»Vi er nået dertil, at Generation Z vil have faerre børn for at hjaelpe klimaet«

Klimaangsten blandt den yngre del af befolkningen er reel, fortaeller sociolog Emilia van Hauen her i et uddrag af sin nye bog ”Generationen der skal redde verden”.

fertilitetsrate har vaeret dalende i en laengere årraekke.

I 2022 blev fertilitetsraten opgjort til 1,55 børn pr. kvinde i Danmark, hvilket er det laveste niveau siden 1987, og det har en direkte indflydelse på vores samfundsøkonomi. Ovenstående bliver bekraeftet af en undersøgelse fra oktober 2023 lavet af YouGov for den britiske avis The Guardian.

Den viser, at Z’erne i syv europaeiske lande (inkl. Danmark) er villige til at få faerre børn, betale mere for flybilletten og droppe at have egen bil. 28 procent af de 18-24-årige svarer i undersøgelsen, at de er villige til at få faerre børn end ellers for ikke at bidrage til klimaforandringerne.

Hvor er X’erne?

I begyndelsen af sit engagement i klimabevaegelsen gennem bevaegelsen FridaysForFuture tog de Montgomery alt ind og fik det vaerre og vaerre, fordi hun følte, at hun naermest egenhaendigt skulle redde klimaet ved både selv at regulere sin adfaerd og få andre til det også.

Det blev naturligvis udmattende, og en dag tog en aeldre kollega fat i hende og gav hende det råd at saette sig mere faktuelt ind i baggrunden for klimakrisen, hvilket blev en befrielse for hende. Blandt andet fandt hun ud af, at det meget brugte udtryk carbon footprint blev lanceret af British Petrol, som lavede en milliardkampagne, som havde til formål at forskyde ansvaret for CO2påvirkningen fra firmaerne, der solgte sort energi, til det enkelte menneske, der nu blev anbefalet at tage f.eks. kortere bade for at (ud) vise en ansvarlig adfaerd.

Til hendes oplaeg hos UNICEF sidder vi mange fra generation X, og måske derfor siger hun: Det undrer mig selvfølgelig, at der ikke er flere fra generation X, der involverer sig i klimabevaegelsen. Det er faktisk et hulrum blandt klimaaktivistiske faellesskaber i den generation, som vi godt kunne bruge. Men det er vigtigt at sige, at det jo ikke er en generation, der er fjenden – det er firmaer! De udleder langt størstedelen af CO2, og de bliver ikke gjort nok ansvarlige.

I maj 2023 blev der afholdt en Beyond Growthkonference i EU-regi, som skulle undersøge, hvad der kommer efter vaeksten. Der blev gjort et forsøg i 2018 også, men hvor der dengang kun deltog 400, var der hele 2.500 fysisk og 5.000 online tilmeldte denne gang.

EU’s formand, Ursula von der Leyen, åbnede konferencen, og efter hende fulgte en lang raekke prominente forskere m.fl. Mange italesatte klimaproblematikkerne og den stigende sociale og økonomiske ulighed, og de fleste er enige om, at den vaekst-model, vi ellers har styret efter i verden,

EMILIA VAN HAUEN

Uddannet kultursociolog og HD(A), arbejder som strategisk rådgiver og foredragsholder, kommentator og forfatter, senest til den nye bog ”Generationen der skal redde verden – med lidt hjaelp fra os andre” (Gyldendal), som denne artikel er et redigeret uddrag af. skal erstattes af andre vaerdier. Selvom der er mange unge med til denne konference, er der altså også mange fra de andre generationer, hvoraf en stor del har reel magt til at aendre på vilkårene, og det er en fin påmindelse om, at vores fokus og forståelse faktisk har aendret sig henimod det, som Z’erne har råbt op om laenge. Information har en god og underholdende rapport fra mødet, hvis du er nysgerrig efter at vide mere.

Cirkulaer økonomi bliver af samme årsag også en vigtigere og vigtigere feature for isaer produktionsvirksomheder, selvfølgelig saerligt i forhold til ansaettelse/samarbejde og salg til Z’erne, men sådan set også til alle generationer.

At vaere med til at nedsaette klimaaftrykket og bidrage til større baeredygtighed ved at skabe et bedre miljøvenligt design, der gør det lettere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter, øge holdbarheden, skabe en bedre affaldshåndtering og tilbyde nye forretningsmodeller baseret på leasing, deling, reparation og genbrug, vil snart ikke vaere en fordel, men derimod en direkte ulempe, hvis ikke man gør det. Hvis man oven i det har taenkt i billige og lettilgaengelige materialer og energi, står man endnu staerkere.

Klimaangst er reel

I 2021 udgav det videnskabelige tidsskrift The Lancet Planetary Health en undersøgelse om unges klimaangst. Svarresultaterne fra 10.000 unge mellem 16 og 25 år fra ti forskellige lande viser, at klimaangst er en reel psykisk tilstand. Naesten 60 procent føler sig ”ekstremt bekymret”, 84 procent føler sig ”moderat bekymret”, mens 68 procent er bange eller triste, og 45 procent svarer, at deres følelser og tanker om klimaet har en negativ indflydelse på deres hverdag.

I juli 2023 udtalte António Guterres, FN’s generalsekretaer, at aeraen for global opvarmning er slut, mens aeraen med global opkogning er begyndt. Dette skete, mens hele verden oplevede en sommer med ekstreme vejrforhold, og disse begivenheder har nok ikke mindsket de ovenstående tal.

Generelt er klimaangst knyttet til mange forskellige følelser som bekymring, angst, vrede, sorg, både håb og håbløshed samt skyld og skam. Isaer har skyld og skam fået mere omtale og opmaerksomhed de seneste år, fordi det gør klimakrisen personlig, og dermed laegges ansvaret for dens løsning hos det enkelte menneske, der skal vise konstant og vedholdende ansvarlig klimavenlig adfaerd.

Mange taler om, at regeringerne har forrådt dem ved ikke at vise ansvarlig handling for den. Rapporten understreger, at klimaangst er rationel

Emilia Van Hauen, kultursociolog

Generelt er klimaangst knyttet til mange forskellige følelser som bekymring, angst, vrede, sorg, både håb og håbløshed samt skyld og skam.