Regeringen kaster milliarder efter det: Men er CO2-fangst klimaets redning eller et umodent quickfix?
Regeringen og energisektoren satser stort på at rense udledninger for CO2, som i stedet lagres i undergrunden – såkaldt CO2-fangst. Men teknologien møder kritik fra visser sider, der i stedet ser, at vi bruger de enorme støttebeløb på andre tiltag i klima
Et gennembrud. Et meget vigtigt klimainstrument. Nøglen til Danmarks naeste grønne erhvervseventyr. Regeringens klimahandlingsplan er fuld af lovord, når det kommer til opsamling og lagring af CO2.
Og der satses stort. Staten har afsat 38 mia. kroner til CO2-fangstprojekter, og i 2023 underskrev Energistyrelsen en 20-årig kontrakt med Ørsted, der i december begyndte at bygge Danmarks første CO2-fangstanlaeg i fuld skala.
Allerede fra begyndelsen af 2026 skal projektet efter planen kunne fange 430.000 tons CO2 årligt fra Asnaesvaerket i Kalundborg og Avedørevaerket i Hvidovre.
Målt på selve klimapotentialet er der ifølge Ørsted derfor tale om en slagkraftig teknologi, der saetter en tyk streg under virksomhedens grundlaeggende incitament for at gå i gang med projektet.
»De 430.000 tons er et vaesentligt bidrag til det danske klimaregnskab. Det svarer til udledninger fra 200.000 fossildrevne biler. Det er trods alt noget, der batter,« siger Ole Thomsen, Senior Vice President og direktør for Ørsteds kraftvaerksforretning.
Teknologien handler basalt set om at vaske CO2 ud af den røg, der ellers ville stige op fra vaerkerne og ud i atmosfaeren. Det foregår ved hjaelp af et stort filter, der monteres på kraftvaerkets røggasrør.
Når CO2’en er blevet udvasket og adskilt fra røgen, vil den blive afkølet og komprimeret, så den bliver flydende og kan transporteres via rør, tankvogn eller skib til et velegnet lager i undergrunden.
I Ørsteds tilfaelde er der tale om lagre i Norge, som mod betaling tager imod CO2’en, da der endnu ikke er passende faciliteter i Danmark.
Ørsted valgte at byde ind på projektet, fordi det kunne implementeres på virksomhedens kraftvarmevaerker, og fordi det kan give Ørsted erfaringer med at fange CO2, som på laengere sigt ville kunne bruges i produktionen af grønne braendsler, fortaeller Ole Thomsen.
»Det helt forkerte sted«
Men selv om man både fra regeringens side og i Ørsted er begejstrede for potentialet i C02-fangst, er det ikke alle, der ser med lige så optimistiske briller på teknologien.
De to Ørstedvaerker, der de kommende år skal have renset røgen for CO2, skaber nemlig begge energi ved at afbraende biomasse. Asnaesvaerket fyrer med traeflis, mens Avedørevaerket bruger halm. Kilden til den CO2, der renses ud af røgen, er derfor centrum for en diskussion om, i hvor stor udstraekning teknologien kan og bør anvendes.
Ifølge Klimabevaegelsen giver det ikke mening at rense røgen for CO2 på et kraftvaerk, der benytter biobraendsler.
Ikke fordi det ikke er positivt at forhindre de skadelige partikler i at nå ud i atmosfaeren, men fordi kraefterne burde vaere brugt på at udfase afbraendingen af biologisk materiale til fordel for eksempelvis varmepumper, der kører på strøm fra vindmøller og solceller.
»Biomasseanlaeg er det helt forkerte sted at anvende teknologier til CO2-fangst. Det er en helt vildt dyr løsning, som blot levetidsforlaenger biomassen. I Danmark er der primaert tale om trae, og afskovning er en stor kilde til CO2-udledning. Her er elektrificering den rigtige vej at gå,« siger Frederik Sandby, sekretariatsleder, Klimabevaegelsen i Danmark.
