1 mio. husstande har adgang til fibernet uden at bruge det
14 energi- og fibernetselskaber har de seneste 20 år brugt et tocifret milliardbeløb på at laegge fiber forbi en mio. danskere, der åbenbart er ligeglade med fiberløsningen.
Efter 20 år, 500.000 km fiberkabel og et stort tocifret milliardbeløb var forventningen, at danskerne havde forstået budskabet.
Det har 1 mio. danskere ikke.
I hvert fald har 14 energiog fibernetselskaber – heriblandt energikaemper som Norlys og Andel - samlet i Fiberalliancen kastet sig ud i en reklamekampagne, der kort og godt skal fortaelle danskerne, at de har fiberkabler liggende i fortovet foran boligen med lynhurtig adgang til internettets lyksaligheder.
Sådan har det vaeret i mange år. Men der er ét problem: »Mange forbrugere ved det bare ikke,« erkender fibernetselskaberne i kampagnen.
»Der ligger en fremtidssikker digital infrastruktur og venter på at blive brugt af endnu flere,« udtaler Lars Peter Christiansen, formand for Fiberalliancen og adm. direktør i Thy-Mors Energi, og fortsaetter:
»Nu forsøger vi at øge kendskabet til mulighederne, for fibernettet er skabt til at blive brugt af alt og alle.«
Ifølge fiberselskaberne har mere end 1 mio. danskere i dag valgt fibernet. Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at omkring 1 mio. husstande har adgang til fibernet uden at bruge det.
Samtidig brager Telia, Telenor
og teleselskabet 3 med Fastspeed på sidelinjen ud over stepperne med et tilbud til danskerne om kabelfri 5Gbredbånd, som på få minutter giver adgang til internettet med hastigheder, der kan bide skeer med fibernettet.
Hård konkurrence
»Lokomotivet for 3 og Oister i 2024 er fixed wireless access (FWA) eller 5G-bredbånd. Konkurrencen er hård på mobilmarkedet, men vi fisker i en anden dam med FWA. Vi har andre konkurrenter,« lød det stålsat fra Morten Christiansen, topchef i 3, da han for nylig praesenterede 2023regnskabet.
5G-ambitionerne deles af bl.a. Telenor-topchef Lars Thomsen og ikke mindst
Fastspeed-direktør Jens Raith, der senest har saenket prisen på 5G-bredbånd af samme grund.
»Vi skaerer i prisen, fordi 5G-bredbånd har vind i sejlene. Jeg havde simpelthen ikke troet, at 5G-bredbånd ville fylde så meget i markedet, som tilfaeldet er allerede nu,« forklarede Jens Raith i januar til Finans om prisfaldet.
Ingen af teleselskaberne skilter med, hvor mange 5Gbredbåndskunder de har fået i nettet, men at dømme ud fra deres meldinger er forretningsområdet i vaekst.
Om 5G-bredbånd er årsagen til, at fibernetselskaberne efter 20 års gravearbejde nu finder grund til at slå på tromme for, at nedgravning af fiberkabler ikke er nogen garanti for nye kunder, vides ikke.
I hvert fald naevner selskaberne ikke 5G-bredbånd direkte i forbindelse med den nye kampagne.
Men mellem sidebenene langes der alligevel ud efter den nye dreng i bredbåndsklassen.
Usynligt net
De 14 fiberselskaber bag Fiberalliancen har nemlig et bud på, hvorfor 1 mio. husstande med adgang til fibernet ikke bruger løsningen.
»Det skyldes ikke mindst, at man ikke kan se fibernettet i hverdagen, da det er godt beskyttet og gravet ned i jorden – i modsaetning til en 40 meter høj gittermast til mobiltelefoni,« skriver Fiberalliancen med henvisning til 5Gbredbånd leveret via mobilsignaler.
Fiberalliancens jagt på flere fibernetkunder kommer på et tidspunkt, hvor TDCejede TDC Net er på vej til at udfase det gamle kobbernet, som i dag huser hundredtusinder af internetkunder med en såkaldt DSL-forbindelse.
Når telefonnettet lukkes ned, skal kunder flyttes over på nye bredbåndsløsninger, og det kan f.eks. vaere en fiberforbindelse. Men kunderne søger naeppe fibernettet af sig selv. I hvert fald har 3 netop lukket en aftale på Langeland, som betyder, at øboerne fremover tilbydes 5Gbredbånd som erstatning for DSL-forbindelserne.
Ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har 43 pct. af Danmarks 2,6 mio. kunder med kablet bredbånd valgt en fiberløsning. Der eksisterer ingen officielle tal for udbredelsen af 5G-bredbånd.