Miljøet betaler regningen for trafiksikkerheden: »Det er enormt aggressivt«
Vejsalt er effektivt til at bekaempe glatføre, men skidt for miljøet. I en østjysk kommune har man dog ikke taenkt sig at ty til mere miljøvenlige alternativer lige foreløbigt.
Nu når vinteren forhåbentlig og formentlig lakker mod enden, kan vi kigge tilbage på måneder, hvor det ikke kun har vaeret massive maengder sne, som pludselig farvede det danske landskab hvidt.
I kampen mod sne og isglatte veje har landets kommuner nemlig drysset flittigt med vejsalten for at undgå fald og trafikuheld landet over.
Faktisk spredes mange tusinde ton vejsalt hvert år.
Natriumklorid er nemlig det mest brugte vaern mod glatføre i Danmark.
Men i en tid, hvor baeredygtighed, natur og miljø er på alles laeber, kan man kigge undrende til, mens kommunerne fortsaetter ufortrødent med vejsaltet, mener Søren Munch Kristiansen, der er geolog og lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Han er klar i spyttet om saltningens utilsigtede konsekvenser.
»Forsaltning er et kaempestort miljøproblem på globalt plan. Det er en del af ørkendannelsen, at vores natur bliver for salt, når det bliver for varmt, eller regnen udebliver,« siger han og uddyber:
»Forsaltning af naturen, landbrugsområder og grundvandet er også en af EUs helt store bekymringer.«
Et hidsigt middel
Nok er salt et naturligt stof, men at vi nu står med en oversaltet klode, er i høj grad menneskeskabt, forklarer lektoren.
Han naevner også et nyt videnskabelig studie fra USA, som har kortlagt, hvordan mennesker via alt fra minedrift, byggeri og glatførebekaempelse har skruet op for maengden af salt i miljøet. I USA bruges salt endda til at bekaempe støvproblemer på vejene – og meget af det salt kan have skadelige miljøeffekter, slår studiet fast.
»I Danmark bruger vi dog primaert salt, når vi spreder vejsalt om vinteren. Der bruger vi til gengaeld rigtig meget,« tilføjer han.
I Danmark startede glatførebekaempelsen for alvor i 1960’erne, og faktisk har maengden af vejsalt nogle år vaeret helt oppe at toppe 500.000 tons salt på landsplan.
Det er desuden uden at medregne det private forbrug, som man ikke har overblik over.
Søren Munch Kristiansen har tidligere forsket i vejsaltets påvirkning på grundvandet, hvor han har påvist, at en del af vejsalten ender i grundvandet i stedet for at løbe i kloakken eller ud med vandløb.
Og det kan blive en trussel mod Danmarks drikkevandsressource.
»Overordnet set var vejsaltning ikke et problem for grundvandet på landsplan, men der var lokale boringer, som for eksempel i Storkøbenhavn, som viste, at der var problemer med så høj koncentration af salt, at det på sigt kunne udfordre kvaliteten af vores grundvand,« siger han og fortaeller, at han ikke mener, at vejsaltets påvirkning på grundvandet er blevet undersøgt siden 2009.
»Og så påvirker det vegetationen langs vejene negativt, for eksempel har Københavns Kommune store problemer med at holde liv i byens traeer, fordi den store maengde vejsalt draeber dem, inden de vokser sig store,« lyder det yderligere fra geologen.
Han laegger også vaegt på, at salt er så hidsigt et middel, at det langtfra kun er sne og planter, der får effekten at maerke.
»Koncentrationen af salt er ofte så høj, at det er enormt aggressivt over for metal, flisebelaegning og beton. Så det har også afledte negative effekter på vores faelles infrastruktur og private
Fortsaettes