Han mener, at CO2-fangst kan vaere et brugbart redskab til at nedbringe udledninger fra industrier som isaer stål og cement, der kraever enorme maengder energi og i stor stil stadig benytter fossile energikilder som kul, olie og gas.
Men der bør spilles på flere strenge for at opnå det danske 2030-mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990.
»Vi skal vaere påpasselige med at bruge CO2fangst som klimaløsning. Det er en teknologi, som ikke kan stå alene og som stadig er meget langt fra modenhed,« siger Frederik Sandby.
Vi skal vaere påpasselige med at bruge CO2-fangst som klimaløsning. Det er en teknologi, som ikke kan stå alene
Flere projekter
Trods kritik står det ganske klart, hvor regeringen står i debatten om CO2-fangst. I september annoncerede regeringen nemlig to nye udbudsrunder med 27 mia. kroner til yderligere CO2fangstprojekter.
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, har fået 50 mio. kroner til at forberede sig på udbuddet og undersøger mulighederne for at opføre et anlaeg til CO2-fangst, der skønnes at ville koste mellem 4 og 5 mia. kroner.
Ifølge Ole Thomsen vidner de to nye udbud også om, at man fra politisk side har stor tiltro til potentialet i teknologien – og at man hos Ørsted ligeledes er klar over, at deres eget projekt ikke kan stå alene.
»Det raekker jo ikke med det her alene, og det er også derfor, at staten har lavet to nye udbud. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi er gået ind og har sagt, at vi tror på det her. At vi kan få forsyningskaeden
Frederik Sandby, sekretariatsleder i Klimabevaegelsen Danmark til at virke og økonomien til at haenge sammen,« siger Ole Thomsen.
Grundtanken om at opsamle CO2 og forhindre den i at blive sluppet ud i atmosfaeren kan spores tilbage til 1970’erne, og i løbet af 1990’erne begyndte eksempelvis det norske olieraffinaderi Equinor at indfange egne udledninger og pumpe dem ned i undergrunden efter pres fra den norske stat.
Selv om det nuvaerende byggeri er det første i fuld skala i Danmark, sker det ifølge Ørsted derfor med afsaet i flere års erfaringer.
Samtidig øjner virksomheden langsigtede, strategiske gevinster ved at høste yderligere erfaringer med teknologien.
»Som virksomhed ser vi en klar fordel i at forstå og beherske CO2-fangst. Vi ser lagring som det, vi arbejder med lige nu, men på sigt vil vi gerne kunne bruge den indfangede CO2 til at producere grønne braendstoffer. Altså tage CO2 fra biomasse og kombinere med grøn strøm, meget gerne fra en af vores egne offshore vindmølleparker, og så lave grønt braendstof. Det er naeste skridt,« siger Ole Thomsen.
Adskillige støttekroner
Uagtet at teknologien kan udvikle sig yderligere, ser Frederik Sandby fra Klimabevaegelsen regeringens store satsning på CO2-fangst som udtryk for klimapolitisk ensidighed, som industrien tager imod med kyshånd.
Ifølge ham er det nemlig nemmere at rense udledningen end at tage fat om naeldens rod og gøre noget ved en energiproduktion, der kunne vaere mere klimavenlig.
»CO2-fangst er meget besnaerende for virksomhederne, der øjner en mulighed for at bevare status quo i produktionen. Jeg synes, man skal se det i et større perspektiv og undlade at betale for meget for en teknologi, hvis andre metoder er både billigere og bedre,« siger Frederik Sandby.
»CO2-fangstprojekterne er søsat med stor støtte. Vi skal vaere klar over, hvad den støtte ellers kunne vaere brugt til. Ved at udtage lavbundsjord kunne vi få mere CO2 for pengene,« tilføjer han.
Ørsted afviser imidlertid kritikken. Den benyttede traeflis og halm er skaffet på baeredygtig vis. Og energikilder som vind og sol er ikke nok til at garantere sikker forsyning til borgere og virksomheder, lyder det.
