Sover du nok om natten? Det gør rigtig mange danskere ikke
Søvn er vigtig for dit velbefindende, og tilstraekkelig søvn kan give mange flere leveår. Trods det svarer mange danskere, at de sover for lidt. Det kan give øget risiko for demens, cancer, fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Mere end hver tredje dansker over 18 år sover for lidt — hvis de selv skal sige det. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.
På spørgsmålet: »Hvilket udsagn passer bedst på din natlige søvn«, svarer 38 pct.
»jeg sover for lidt«, 59 pct. svarer »jeg sover tilpas«, mens blot 3 pct. svarer »jeg sover for meget«.
De primaere årsager til den manglende søvn blandt dem, der ifølge eget udsagn sover for lidt, er forskellige. Den største gruppe (44 pct.) svarer »jeg vågner og kan ikke falde i søvn«, mens knap hver tredje »har svaert ved at falde i søvn«, og hver fjerde »kommer for sent i seng«.
Marian Petersen er lektor på Syddansk Universitet og har forsket i søvn i mange år. Den optimale søvn for stort set alle er omkring 7,5 timer, forklarer hun. Denne maengde søvn giver de bedste forudsaetninger for et immunforsvar i top, en restitueret krop og et velfungerende hoved.
»Det er det antal timer, der giver det bedste og laengste liv,« siger hun og understreger, at søvnens laengde både påvirker ens velbefindende i dagligdagen og sandsynlighed for at blive gammel.
»Videnskabelige studier viser, at du kan miste 10 leveår, hvis du kun sover seks timer om natten, sammenlignet med hvis du sover 7,5 timer om natten.«
Det lyder vildt. Halvanden time mere om natten kan give dig 10 ekstra leveår?
»Ja, det er helt vildt.«
En fyldt kalender
Trods de klare gevinster ved tilstraekkelig søvn er der ifølge Marian Petersen en udbredt årsag til, at en stor andel af danskere i egen optik mangler søvn.
»Mange har en travl hverdag med en fyldt kalender, og hvis det er svaert at nå det hele, bliver søvnen nedprioriteret. Det er her, man finder de ekstra timer til at nå alt det, man gerne vil, siger hun og advarer samtidig mod for lidt søvn.
»Man gør sig selv en bjørnetjeneste, for søvnen har vanvittig stor betydning for vores trivsel, liv og velbefindende. Søvn er mindst lige så vigtig som den sunde kost og motionen,« siger Marian Petersen, der selv sover 7,5 timer »stort set hver nat«.
Wilke-målingen kommer lige efter offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil, som viser, at 7 af 10 danskere har vaeret generet af traethed i løbet af de seneste 14 dage – heraf har de 21,7 pct. vaeret »meget generet«. Til sammenligning var det 15,1 pct. i 2010.
Sundhedsprofilen viser også, at halvdelen af befolkningen lider af søvnproblemer – heraf er de 14,3 pct. »meget generet«. I 2010 var det 10,2 pct.
Seniorrådgiver og ph.d. Anne Illemann Christensen, forskningschef i Statens Institut for Folkesundhed, er bekymret over udviklingen, som kan have konsekvenser for danskernes helbred.
»Vi skal tage det meget alvorligt, for vi ser en ret negativ udvikling for både traethed og søvnproblemer. Det er velkendt, at søvn er taet forbundet med generel trivsel og sundhedsadfaerd, herunder saerligt fysisk aktivitet og skaermbrug. I mange tilfaelde vil dårlig søvn vaere en markør for generel dårlig trivsel. Der ses eksempelvis en taet sammenhaeng mellem stress og søvn, der gensidigt påvirker hinanden og dermed kan fungere som en selvforstaerkende proces,« siger hun og fortaeller, at en anden undersøgelse fra Københavns Universitet har vist, at naesten en femtedel af os bruger vores telefon midt om natten.
Demens, cancer og fedme
Lektor Birgitte Rahbek Kornum, der på Københavns Universitet forsker i søvn og søvnsygdomme, fortaeller, at man sover for at vedligeholde sin hjerne, og hjernen regulerer hele kroppen. For lidt søvn kan på laengere sigt have konsekvenser for helbredet.
»Hvis hjernen ikke fungerer, fordi man sover for lidt, går det ud over kroppen, og risikoen stiger for demens, cancer, fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Man udvikler ikke alle sygdommene ved at sove for lidt, men man får den sygdom, som man er disponeret for,« siger hun.
Flere undersøgelser viser, at manglende søvn også har konsekvenser på kort sigt.
»Din praestationsevne er afhaengig af en god søvn. Sover du for lidt over en laengere periode, bliver du dårligere til at dyrke sport – bl.a. har man undersøgt søvnens betydning for løbere, basketballspillere og tennisspillere.«
Betyder det, at man løber langsommere, hvis man sover for lidt?
»Ja, ikke på de lange distancer, hvor udholdenhed er vigtigt. Det er ikke så søvnfølsomt. Men du bliver langsommere i sprintdiscipliner, hvor eksplosivitet og muskelpower er afgørende. Det gaelder også en tennisforhånd, der mister kraft og praecision, når man har sovet for lidt – ligesom det går ud over ens praecision og evne til at ramme kurven i basketball.«
Ifølge Birgitte Rahbek Kornum bliver man også dårligere til at løse opgaver – isaer nye opgaver, hvor man ikke kan køre på autopilot.
»Og man får svaerere ved at aflaese følelser og ansigtsudtryk, interagere med andre og fornemme, hvordan de har det.«
I øvrigt vågner naesten alle i løbet af natten, påpeger hun, og det betyder ikke noget, hvis man er et godt sted i livet, for så vågner man, vender sig om og sover videre. Er man et dårligere sted i livet, vågner man, og så går tankemylderet i gang, og man kan have så meget fokus på sin søvn, at man stresser sig selv ved at taenke: ”Åh nej, nu kan jeg ikke sove igen”.
»Men søvnen må gerne deles op. Det gør ikke noget, at man er vågen en time midt om natten. Hvis man sover fire timer inden og tre timer efter, har man stadig sovet syv timer. Og hvis man sover halvanden times middagslur og 5,5 timer om natten, har man stadig sovet syv timer,« siger Birgitte Rahbek Kornum.
Det gør ikke noget, at man er vågen en time midt om natten. Hvis man sover fire timer inden og tre timer efter, har man stadig sovet syv timer. BIRGITTE RAHBEK KORNUM, LEKTOR, DER FORSKER PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET I SØVN OG SØVNSYGDOMME