Skraldemand siden 1996: »Folk ved godt, at vi skal passe på miljøet«
Carsten Mejlgård har vaeret skraldemand siden 1996. Meget er sket i hans fag siden dengang. Senest er en udvidelse af affaldssorteringen i Aarhus Kommune blevet indført.
Carsten Mejlgård og Rene Christensen har vaeret tidligt oppe. Som saedvanligt.
Det er onsdag formiddag. I morges var de i Holme, nu er de i Tranbjerg.
De er skraldemaend. Ikke renovationsarbejdere, eller hvad man ellers kan komme i tanke om at kalde dem. Bare skraldemaend. Det har Carsten Mejlgård vaeret siden 1996.
En anelse trivielt? Måske. Men noget har holdt ham fast i jobbet.
De to skraldemaend kører for HCS, som henter affald for Kredsløb. Carsten Mejlgård på 58 år og Rene Christensen på 51 år tømmer fast den skraldespand, der indeholder plast og mad- og drikkekartoner i den ene halvdel, og glas og metal i den anden. Måske du selv har en klynge af skraldespande stående i indkørslen? I så fald ved du godt, hvilken skraldespand der er tale om. I sensommeren blev det i Aarhus Kommune nemlig en realitet, at der skulle sorteres mere.
Carsten Mejlgård har en del erfaring på bogen. Bilen, de to kører i, har han kørt de sidste fire år. Rene Christensen er ny i faget, og lige for nu kører de to sammen. »Der er ikke andre, der kan holde ham ud,« siger Rene Christensen med et smil, der indikerer en vis humor, de to har skabt imellem sig.
Jargonen imellem de to fortsaetter uden for bilen. Sådan en jargon, hvor sarkasmen, når de skynder på hinanden, er tydelig for enhver.
Formiddagens rute i Tranbjerg er en af de nemmere. De stiller bilen, henter hver et par skraldespande, fejer, når de spilder, og flytter så bilen et par hundrede meter. Så gentager de.
»Så får vi malet bilen«
Carsten Mejlgård kan kun tale for sig selv. Og altså de containere med glas og metal, som han kører med, når det kommer til, om de nye regler for affaldssortering skaber problemer. Her er den største udfordring rengøring. Det, at dåser og glas skal vaere rengjort, inden de smides ud.
»Forestil dig et glas karrysild. Sådan et glas ser vi sjaeldent rengjort,« siger Carsten Mejlgård og peger på skraldebilens skillevaeg, hvor netop resterne fra et sådan er at se. »Et par gange har nogen smidt en halv bøtte maling ud, og så får vi malet bilen,« griner han.
Helt generelt oplever Carsten
Mejlgård, at folk gerne sorterer. For nogen er det mere praktikken i det nye antal skraldespande, der irriterer:
»Ved steder, hvor folk har fået lavet et område med plads til to skraldespande og nu skal have tre, er det ikke alle, der er lige positive,« siger han.
»Den går ikke laengere«
Carsten Mejlgård må vaere den rigtige til at fortaelle om udviklingen i faget. Altså med hans erfaring in mente:
»Jeg var også med dengang, hvor vi sorterede i sorte og grønne poser. Det fungerede ikke, men der er vi slet ikke i dag. Folk ved godt, at vi skal passe på miljøet,« siger han.
Da han startede i 1996, var vagterne typisk på fire timer om dagen. I dag er jobbet et fuldtidsarbejde. Også her er der sket forandringer over årene.
Og så er der sket en anden aendring. Måske du kan huske engang, hvor man kunne give skraldemaendene en øl eller to, hvis man, efter weekendens oprydning på loftet, havde lidt ekstra affald at skulle af med?
Det var en slags under bordet-betaling, som nu er fortid. »Men en gang imellem stiller folk sodavand ud. De er jo glade for at få hentet deres affald,« siger Carsten Mejlgård.