En mystisk konstruktion tager form i Egypten naer graensen til Gaza, viser satellitbilleder
De egyptiske myndigheder forbereder sig tilsyneladende på at skulle håndtere en flodbølge af flygtninge fra Gaza.
Det er ikke noget, Kairo selv taler om, men det er blevet dokumenteret af både fotos og satellitbilleder.
Egypten er i gang med at anlaegge en kilometerlang bufferzone omkranset af en massiv betonmur i Sinai-ørkenen naer graensen til Gaza.
Det sker før en ventet israelsk offensiv ind i byen Rafah i den sydlige ende af den smalle kystenklave, som hjaelpeorganisationer estimerer i dag huser flere end 1,4 mio. palaestinensere. De er blevet mast sammen her, efter at israelske bombardementer har fordrevet dem fra andre dele af Gaza.
Eftersom de nu ikke laengere har andre steder at tage hen, frygter styret i Kairo, at en militaeroperation i fuld skala vil udløse en flodbølge af flygtninge ind over graensen til Egypten.
Fem til syv meter høj mur
Det har i flere uger fået Egypten til at styrke sikkerheden langs graensen med flere soldater og pansrede køretøjer. Bufferzonen er ifølge Wall Street Journal en del af en ny beredskabsplan for at kunne håndtere en sådan situation uden at blive tvunget til at lukke palaestinensere ind i landet, hvilket egypterne vurderer udgør en sikkerhedsrisiko. F.eks. kan Hamas-krigere gemme sig i flygtningestrømmen og styrke de islamiske kraefter på Sinai-halvøen, som egypterne i årevis har kaempet for at slå ned. Egypterne mistaenker også israelerne for, at de efter krigen ikke vil tillade flygtede palaestinensere at komme tilbage igen.
Siden oktober, da et Hamas-ledet angreb mod Israel udløste krigen, har Egypten derfor gentagne gange afvist alle forslag om, at landet skulle tage imod palaestinensiske flygtninge. Det har endda truet Israel med at skrotte en årtier gammel fredsaftale, hvis det sker alligevel som følge af israelske fremrykninger. At myndighederne nu alligevel med al hast forbereder en nødplan, signalerer, at Egypten betragter det som et stadig mere sandsynligt scenarie.
Arbejdet på bufferzonen begyndte ifølge flere medierapporter tidligere på ugen – bare dage efter, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at han har givet haeren ordre til at forberede offensiven mod
Rafah. Siden er bekymringerne formentlig ikke blevet mindre af, at Israel også har trukket sig fra forhandlinger om en mulig våbenhvile.
Satellitbilleder fra selskabet Maxar Technologies viser, at bulldozere har travlt med at rydde et stort stykke land.
Målet er tilsyneladende at skabe et højsikkerhedsområde, der er omkranset af en massiv betonmur, så det er isoleret fra det øvrige egyptiske samfund.
Forskellige medierapporter indikerer, at muren bliver mellem fem og syv meter høj og bliver bygget af en entreprenør, som er blevet hyret af den egyptiske haer.
Den begynder i landsbyen Qoz Abo Raad syd for Rafah, hvorfra den fortsaetter parallelt med graensen til Gazastriben mod Middelhavet. Hele komplekset skal stå faerdigt i løbet af 10 dage. Det skriver den egyptiske menneskeretsorganisation Sinai Foundation for Human Rights (SinaiFHR) på sin hjemmeside.
Wall Street Journal citerer også en egyptisk regeringskilde for at sige, at området vil blive stort nok til at rumme flere end 100.000 mennesker. Ifølge avisen er der allerede blevet leveret en stor maengde telte, som ikke er blevet stillet op endnu. Hvis rapporterne holder stik, er der tale om en massiv kovending i forhold til tidligere meldinger fra Kairo.
Ny advarsel fra Biden
Både USA’s praesident, Joe Biden, FN-repraesentanter og palaestinensiske ledere arbejder stadig på at undgå, at det sker. I en telefonsamtale med Netanyahu torsdag aften advarede Biden således igen den israelske premierminister mod at igangsaette operationen »uden en trovaerdig og realistisk plan« for at beskytte civilbefolkningen.
Emnet er saerligt følsomt for palaestinensere. Mange lever nemlig stadig som flygtninge i nabolande som Libanon og Jordan, fordi Israel ikke har tilladt dem at komme tilbage, efter at de flygtede i den første arabisk-israelske krig i 1948 i forbindelse med grundlaeggelsen af staten Israel.