Hans navn er nu tilføjet til en blodig liste over Putins kritikere
Vladimir Putins mest kendte kritiker levede størstedelen af sit liv i en stålsat modstand mod korruption. Nu deler Aleksej Navalnyj skaebne med en voksende gruppe russere, der turde stå imod herskeren i Kreml.
Vladimir Putin naegtede konsekvent at tage Aleksej Navalnyjs navn i sin mund. Nu kan den russiske praesident føje det til den voksende liste over kritikere, der har mistet livet i kampen mod hans styre. Det står klart, efter at de russiske faengselsmyndigheder fredag middag meldte den 47-årige Navalnyj død i deres varetaegt.
Praesident Putins mest velkendte kritiker omkom angiveligt kort efter en gåtur, hvor han havde fået det dårligt.
Faengselsmyndighederne i den sibiriske straffekoloni i Jamal-Nenets, hvor Navalnyj sad indespaerret indtil sin død, understreger, at man uden held forsøgte at redde systemkritikerens liv.
Man kan dog ikke ligefrem haevde, at de russiske myndigheder tidligere har sat en dyd i at vaerne om Navalnyjs helbred. Tvaertimod.
Det mest opsigtsvaekkende eksempel på dette var på et fly over Sibirien i sommeren 2020, hvor Navalnyj pludseligt rystede og skreg af smerte.
Flyet nødlandede, Navalnyj blev indlagt og senere overført til et tysk hospital.
Senere viste det sig, at Navalnyj var blevet forgiftet med nervegiften Novichok. Den produceres så vidt vides kun af den russiske stat.
Sommerferier ved Tjernobyl
Aleksej Navalnyj blev født i en landsby taet på den russiske hovedstad, Moskva, som søn af en far med ukrainske rødder og en russisk mor.
Han gjorde karriere som advokat, før han i starten af 00’erne startede sin politiske løbebane i det social-liberale Jabloko-parti.
Sideløbende lagde han kimen til det, som i vid udstraekning kom til at definere hans politiske virke; en indaedt kamp for at belyse og bekaempe enhver form for korruption i det russiske samfund.
De første skridt i denne retning tog Navalnyj ved at stifte en organisation, hvis formål var at sikre almindelige Moskva-borgeres rettigheder i lyset af et eksplosivt byggeboom, der greb den russiske hovedstad i midten af 00’erne.
Navalnyj yndede senere at fortaelle, hvordan de sommerferier, han som dreng tilbragte hos sin farmor og farfar i Ukraine, formede hans stålsatte indignation mod myndigheders løgne og inkompetence.
Størstedelen af Navalnyjs fars familie havde boet taet på Tjernobyl-atomkraftvaerket og blev tvunget til at flytte fra deres hjem efter ulykken i 1986.
Navalnyj tilskrev ulykken sovjetmyndighedernes uduelighed og holdt sig ikke tilbage fra at kritisere, hvordan kommuniststyret forsinkede evakueringen af de påvirkede områder og forsøgte at kaste røgslør over katastrofens omfang.
Putins fjende
Sovjetstyrets arvtagere slap bestemt ikke for Navalnyjs harme.
Han beskyldte bl.a. praesident Putin og hans styre for at »suge blodet ud af Rusland«.
I midten af 00’erne forlod Navalnyj Jabloko-partiet og maengede sig i de efterfølgende år med Ruslands nationalistiske højrefløj.
Navalnyjs følgerskare voksede derefter støt på sociale medier, hvor han sideløbende med sit politiske projekt gjorde sig bemaerket med sin antikorruption-organisation FBK’s opsigtsvaekkende afsløringer af Putin og hans venners storstilede svindel og svimlende rigdom.
Som medlem af skiftende partier blev Navalnyj med tiden det mest kendte ansigt indenfor den prodemokratiske opposition mod praesident Putin og ledte ofte an ved store demonstrationer.
De russiske myndigheder kvitterede med flere faengslinger af og sagsanlaeg mod Navalnyj, der i vid udstraekning blev tolket som politisk forfølgelse.
Til borgmestervalget i Moskva i 2013 endte han dog på andenpladsen med 27 pct. af stemmerne.
I 2017 agtede Navalnyj at stille op til det russiske praesidentvalg, men blev naegtet tilladelse af myndighederne pga. en tidligere
dom for underslaeb, som han tidligere havde affejet som vaerende et forsøg på at holde hans mund lukket.
Attentatforsøget
I Rusland toppede Navalnyjs politiske karriere i himlen over Sibirien i august 2020, hvor han om bord på et rutefly kaempede for sit liv, efter agenter fra den russiske efterretningstjeneste FSB uden hans vidende havde placeret nervegiften Novichok i hans underbukser.
Giftens placering lokkede Navalnyj selv ud af sine attentatmaend, da han senere ringede dem op og udgav sig for at vaere deres overordnede.
Efter vestligt pres blev den forgiftede Navalnyj overført til et tysk hospital, hvor han kom sig efter flere måneder.
Til stor mediebevågenhed vendte Navalnyj i januar 2021 tilbage til Rusland for at fortsaette sit politiske virke.
Han blev øjeblikkeligt anholdt ved sin ankomst til lufthavnen og kort efter idømt en straf på to års faengsel for at have brudt betingelserne for en prøveløsladelse.
Før Navalnyj døde fredag, var hans afsoningstid vokset med adskillige år. Mens han afsonede sin dom, fortsatte hans antikorruption-organisation afdaekningen af Putins styre.
Hvor Navalnyj isaer i Vesten blev ansigtet på Ruslands prodemokratiske modstand mod Putin, så nogle anderledes på ham i Ruslands nabolande. Isaer Navalnyjs tidlige
association med Ruslands nationalistiske fløj gav ham pletter, han havde svaert ved at vaske af sig. Saerligt dannede hans davaerende støtte til den russiske invasion af Georgien i 2008 og senere annektering af Ukraines Krim-halvø i 2014 grundlag for et saerdeles kritisk syn på ham i begge lande.
Listen over fremtraedende Putin-kritikere, som er gået i døden, er nu et navn laengere.
I 2015 blev oppositionspolitikeren Boris Nemtsov myrdet af ukendte gerningsmaend taet på Kreml. I 2006 blev journalisten Anna Politkovskaja skudt ihjel i Moskva. Samme år blev eksspionen Aleksandr Litvinenko draebt af en forgiftet kop te i London.
Aleksej Navalnyj efterlader sig en kone og to børn. Hustruen, Yulia Navalnaya, kommenterede fredag udmelding om, at hendes mand var død, da hun deltog ved en sikkerhedskonference i München.
»Jeg ved ikke, om vi skal tro på den forfaerdelige nyhed, vi har fået i dag. Putin og hans regering lyver konstant. Men hvis dette er sandt, vil jeg gerne sige til Putin og hans venner, at det ikke vil gå ustraffet hen,« sagde hun grådkvalt ifølge Reuters.
Den danske statsminister reagerede også fredag på dødsfaldet, som har sendt chokbølger verden over. Mette Frederiksen (S) kaldte meldingen for »meget tragisk«.
»Det er et dødsfald, som vi alle bliver nødt til at tage meget alvorligt, fordi det i mine øjne er endnu en indikation på, hvilket Rusland, vi står over for,« sagde hun til TV 2 på samme sikkerhedskonference i München.