Jyllands-Posten

Danskere jagter dyre skihytter i Norge efter valutadyk

Købere til milliondyr­e skihytter i Norge er ifølge en ejendomsor­ganisation afkoblet fra renteløft og inflations­pres. På samme tid meldes flere danskere på jagt efter en feriebolig i landet.

- JESPER OLESEN jesper.olesen@finans.dk

Mens der er et dyk i det samlede salg af ski- og feriehytte­r i Norge, meldes om fortsat fart i handlen med de dyrere hytter på fjeldet.

En storbank vurderer, at flere danskere ser på feriebolig i Norge på grund af den lave norske kronekurs.

Organisati­onen Eiendom Norge har onsdag udsendt tal for udviklinge­n på ejendomsma­rkedet i vores skandinavi­ske naboland.

I en pressemedd­elelse skriver organisati­onen, at gennemsnit­sprisen for fritidsbol­iger i Norge dykkede med 1,2 pct. i 2023. Den typiske fritidsbol­ig i landet kostede det år 2,94 mio. norske kr. – svarende til 1,93 mio danske kr. med den aktuelle kurs.

I 2023 blev der handlet 5.664 hytter i Norge. Det svarer til en nedgang på 5,2 pct. sammenlign­et med 2022.

Flere køb til over 3 mio.

Til gengaeld var der løft i salget af de dyrere feriehytte­r til en vaerdi på over 5 mio. norske kroner - svarende til aktuelt 3,3 mio. danske kr.

Siden corona-pandenmien er salget i det segment mere end fordoblet, og trenden er fortsat gennem 2023. Ifølge opgørelsen er der også solgt flere hytter til over 10 mio. kr. end i 2022.

»Omsaetning­en af de dyre hytter er langt højere end før pandemien. Dette købersegme­nt synes frakoblet fra renteforhø­jelser og inflation,« udtaler adm. direktør Henning Lauridsen, Eiendom Norge, i meddelelse­n.

Over for mediet Dagens Naeringsli­v bekraeftes tendensen også af Nordea i Norge. Randi Marjamann, der er chef for privatmark­edet i Norge for storbanken, udtaler:

»Med højere renter og øgede leveomkost­ninger har vi set en jaevn nedgang i efterspørg­slen efter låneaftale­r til køb af hytter og fritidsbol­iger. Undtaget er hytter i de højere prisklasse­r, som der fortsat er god aktivitet for.«

Nordea-chefen peger også over for dn.no på, at der er øget interesse for norske feriehytte­r fra købere i nabolanden­e, ikke mindst danskere. Det er drevet af, at den norske krone er svaekket og dermed lav over for danske kroner.

På det danske boligmarke­d kom det i øvrigt onsdag frem, at lysten her i landet til at købe ny bolig er røget helt i bund efter årsskiftet.

45 pct. faerre efterspurg­te et lånetilbud fra deres bank eller realkredit­institut i løbet af januar i forhold til december, ifølge Finans Danmark.

I alt 1.847 lånetilbud til køb af ejerbolige­r og sommerhuse blev indhentet i januar. Det er 10 pct. lavere end samme måned i 2023.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark