Breaking: Personer begår forbrydelse mod person et eller andet sted!
Det giver ingen mening at sløre etniciteten på kriminelle. Drop nu den foraeldede og fordummende berøringsangst, der kun giver plads til alle mulige gaetterier.
Når jeg laeser om vold, voldtaegt og trusler begået mod etniske danske børn og voksne, antager jeg ofte, at gerningsmaendene er af ikkevestlig herkomst – og det er jeg med 1.000.000 pct. sikkerhed ikke alene om.
Jeg gør det hverken af ond, racistisk vilje eller helt ubegrundet ud af den blå luft, men fordi denne gruppe er overrepraesenteret i kriminalitetsstatistikkerne, og fordi der ofte beskrives en adfaerd, der indikerer, at der er tale om ikke-etniske danskere. F.eks. når volden begås af personer i en gruppe mod enkeltpersoner eller personer i mindretal. Ofte godt krydret med den herskerattitude, der trives blandt visse indvandrere – så glimrende beskrevet af Frederik Vad
(S).
Men ofte er gerningsmaendenes etnicitet ikke naevnt. Hvorfor? Tja, det ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg har da en begrundet mistanke om hvorfor.
Politisk korrekthed kunne vaere en oplagt grund. Men det får man naturligvis aldrig nogen publicist til åbent at indrømme. Men enten er man et publicistisk medie, der videreformidler relevant information i en given sag, eller også er man ikke.
Og hvis man kan skrive artikler om muslimer, der rydder op på Københavns Rådhusplads nytårsmorgen (hvilket er helt fint), kan man også fortaelle om vold begået af personer med muslimsk baggrund. At vaegte hensynet til specifikke etniske grupperinger over offentlighedens legitime interesse er en journalistisk undladelsessynd.
Der kan også vaere tale om berøringsangst og fejhed. Altså, at man godt ved, at gerningsmaends etnicitet er relevant – men alligevel naegter at fortaelle om det af frygt for vreden fra politisk korrekte typer, der gerne vil nedtone problemerne med voldsparate maend af ikkevestlig herkomst.
Nogle journalister og chefredaktører synes måske ligefrem, at etnicitet er irrelevant. Det er naturligvis subjektivt, hvad man mener er relevant og irrelevant.
Men man kan ikke på nogen begavet vis både mene, at alder, køn, hjemby, etc. er relevant – som i denne artikel, der kan fortaelle, at det er en 18-årig mand fra Randers, der blev dømt for vold – og at etnicitet derimod er irrelevant. Tvaertimod er jeg overbevist om, at mange borgere finder etnicitet saerdeles relevant i voldssager.
Jeg vil ikke gerne bekraeftes i mine antagelser. Jeg vil bare gerne informeres. For når etnicitet ikke naevnes, går jeg ud fra, at mine antagelser er korrekte. Også når de ikke er.
mening, hvis medierne af frygt for at stigmatisere visse befolkningsgrupper ikke vil afsløre gerningsmaends etniske baggrund.
Det giver heller ingen
Og det giver slet ingen mening, når medierne hjertens gerne stigmatiserer maend fra Randers. Det er simpelthen inkonsistent og vattet.
Skulle der vaere en logisk konsistens, burde disse medier producere nyheder i stil med: ”Personer begår forbrydelse mod person et eller andet sted!” – helt renset for info, der kan associeres med nogen befolkningsgruppe.
Fortael nu bare, hvilken etnicitet der er tale om i voldelige overfald og seksuelle overgreb. Både når det gaelder børn og voksne. Fortael gerne, hvis det er etniske danskere – det vil også hjaelpe de borgere med ikkevestlig baggrund, som mange medier så gerne vil beskytte. Fortael mig, hvis jeg tager fejl i mine antagelser, når jeg f.eks. gaetter løs på, hvilken etnisk baggrund fire unge voldsmaend i linje 4A mon har.
At ønske at kende gerningsmaends etnicitet er ikke racisme. Jeg vil ikke gerne bekraeftes i mine antagelser. Jeg vil bare gerne informeres. For når etnicitet ikke naevnes, går jeg ud fra, at mine antagelser er korrekte. Også når de ikke er.