Forsvarsminister åbner for at bruge endnu flere penge på forsvar
Forsvarsbudgettet er over de naeste 10 år på 155 mia. kr., men det kan sagtens blive større, siger Troels Lund Poulsen (V).
Tiden er inde til at styrke investeringerne i forsvar set i forhold til den trussel, som vi står over for. TROELS LUND POULSEN (V), FORSVARSMINISTER
Den skaerpede sikkerhedspolitiske situation gør, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) nu åbner for, at Danmark kan bruge mere end 2 pct. af bnp på forsvar.
»Tiden er inde til at styrke investeringerne i forsvar set i forhold til den trussel, som vi står over for,« siger han.
Forsvarsministeren understreger, at der ikke er noget på bordet nu. Forsvarsbudgettet er over de naeste 10 år på 155 mia. kr.
»Men situationen betyder, at vi er nødt til at tale om muligheden,« siger han og tilføjer:
»Vi er taettere på at gå ud over 2 pct. af bnp, end vi har vaeret tidligere.«
Meldingen fra den danske forsvarsminister kommer, samtidig med at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) opdaterer trusselsvurderingen i forhold til Rusland.
Ifølge FE vil Rusland i år bruge 11.000 mia. rubler – omkring 850 mia. kr. – på militaer. Beløbet, som fremgår af finansloven, er naesten en fordobling i forhold til 2023. Og da det russiske budget også indeholder flere hemmelige konti og udgifter til sikkerhed er fordelt flere steder, så er spørgsmålet, om de 850 mia. kr. er et minimumsbeløb.
»Det korte svar er ja. Vi vurderer, at Rusland har viljen til at prioritere forsvar og forsvarsindustrien på bekostning af andre samfundsnødvendigheder,« lyder svaret fra Anja Dalgaard-Nielsen, chef for efterretning i FE.
Russisk vilje og risiko
Den opdaterede trusselsvurdering kommer, blot to måneder efter at FE udgav en omfattende vurdering af truslerne mod Danmark, og efter at adskillige forsvarsministre og forsvarschefer i Nato, herunder de danske, har talt åbent om, at Rusland i løbet af få år kan have kapacitet til at angribe Nato.
»Vi vil gerne tydeliggøre, at den russiske ledelse har viljen til at prioritere militaeret, og at man sideløbende med krigen i Ukraine er i gang med at genopruste, så Rusland igen vil udgøre en potentiel landmilitaer trussel mod de baltiske lande inden for to til fem år,« siger Anja DalgaardNielsen, som understreger, at der fortsat ikke er nogen direkte militaer trussel mod Danmark, og at det stadig er FE’s vurdering, at Rusland ikke ønsker at udløse Natos artikel 5, eller sagt på en anden måde: Rusland står ikke ligefor at angribe Nato.
Men der to ting, som FE gerne vil tydeliggøre, og det er, at Rusland har godt gang i militaerindustrien, og at Rusland er parat til at løbe en større risiko.
»Russerne pejler efter, hvor staerke de føler sig sammenlignet med Nato, og vi forventer at se dem gå taettere på graensen for, hvad der kunne udløse taersklen af artikel 5, for eksempel ved at flyve eller sejle taet på Nato-enheder, gennemføre simulerede angreb eller våbenafleveringer taet på og lignende,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.
FE-vurderingen kommer samtidig med, at Forsvaret kunne fortaelle, at det danske afvisningsberedskab har vaeret aktiveret 55 gange i 2023, i 48 tilfaelde var det som reaktion på russiske militaerfly i internationalt luftrum.
Ruslands oprustning og potentielle evne til at angribe Nato er et af omdrejningspunkterne på den årlige sikkerhedskonference, som nu finder sted i München. Fra dansk side deltager forsvarsministeren og statsminister Mette Frederiksen (S), som på vej til München slog fast, at der skal et stort løft til fortsat at kunne forsvare Ukraine og for, at »Europa kan forsvare sig selv mod et uforudsigeligt og aggressivt Rusland«.
Øger tropper
Ifølge FE’s trusselsvurdering svarer de russiske forsvarsudgifter på 11.000 mia. rubler til 6 pct. af Ruslands bnp. De bruges på en reform og genopbygning af Ruslands vaebnede styrker, som skal bidrage til, at Rusland med kort varsel skal kunne gribe militaert ind mod underlegne nabolande.