»Biobraendsler er vedvarende energi. Vores halm henter vi fra landmaend så taet på som overhovedet muligt. I stedet for at lade det rådne på
SÅDAN FOREGÅR CO2-FANGST
CO2-fangst handler om at indfange CO2 fra blandt andet kraftvaerker, biogasanlaeg og cementfabrikker, nedkøle gassen og pumpe den tilbage i jorden i mindst 800 meters dybde.
Udvaskning er den mest udbredte metode. Her behandles udledningen med en kemisk vaeske, som binder CO2’en til sig. Vaesken med den bundne CO2 opvarmes derefter til cirka 120 grader. Det frigiver ren CO2, som kan samles op. Teknologien gør det muligt at fange mindst 90 pct. af den udledte CO2.
Kilde: Energistyrelsen
marken, så saelger de det til os. Vores flis er overskud fra en baeredygtig skovdrift, som er certificeret. Vi har fuld kontrol med, hvor materialerne kommer fra,« siger Ole Thomsen.
»Kig på Ørsteds forretning som helhed. Vi er jo meget store fortalere for at bringe vindenergi ud i verden. Men der er stadig et behov for biomassen. Den har en rolle i at skabe et stabilt energisystem,« tilføjer han.
»Eneste udvej«
En raekke danske forskere er blevet udpeget af Innovationsfonden for at skaffe viden og skabe handling på nøgleområder for den grønne omstilling – herunder fangst og lagring af CO2.
Fra forskergruppen lyder budskabet, at teknologien er nødvendig og bør stå centralt i bestraebelserne på at opnå de danske klimamål.
Og selv om CO2-fangst vil gøre mest gavn i energitunge industrier som stål og cement, har teknologien også en plads på biomassefyrede kraftvaerker.
»Vind og sol kan ikke udgøre et stabilt nok fundament for energiforsyningen, fordi vi kun bruger de kilder til at producere, når de er til rådighed. Vi har brug for energiproduktion, der altid er tilgaengelig,« siger Philip Fosbøl, lektor på DTU Kemiteknik og faglig lead på INNO-CCUS, som er et af fire forskningspartnerskaber, som Innovationsfonden har igangsat.
Selv om udbredelsen af vindenergi og elbiler giver anledning til optimisme, og vi i det hele taget får taget et alvorligt livtag med fossile såvel som biologiske braendsler, vil der i mange år fremover stadig vaere behov for at indfange, rense og lagre CO2, fortaeller Philip Fosbøl.
»Desvaerre vil det vaere sådan, at selv om man omstiller hele samfundet, vil der stadig vaere en udledning. Vi skal have mad på bordet, vi får stadig brug for cement og stål. Der er varer og koncepter, man arbejder med i visse industrier, som man ikke kan komme vaek fra producerer CO2. Her er CO2-fangst den eneste udvej,« siger Philip Fosbøl.
Så sikkert som en flyvetur
Om blot få år vil skibe ladet med CO2 sejle mellem Danmark og Norge. Det kan virke abstrakt. Og tanken om, at noget kan gå galt – at miljøskadelige stoffer slipper ud undervejs eller sågar stiger op fra de underjordiske kamre – kan traenge sig på. Men er man tryg ved at saette sig op i et fly, så skal man ikke bekymre sig, lyder budskabet fra forskeren.
»Forventningen er, at risikoen vil vaere meget lille. Jeg vurderer risikoen på samme niveau som flyulykker. Selvfølgelig kan man ikke gardere sig mod dumheder. Hvis det slipper ud, så er vi i princippet bare lige vidt,« forklarer Philip Fosbøl.
Sikkerhed er vigtigt, understreger han. Mindst lige så vigtigt er det, at vi kan bruge den lagrede CO2 til at skabe flere klimafremskridt.
»Vi har et ansvar for, at vi kan bruge CO2’en igen, for eksempel til braendstof til fly. CO2’en har en vaerdi, så det skal vaere muligt at tage den op igen som en rimelig ren kilde.«