Manus til Navalnyjs død blev forfattet i Kreml
»Et mord« kalder nobelpristageren Dmitrij Muratov oppositionslederen Aleksej Navalnyjs død i en straffelejr. Dødsfaldet understreger Kremls ekstreme politiske radikalisering de seneste år.
Ingen med indsigt i de kyniske og voldelige realiteter i moderne russisk politik vil et øjeblik vaere i tvivl om, at oppositionslederen Aleksej Navalnyjs død fredag er et drab udført af landets myndigheder med billigelse fra allerhøjeste sted i Kreml.
Den 47-årige Navalnyj, der vandt sig et navn som skånselsløs kritiker af korruptionen under Vladimir Putins regime, var den eneste russiske politiker, der kombinerede nationalt gennemslag med det fornødne mod til at føre en uforsonlig kamp mod Kremls i stigende grad totalitaere diktatur.
Hans død understreger den staerkt fremskredne radikalisering, som Kreml har gennemgået de senere år. Den vil få langtraekkende konsekvenser både for russisk indenrigspolitik og for Moskvas forhold til omverdenen.
Nobelpristageren Dmitrij Muratov, mangeårig chefredaktør for avisen Novaja Gazeta, der i dag – i lighed med alle demokratiske russiske medier – udgives i eksil, kalder i et interview med Reuters dødsfaldet for »et mord«.
De russiske myndigheder offentliggjorde nyheden om Navalnyjs død fredag eftermiddag, men den er endnu ikke endeligt bekraeftet af oppositionspolitikerens familie og stab.
I akut livsfare
Mest umiddelbart er Navalnyjs død ekstremt dårlig nyt for de knap 700 politiske fanger, der efter et konservativt skøn sidder i russiske faengsler og lejre. Prominente liberale politikere som Ilja Jasjin og Vladimir Kara-Murza befinder sig i akut livsfare.
Det er også et klart signal om, at Putin-regimet ingen midler skyr, hvad angår kampen mod oppositionen. Det rakte åbenbart ikke, at man havde Navalnyj bag tremmer på i praksis ubestemt tid, og at man ydermere havde deporteret ham til en fjern straffelejr nord for polarcirklen. Han er nu elimineret helt og fuldstaendigt.
Heller ikke den opportunistiske russiske elite, hvis medlemmer har ageret klakører for Putins i tiltagende grad ekstreme kurs både i indenrigspolitikken, i krigen i Ukraine og i forhold til Vesten, vil få en rolig time fremover.
For drabet på Navalnyj signalerer, at Putins repressionsmaskine er under voldsom acceleration, og enhver russer med bare rudimentaer historisk forståelse vil forstå, hvordan den slags kan ende.
Parallellen ligger ligefor: I 1934 blev diktatoren Josef Stalins eneste seriøse politiske rival, Sergej Kirov, myrdet. Det var Stalin, der stod bag drabet, men han brugte det siden som undskyldning for flere bølger af udrensninger, der også ramte naere allierede. Det udmundede i den såkaldte ”store terror” i 1937-38, hvor hundrede tusinde blev myrdet.
KGB-veteraner har kontrol
Der har i nyere tid vaeret andre eksempler på drab på oppositionsskikkelser både i og uden for Rusland med Kremls fingeraftryk tvaeret ud over gerningsvåbnet.
Mest spektakulaer var likvideringen af den liberale veteran Boris Nemtsov, der i februar 2015 blev skudt på en bro taet på Kreml. Men i modsaetning til Nemtsov, der politisk set havde en stor fremtid bag sig, var Navalnyj qua sit eksempel til fortsat fare for Putin og hans snaevre kreds.
Den skraemmende realitet er, at Rusland – et enormt land med over 140 mio. indbyggere og verdens største arsenal af atomvåben – i dag regeres af en lille klike af aldrende veteraner fra det sovjetiske KGB.
De udtrykker i tiltagende grad monomane holdninger – som demonstreret tidligere på ugen med Putins vilde påstande om Ukraine og lange foredrag om russisk middelalderhistorie i et interview med den fidele amerikanske tv-vaert Tucker Carlson. De kender også den sovjetiske og stalinistiske drejebog for undertrykkelse og terror fra a til z.
Med Navalnyjs død er Kreml sunket yderligere en alen ned i sølet, men vi har helt sikkert ikke set bunden endnu.
Det er også et klart signal om, at Putinregimet ingen midler skyr, hvad angår kampen mod oppositionen. POUL FUNDER LARSEN, JYLLANDS-POSTENS KORRESPONDENT I BERLIN