Gigantisk stenmur på havets bund kan give ny viden om de første mennesker på dansk jord
21 meter under havets overflade er fundet en stor – formentlig menneskeskabt – konstruktion, som forskere tror har haft et helt bestemt formål.
Fundet af en formentlig 11.000 år gammel stenmur på havbunden mellem Danmark og Tyskland vaekker begejstring. Den kan vaere med til at aendre den almindelige opfattelse af, hvordan nogle af de allerførste mennesker i området omkring det nuvaerende Danmark levede.
Stenmuren består af 1.500 sten, er 970 meter lang og er fundet 21 meter under havets overflade i Mecklenburg Bugt syd for Lolland 10 km fra den tyske kyst.
Umiddelbart tolker forskerne bag fundet, at stenmuren kan vaere samlet og bygget af mennesker, som har brugt den som en form for jagtmur.
Disse mennesker fra Jaegerstenalderen kan have brugt muren til at presse de foretrukne byttedyr, rensdyrene, hen mod et område, hvor de så kan have haft lettere ved at slå dem ihjel i større antal.
På samme måde som inuitterne i arktiske områder stadig i dag bygger små stenmure op i åløb, som de bruger til at lede ferskvandsfiskene ind i små laguner, hvor fiskerne så i ro og mag kan fange fiskene med spyd.
Fundet er gjort af tyske forskere og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS. Forskerne kalder det selv for usandsynligt, at muren er skabt naturligt eller ved anlaegsarbejder eller fiskeri.
»Stenene er arrangeret for systematisk og regelmaessigt til det,« forklarer Jacob Geersen, Leibniz-Institut für Ostseeforschung Warnemünde i en pressemeddelelse. Han er hovedforfatter på undersøgelsen.
Hvis man udelukker naturlig eller moderne oprindelse, er det eneste tidspunkt, stenmuren kan vaere bygget, efter slutningen af sidste istid, som endte for omkring 12.000 år siden. Da var landskabet endnu ikke oversvømmet af Østersøen.
Dengang boede der omkring 5.000 mennesker i hele
Nordeuropa, skønnes det. Hovedkilden til føde var rensdyr, som rejste i flok i saesonbestemte rytmer gennem det tundralignende landskab med sparsom vegetation.
»Muren tjente sandsynligvis til at indfange rensdyrene på kanten af en sø, så de kunne blive draebt af stenalderjaegere med jagtvåben,« forklarer Marcel Bradtmöller fra universitetet i Rostock.
Spaendende fund
Museumsinspektør og marinarkaeolog Peter Moe Astrup, Moesgaard Museum, vurderer, at fundet er saerdeles spaendende. Han understreger samtidig, at der stadig er meget, som forskerne ikke ved, og at det stadig kun er en teori, hvad muren kan vaere brugt til.
»Men hvis det er, som de antager, at det er sådan en raekke sten, som er skabt af datidens jaegersamlere, så er det ret spaendende. Man har ikke saerlig mange store konstruktioner fra den periode,« siger han.
Når stenmuren i dag ligger 21 meter under havets overflade, skyldes det, at vandstanden i havene er steget voldsomt, siden at muren blev bygget.
Dengang i Jaegerstenalderen var der stadig bundet meget vand i indlandsisen i
Nordeuropa, som endnu ikke var smeltet. Men nyt godt territorium til jagt på dyr var begyndt at dukke op. Det afsøgte mennesker, som kom laengere fra syd, når de fulgte med rensdyrene mod nord.
»Det er sådan en periode, hvor teorien er, at folk flyttede meget rundt i landskabet. Sådan lidt nomadelignende. Men hvis der så er mennesker, der har investeret en hel masse energi i at bygge et permanent anlaeg, som den her mur kan vaere, så kan det rykke lidt på vores tolkning af, hvor mobile menneskene har vaeret,« siger Peter Moe Astrup.
Han fortsaetter med at stille flere spørgsmål, som fundet efterlader:
»Hvordan skal vi forstå de her mennesker? Har de bare vaeret sådan nogle nomadelignende folk, eller har de faktisk haft territorier og områder, som de har gjort krav på?«
Til støtte for de tyske forskeres teori er, at amerikanske arkaeologer tidligere i Lake Huron i 30 meters dybde har fundet stenmure, som blev brugt til jagt, før de blev oversvømmet. Disse stenmure har store ligheder med muren i Mecklenburg Bugt.
Hvad havet gemmer?
Stenmuren er langtfra det
eneste levn fra Stenalderen, der i dag ligger under vand. Det gør også mange bopladser, som dengang lå langs kysterne, forklarer Peter Moe Astrup. Det vil sige, at de fleste bopladser, som arkaeologerne hidtil har fundet, dengang var indlandsbopladser.
»Vi ved ikke, om 10 pct. eller 80 pct. af datidens bopladser lå ved kysten. Det vil vi gerne finde ud af,« siger han.
Derfor er det for arkaeologerne vigtigt at komme ned under vandet for på den måde at finde ud af, hvordan de første mennesker i det danske område levede. Var det almindeligt at leve ved kysten? Hvordan spiste disse mennesker? Hvordan fangede de deres byttedyr?
For at få svar på nogle af disse spørgsmål dykker Peter Moe Astrup om kort tid ned på bunden af Aarhus Bugt for i et stort arkaeologisk projekt at udgrave bopladser dér. Det foregår i syv meters dybde, og udgravningerne forventes at tage de naeste fem til seks år.
»Det unikke er, at tingene kan ligge mere uforstyrret på havbunden, end de måske kan oppe på landjorden. Sådan et anlaeg som muren ville måske vaere blevet pløjet ned, hvis den lå oppe på jorden,« siger han.
Muren tjente sandsynligvis til at indfange rensdyrene på kanten af en sø, så de kunne blive draebt af stenalderjaegere med jagtvåben. MARCEL BRADTMÖLLER, UNIVERSITETET I ROSTOCK