget op igennem årene.
»Jeg voksede op i en ikke politisk engageret familie,« siger hun.
Rammerne for hendes egen familie er et parcelhus i Rødovre Kommune på Københavns Vestegn.
Her bor hun sammen med Emil Klarskov Kristensen, der er softwareingeniør, og børnene Marie, der er fem år, og Albert på to år.
Derhjemme fylder økonomi og statistikker ikke noget. I stedet står sudoku, kryds og tvaers samt løbeture på programmet.
»Jeg taenker, jeg lever et ret almindeligt liv,« siger den 34årige Emilie Damm Klarskov.
Samfundsdebatten er rigtig interessant, men det er i høj grad økonomiske mekanismer, der driver den. EMILIE DAMM KLARSKOV, ANALYSECHEF, ARBEJDERBEVAEGELSENS ERHVERVSRÅD
Ulighed i folkeskolen
For hende som analysechef handler diskussionen om lighed ikke alene om økonomi. Uligheden er flyttet ud på villavejene, lyder det.
Vi bor, konstaterer hun, i stigende grad ved siden af nogle, der ligner os selv.
Direktør bor ved siden af direktør. Det er meget bekymrende for velfaerdssamfundet, er hendes vurdering.
»Hvis du aldrig har mødt en på kontanthjaelp, vil du i højere grad stille dig selv spørgsmålet: Hvorfor skal jeg så betale skat til velfaerdssamfundet,« siger Emilie Damm Klarskov.
I hendes optik fortsaetter uligheden i den lokale folkeskole.
Der er en flugt af velhaverbørn til privatskoler, viser statistikkerne. Det er uheldigt også for børn i de kommunale skoler.
»Børn af ufaglaerte har rigtig godt af at mødes med andre. Det kan give inspiration og få dem til at se muligheder, de ikke selv er opdraget til at udnytte,« mener hun.
Disse holdninger er måske ikke overraskende, når de kommer fra en taenketank, der repraesenterer lønmodtagere. Men de er, forsikrer Emilie Damm Klarskov, baseret på fakta fra Danmarks Statistik helt ned på individniveau.
Ligesom økonomerne i regeringen og andre taenketanke har AE adgang til Danmarks Statistiks registerdata, der detaljeret måler alle data om den danske befolkning.
»Selv om vi (i AE, red.) har et centrum-venstre udgangspunkt, skal vores argumenter baseres på objektive analyser,« fastslår analysechefen.
En forkert tankegang
Et eksempel er arveafgiften.
I 2021 overførte velhavende foraeldre naesten 6 mia. kr. af deres formue i unoterede aktier til børnene. 80 pct. af den aktietype ejes af blot 1 pct. af befolkningen.
Regeringen har foreslået at saenke arveudgiften, og nogle mener, at den helt skal vaek. Det er den enkelte familie, der har skabt formuen og derfor skal have lov til at give den videre uden omkostninger, er et af argumenterne.
Det er en forkert tankegang, mener Emilie Damm Klarskov.
»Det er ikke arvingerne, der har tjent pengene. De skal betale skat af arv, praecis som de betaler skat af andre indtaegter,« siger hun.
Højere skat på arv vil ikke påvirke lysten til at arbejde, det vil højere skat på arbejde til gengaeld, mener hun.
Det er bestemt ikke et tilfaelde, at økonomi er blevet Emilie Damm Klarskovs arbejdsfelt. Hun nåede på Københavns Universitet to år som studerende på statskundskab-studiet. Og så var det slut.
»Jeg var en af de eneste, der syntes, at fag med økonomi og statistik var sjove,« siger hun.
En interessant debat
Dengang blev interessen for at grave informationer frem for alvor naeret. Skiftet til og gennemførelsen af økonomistudiet på universitetet i København var derfor oplagt.
»Samfundsdebatten er rigtig interessant, men det er i høj grad økonomiske mekanismer, der driver den,« mener Emilie Damm Klarskov.