På tide, at Europa tager ansvar for sin egen sikkerhed
Det er faldet mange af os europaeere for brystet, at Donald Trump har fortalt, hvordan han under sin praesidentperiode tilkendegav, at han ikke ville saette USA ind for at beskytte Europa i tilfaelde af en invasion. Trump er ikke kendt for at vaere en forenende taler, og jeg tror, vi er mange, som kunne ønske os en amerikansk praesident, som med ordet i sin magt kunne udtrykke sig i inspirerende vendinger, som historien har talrige eksempler på: Ronald Reagan og
John F. Kennedy er nogle af de første navne, som springer i tankerne.
Forestil dig en verden, hvor den amerikanske praesident var blevet stillet samme spørgsmål, som praesident Trump blev: ”Hvis vi ikke betaler, og vi bliver angrebet af Rusland – vil du så beskytte os?”, men at svaret var et andet.
Noget i stil med: ”Lad mig stille dig et spørgsmål som svar. Af hvilke grunde mener du, at det ville vaere rimeligt for en nations leder at ofre sine borgeres liv for at beskytte andre, der på alle måder har evnen til at beskytte sig selv, men naegter at gøre det?”
Sidste gang Europa befandt sig i en stor, kontinental krig, og hjaelp var nødvendig for at sikre frihed, retfaerdighed og det gode for Europas befolkning, stod USA klar.
Fra den dag, USA gik ind i krigen, indtil dens afslutning mistede mere end 407.000 amerikanere deres liv til beskyttelse af det større gode for Europa.
Det var et enormt og nødvendigt offer af det amerikanske folk.
Men det var et offer med den klare forventning, at når Europa var befriet, og regningen for krigen var blevet betalt, ville Europa helt sikkert have laert lektien. Laert prisen på frihed og retfaerdighed – prisen, som amerikanerne er så bevidste om.
Lektien om, at Europa skulle traede i karakter og sikre sin egen fred, frihed og borgere.
Men Europa har bevidst valgt at forblive blindt under beskyttelsen fra USA.
Europa er fyldt med rige og velstående lande, beboet af dygtige maend og kvinder i stand til at forsvare sig selv. Europas folk har bevist sig selv seje, innovative og kloge op gennem historien. I har nu forladt denne tradition.
Hvorfor skulle amerikanske borgeres liv gå tabt på et kontinent, det ikke er geografisk forbundet med, for at forsvare vores venner og allierede, der har valgt at forblive blinde i lyset af en stadigt voksende fjende?
Hvor mange gange skal USA gøre det, før Europa selv tager det ansvar, der retteligt er vores?
en alliance med de frie, staerke, dygtige folk fra de europaeiske nationer under betingelsen af, at vi faktisk ville vaelge at vaere staerke. Vi naegter at vaere staerke. Kun 11 af 31 nationer brugte 2 pct. af deres bnp på deres forsvar i 2023.
Den amerikanske praesident kunne med rette sige: ”I naegter at leve op til jeres del af forpligtelsen, og nu naegter vi måske også. Jeg ønsker ikke krig for jer, men tro mig: Krig vil komme, medmindre I er villige til at forhindre det. Og I er i stand til at forhindre det. Gør det. Gør det i jeres folks navn, i jeres nationers navn og i jeres forfaedres og eftermaeles navn. Rejs jer, Europas nationer. Tag imod det ansvar, der er lagt på jeres skuldre.”