FE vurderer det som sandsynligt, at Rusland inden 2030 vil kunne nå sit samlede mål med troppeopbygningen. Ambitionen er at udvide antallet af soldater fra 1 mio. til 1,5 mio. over de kommende år. I 2023 er det sandsynligvis lykkedes for Rusland at rekruttere flere end 300.000 soldater, hvilket ifølge FE’s vurdering er flere, end hvad Rusland har mistet i Ukraine.
Hertil kommer, at Rusland ud over at opretholde krigen i Ukraine også er i gang med at genopbygge våbenlagre og ammunitionsreserver. FE konstaterer, at sanktionerne mod Rusland ikke har haft den ønskede virkning:
Rusland har haft succes med at omgå sanktionerne. Sanktionerne gør det mere besvaerligt og dyrt for Rusland at genopruste, men vi kan konstatere, at sanktionerne ikke udgør en jernring om russisk militaerindustri,« siger Anja Dalgaard-Nielsen, som også peger på, at Rusland har haft held med at tilbyde statsborgerskaber til udlaendinge, som arbejder i militaerindustrien. Det betyder, at produktionstempoet er øget.
Arbejder i døgndrift
Den britiske avis The Guardian skriver, at der arbejdes i døgndrift, skiftehold og på overtid i våbenindustrien, som anslås at beskaeftige omkring 3,5 mio. mennesker. Ifølge avisen har Putin erklaeret, at på en enkelt måned er der skabt 520.000 jobs i våbenindustrien. Selv besøgte han torsdag Uralvagonzavod, som er Ruslands største producent af militaert udstyr. Fabrikken, som blev grundlagt i 1936, producerer over 200 forskellige produkter, bl.a T-14-kampvogne. Under besøget lovede han ifølge praesidentkontorets referat af samtalen med fabriksarbejderne, at de kan regne med støtte til at få ansat flere arbejdere.
Moscow Times skrev i november, at i Ural, hvor en betydelig del af den russiske militaerindustri hører hjemme, kan det betale sig for selv bankfunktionaerer at skifte skjorte og skrivebord ud med en plads ved et samlebånd på en våbenfabrik.
Heroverfor står, at USA bruger 3,5 pct. af bnp, og at Donald Trump, som stiller op mod Joe Biden til USA’s praesidentvalg i november, har gjort det klart, at USA ikke vil forsvare de Nato-lande, som ikke betaler.
Troels Lund Poulsen forventer ikke, at USA vender Europa og Nato ryggen, men han forventer, at USA vil forlange, at europaeerne bidrager ved at betale. Også derfor vil han ikke afvise, at Danmark skal bruge mere end 2 pct. af bnp på forsvar, og fastslår, at det skal ses både i forhold til USA og truslen fra Rusland.
»Det er en kombination, der haenger sammen,« siger han.
Rejs med en Erhvervsaftale hos DSB Erhverv og kom til bunds i indbakken, få styr på de sidste detaljer, skriv til Morten fra regnskab, og Hanne fra finance, og Jens fra HR, og Mille fra jura, opdag at du glemte at vedhaefte kontrakten, send den igen, find på en undskyldning for at skippe firmafodbold, laes hele tråden fra i går, udfyld evalueringsskemaet, opdatér dit password, brainstorm idéer til en sjovere praesentation, lav en opdateret to do-liste som du ignorerer resten af dagen, undersøg mulighederne for at integrere AI i dine arbejdsprocesser, skriv en ”great job, team”-mail til alle der bidrog til succesen i det seneste projekt, udarbejd en strategi for naeste kundemøde, tjek at I overholder GDPR, tjek de seneste nyheder, kig på landskabet, tjek nyhederne igen, allokér ressourcer til naeste projekt, godkend indbydelsen til naeste stormøde, få et overblik over pipeline, reflektér over hvad folks valg af virtuel baggrund i onlinemøder siger om deres personlighed, reorganisér dit skrivebord, ignorér en uendelig e-mailtråd om et mindre problem, opdater din e-mailsignatur, opdatér tidsplanen, planlaeg det naeste interne trivselsprojekt, genbesøg jeres KPI’er, indhent det forsømte i dit onlinekursus, laes om branchetrends du allerede har hørt om 100 gange, send en e-mail i stedet for at indkalde til møde…
Med en Erhvervsaftale kan I få mere ud af jeres rejser i arbejdstiden – og I sparer 20% på DSB 1’ og Standardbilletter over Storebaelt, uanset hvor ofte I rejser med os.
Laes mere på dsb.dk/erhverv