Forbud mod AfD er ikke løsningen
demokratisk ud, men vi skal have alt under kontrol.« Ordene er Walter Ulbrichts – DDR’s kommunistiske diktator, og det er spørgsmålet, om ikke det totalitaere haenger saert ved tysk politik. I hvert fald ser det sådan ud, når man betragter den demokratiske krise, som Tyskland har påført sig selv: Landets politiske og juridiske elite drøfter for tiden at indføre et forbud mod et demokratisk oppositionsparti, hvis vaelgerfremgang truer de gamle magthaverpartier, bl.a. ved flere østtyske delstatsvalg i september. Det autoritaere partiforbud mod partiet Alternative für Deutschland begrundes rent orwellsk – som et ”forsvar for demokratiet” – og nyder fremme i statsbetalte medier.
også i Danmark, hvor DR ukritisk formidler den tyske debat uden hverken at forklare de bagvedliggende politiske magtmotiver eller at problematisere det åbenlyst udemokratiske indgreb, der svarer til et dansk forbud mod Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne. Kun Lykke Friis har i DR udtrykt et tøvende forbehold over for den demokratiske fornuft i at forbyde AfD.
Beskaemmende nok
Det er forfatningsdomstolen og den indenlandske efterretningstjeneste, som er udset til at tjene det politiske formål at neutralisere den demokratiske opposition. Disse to magtorganer tjener angiveligt som tysk demokratis skjold og svaerd, og stort set samtlige ledende funktionaerer er politisk udpegede af de gamle partier. Denne omstaendighed sandsynliggør også tanken om hele partiforbudsdebatten som et (beskidt) politisk bestillingsarbejde, hvis egentlige formål ikke er selve forbuddet, der juridisk naeppe lader sig gennemføre, men derimod neutraliseringen og skandaliseringen af den demokratiske opposition. Med kriminaliseringen af et demokratisk parti og indskraenkningen af ytringsfriheden går Tysklands politiske og juridiske elite – støttet af statsbetalte mediemagthavere – nu ind på en farlig vej mod nedbrydningen af folkestyret og den demokratiske kultur.
spørgsmålet, om danske medier havde vaeret lige så indifferente, hvis det var den politiske elite i et østeuropaeisk land, der ville forbyde den demokratiske opposition? Et naermest retorisk spørgsmål, for det er åbenbart, at man ville have imødegået et tilsvarende forbud i f.eks. Polen eller Ungarn med højlydt og velfortjent fordømmelse.