Børnepsykolog advarer mod ordvalg i sag om overgreb på Borup Skole: »Børn er ikke forbrydere«
I kølvandet på sager på Borup Skole, hvor børn har udsat andre børn for seksuelt graenseoverskridende adfaerd, opfordrer børnepsykolog til at vaere opmaerksom på de ord, der bliver brugt om børnene.
Det kan vaere svaert at finde de rigtige ord til at beskrive det, som flere børn på Borup Skole har vaeret udsat for.
De seneste dage er det kommet frem, at en gruppe af jaevnaldrende børn på skolen i Køge Kommune har udvist kraenkende adfaerd over for andre børn på skolen, og i den efterfølgende medieomtale af sagen er der brugt ord som ”voldtaegt” og ”kraenker” om børnene.
Det har samtidig startet en debat om, hvilke ord man kan bruge om børn, der udviser seksuelt graenseoverskridende adfaerd over for andre børn.
Kan man overhovedet bruge ord, vi normalt pådutter voksne kriminelle, når det handler om elever på en folkeskole?
Mimi Strange er klinisk børnepsykolog og har i 20 år vaeret direktør i Januscentret, der siden 2003 har arbejdet med børn og unge med seksuelt graenseoverskridende adfaerd.
Efter haendelserne på skolen, der ligger i Køge Kommune, blev offentligt kendt, har hun bidt maerke i, at der i flere tilfaelde er brugt ord som ”voldtaegt” og ”kraenker” til at beskrive gruppen af børn og det, de har gjort mod flere af skolens elever.
Det vil børnepsykologen gerne advare mod. Hun mener, at man ved at bruge disse ord kommer til at sidestille børnene og deres adfaerd med voksne forbrydere.
»Det er meget vigtigt, at man er varsom med sit sprogbrug. Ord som ”voldtaegt” og ”kraenker” er jo overordentligt stødende ord, vi ikke bruger om børn. I stedet kan man tale om børn med seksuelt graenseoverskridende eller seksuelt bekymrende adfaerd,« siger Mimi Strange.
Det kan måske umiddelbart vaere svaert at forstå, hvor stor forskellen egentlig er på de benaevnelser. Men Mimi Strange understreger, at forskellen er vaesentlig og har stor betydning for, hvad vi taenker om de involverede børn:
»Den sproglige forskel er vigtig. Børn er ikke forbrydere. De er under den kriminelle lavalder, og der er ikke noget strafferetligt i det. Det, vi ser, når børn udviser seksuelt graenseoverskridende adfaerd, det er en måde for børnene at vise, at de mistrives, og at noget er galt.«
Alle børn har krav på hjaelp
I kølvandet på, at sagerne fra Borup Skole er kommet frem, er der også opstået en debat om, hvorvidt gruppen af børn, der har udvist den seksuelt graenseoverskridende adfaerd, burde bortvises.
Men Mimi Strange pointerer, at hvis børnene ender med at blive bortvist, så vil det ikke vaere nogen løsning på den adfaerd, som gruppen har udvist.
Børnene, der er ofre for den kraenkende adfaerd, skal selvfølgelig have hjaelp, understreger børnepsykologen.
Men hun opfordrer samtidig til, at man midt i en debat, der rummer mange svaere følelser, husker på, at alle børn har krav på hjaelp.
»Det ligger i det nordiske børnesyn. Vi hjaelper børn, hvis de kommer ud for noget, de ikke kan klare. Det gaelder for de børn, der er ofre for overgreb — det tror jeg, de fleste let kan forstå— men de børn, som er graenseoverskridende, har lige så meget krav på hjaelp. Hvis de kommer et andet sted hen, skal de jo stadigvaek have hjaelp. Det handler om at afvaerge og forebygge, at det sker igen,« siger hun og tilføjer:
»Og det tror jeg også ville vaere meget lettere at forstå i den offentlige debat, hvis man for alvor taenker over de begreber, vi bruger, når der er tale om børn. Selvfølgelig kan et barn på otte år ikke vaere en kraenker.«
Vigtigt at tale om
Selv om Mimi Strange mener, at det er vigtigt, at man i medier og i den offentlige debat er opmaerksom på ordvalget, skal man ikke holde sig helt tilbage fra at tale om sagen, påpeger hun. For at hjaelpe børnene og forebygge
flere lignende haendelser i at ske så er det ifølge direktøren for Januscentret nemlig vigtigt, at vi ikke bliver bange for at tale om det:
»Jeg har i 20 år beskaeftiget mig med de her børn, og jeg mener, at det er meget, meget vigtigt at tale om det. Vi skal hjaelpe og forebygge så godt, vi kan. Måden, vi taler om tingene på, har jo også betydning for den måde, vi taenker om det på. Så det handler ikke om at fortie – det handler om at vaere lidt varsom med de ord, man bruger.«
Kan du forstå, hvis der er nogen, der taenker, at det ville vaere bedst helt at undgå at tale om det – isaer af hensyn til de børn, der ingen tilknytning har til Borup Skole?
»Nej, for jeg tror, det er meget svaert at undgå at høre om det – både på grund af medieopmaerksomheden, men også, fordi at det helt sikkert er noget, der bliver talt om i hjemmene rundtomkring. Nogle af de samtaler overhører børnene, og hvad søren skulle de så taenke om det, hvis ikke vi turde tale med dem om det?« forklarer Mimi Strange.