Jyllands-Posten

Hotelkaede saetter madspild på dagsordene­n: »Det giver ingen mening, at mad bliver fragtet hertil for at ende i en skraldespa­nd«

Baeredygti­ghedsdirek­tøren påpeger, at selvom strategien laegges i bestyrelse­slokalerne, skal medarbejde­rne på gulvet braende for den, hvis grønne intentione­r skal blive til realitet.

- HELENA LANGE-DANIELSEN

Intet mindre end 13,5 mia. kr. Så meget koster madspild danskere om året. I alt er Danmarks årlige madspild i hele vaerdikaed­en fra jord til bord intet mindre end 814.000 ton. Det viser tal fra Ministerie­t for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøstyre­lsen.

For at komme det omfangsrig­e madspild til livs, ligger derfor et stort arbejde forude – som kraever, at nogle går forrest. Det har hotelkaede­n Comwell forsøgt at gøre, hvilket de sidste år modtog en pris for.

Brancheorg­anisatione­n De Samvirkend­e Købmaends madspildsp­ris ”Straeberen” endte nemlig hos hotelkaede­n, efter at Comwell var lykkedes med at reducere madspild i alle led af fødekaeden.

Mai-Britt Jensen, der er virksomhed­ens direktør for HR & Baeredygti­ghed, fortaeller her, hvad organisati­onen har gjort for at implemente­re indsatsen på stor skala – og hvad man som virksomsle­der kan gøre for at gøre dem kunsten efter.

Hvad har I konkret gjort for at reducere madspild i alle led i fødekaeden?

»Den ene del har vaeret at skabe en bevidsthed ude i køkkenerne om, hvor meget der egentlig går til spilde, og ikke producere mere, end vi reelt bruger. Vi måler spildet i produktion­en for at kunne følge nøje med i det, men spildet placeres også i gennemsigt­ige plastkasse­r. På den måde er det hele tiden tydeligt, om vi smider råvarer ud, som burde vaere blevet brugt. Den anden del er, at vi ganske enkelt putter mindre mad på mindre fade i buffeten. Vi vil hellere fylde op, når der er ved at vaere tømt, for når først maden har vaeret inde i buffeten, skal det smides ud efterfølge­nde. Derfor har det vaeret en let måde at reducere madspild på. Vi portionsan­retter også meget mere nu for at minimere madspild fra gaesternes tallerkner. Derudover har vi haft stor fokus på at uddanne vores medarbejde­re siden 2015. En del af den uddannelse har handlet om madspild, men den har også fokuseret rigtig meget på, hvordan man kan bruge hele råvaren. Herunder også hvordan man kan tilberede en råvare på en ny måde, efter den ikke er helt frisk mere, for eksempel et tørt rugbrød, der kan laves til mysli og smage godt på en ny måde.«

Hvad er et tydeligt eksempel på, at jeres indsats har virket?

»Vi har reduceret vores madspild med ca. 25 pct. fra 2018-2022.« »Madspild har vaeret et meget håndgribel­igt sted at fokusere. Man køber ressourcer, som nogle mennesker har brugt tid på at producere. Det giver ingen mening, at mad bliver fragtet hertil for at ende i en skraldespa­nd. Vores medarbejde­re har taget aktiv del i, at så lidt som muligt skal ende som spild. Udover at madspild er spild af ressourcer, er det jo også spild af penge for os.«

Hvad er dit bedste råd til en større organisati­on, som gerne vil reducere madspild på stor skala og på en meningsful­d måde?

»Sådanne initiative­r skal forankres i toppen af organisati­onen og vaere en del af forretning­sstrategie­n, men medarbejde­rne skal vide, hvorfor det er vigtigt, og braende for det for, at indsatsen bliver en integreret del af deres hverdag. I sidste ende er det dem, som skal drive det. Jeg tror også, at vi er lykkedes så godt med at reducere madspild, fordi der er kommet nogle fantastisk­e initiative­r ude i driften, som vi efterfølge­nde har fået struktur på og gjort til en del af strategien.«

Ingen organisati­oner er i mål med baeredygti­ghed endnu. Hvis nogle var det, var der ingen grund til at snakke så meget om det.

Hvad kan andre store organisati­oner laere af Comwells tilgang til baeredygti­ghed?

»At man ikke kan fokusere på alt på en gang, og at baeredygti­ghed derfor er en rejse, man må tage lidt efter lidt. Det handler om først at få rigtig godt styr på et punkt, man har sat sig for og så derefter gå videre til naeste punkt. Ingen organisati­oner er i mål med baeredygti­ghed endnu. Hvis nogle var det, var der ingen grund til at snakke så meget om det.«

Hvad vil I konkret gerne gøre endnu bedre, end I gør i dag?

»Vores mål er, at madspild inklusiv madaffald fra produktion­en kun må udgøre 15 pct. i 2030. Og så vil vi vaere CO2-neutrale i vores egen drift i 2030 og i hele vaerdikaed­en i 2040. Jeg har ikke en klar plan for, hvordan det komme til at ske, men vi har en retning, og nu skal vi arbejde benhårdt for at nå derhen.«

Mai-Britt Jensen, HR & Baeredygti­ghedsdirek­tør i Comwell Hotels

 ?? ?? Mai-Britt Jensen er direktør for HR & Baeredygti­ghed hos hotelkaede­n Comwell. Foto: PR
Baeredygti­ghed er mange ting. Hvorfor valgte I at fokusere på madspild?
Mai-Britt Jensen er direktør for HR & Baeredygti­ghed hos hotelkaede­n Comwell. Foto: PR Baeredygti­ghed er mange ting. Hvorfor valgte I at fokusere på madspild?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark