Den har vaeret taet på afgrunden, men nu har euroen eksisteret i 25 år
Euroen har i år eksisteret i et kvart århundrede. I den tid har den europaeiske valuta vaeret taet på afgrunden, men den er kommet for at blive, vurderer økonomer.
Kritikerne mente, at den naermest var dømt til at bukke under. Fortalerne mente omvendt, at det ville få store, negative konsekvenser for Danmark, hvis vi stod uden for faellesskabet.
Vi taler her om den faelleseuropaeiske valuta euroen, som i årets første måned kunne fejre 25-års fødselsdag. Og det med en vished om, at hverken kritikerne eller fortalerne fik ret.
»De dystre spådomme er gjort til skamme,« konstaterer Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.
Men hvad har euroen betydet, og er den kommet for at blive, eller vil den med tiden bukke under, som kritikerne forudsagde?
Spørger man Samuel Zief, der har titel af head of global fx strategy i J.P Morgan Private Bank, er der ingen tvivl at spore i hans stemme.
»Er euroen perfekt? Nej, på ingen måde. Men euroen er uigenkaldelig, hvis du spørger mig,« siger Samuel Zief, da Finans møder ham over en kop kaffe på Varna Palaeet i Aarhus.
Euroen blev efter mange års tilløb og planlaegning indført den 1. januar i 1999. Dengang var den dog umulig at få øje på i gadebilledet, da den i de første år kun eksisterede i en digital version.
Den fysiske euro i form af sedler og mønter så dagens lys nogle år senere i 2002, da eurolandene vinkede farvel til deres valutaer i fysisk form.
Danmark er som bekendt ikke et euroland. Det skyldes, at 53,2 pct. af danskerne ved en folkeafstemning i 2000 takkede nej til euroen for i stedet at beholde den danske krone.
Men vi fortsatte med fastkurspolitikken. Da den tyske D-mark forsvandt, blev den danske krone i stedet bundet til euroen.
Dengang og også senere hen påpegede kritikerne, at euroen var født med en fejl i konstruktionen, som ville resultere i valutaens undergang på sigt.
I grove traek var argumentet, at Europa ikke var et godt område til en faelles valuta, da landene ikke bevaegede sig i økonomisk takt, og der ikke var en faelles finanspolitik.
»Vi har ikke set nogen lande forlade euroen. Der er i stedet kommet flere lande til, fordi de føler, at den giver dem en fordel,« Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.
Frygtede for en højere rente
Omvendt mente fortalerne, at det ville gå Danmark skidt rent økonomisk, hvis vi ikke deltog. Frygten var bl.a., at Danmark ville komme til at køre med en rente, som var højere end i selve euroområdet, fordi den danske økonomi dengang kørte med et underskud på betalingsbalancen.
»De seneste mange år har vi haft en lavere rente, fordi Danmark har haft så flotte finanser. Det er helt exceptionelt, at vi har kunnet køre med denne fastkurspolitik i så mange år og samtidig haft en økonomisk performance, som er bedre end i euroområdet« siger Helge J. Pedersen.
Hvis Nordea-cheføkonomen i dag skulle gøre regnestykket for euroen op, ville det vise, at den har vaeret en »overvejende succes«.
Vurderingen bygger på, at der i dag fortsat er sten på vejen for valutaen, men omvendt har den ført rigtig meget godt med sig.
»Den har vaeret med til at cementere det indre marked, som i dag fungerer langt mere gnidningsfrit, end det ville have gjort ellers. Den understøtter handlen og den frie bevaegelse for arbejdskraften. Det er en fordel. Og ser man på, hvad der foregår i verden, vil jeg mene, at den er med til at gøre Europa staerkere i denne nye verdensorden,« siger Helge J. Pedersen.
Nogenlunde samme vurdering kommer man med i Taenketanken Europa, hvor man vil give euroen karakteren ”en succes”. Ikke en stor succes.
»Der er fortsat åbenlyse fejl og mangler. Men den har vaeret med til at fjerne en masse risici i forhold til handlen i EU. Og så har den vaeret en katalysator for samarbejdet om den økonomiske politik, og den har vaeret med til at binde de europaeiske økonomier sammen,« siger Anders Overvad, der er chefanalytiker i taenketanken.
Euroen har dog langtfra lignet en succes i hele sin levetid. Faktisk lignede det en overgang, at kritikerne skulle få ret.
Eurozonen og dermed også euroen balancerede helt ude på kanten, da finanskrisen var skyllet ind over verden og blev efterfulgt af den europaeiske gaeldskrise, som var på sit højeste i 2010’erne.
Her truede udviklingen med potentielt at rive eurosamarbejdet fra hinanden.
»Jeg kan huske, at ECB lavede et festskrift efter 10 år med euroen, men så kom problemerne. Der var stor usikkerhed omkring euroen,« siger Helge J. Pedersen.
Vendepunktet kom en sommerdag i 2012, da Mario Draghi, den davaerende chef for Den Europaeiske Centralbank, holdt en nu historisk tale i London.
Tre berømte ord
Talen er siden blevet kendt for, at tre ord reddede euroen.
Hvad de faerreste nok husker fra denne tale er, at Mario Draghi rent faktisk indledte sin tale med at sammenligne euroen med en humlebi. Altså en bi, som egentlig ikke burde vaere i stand til at flyve, men alligevel kunne få luft under vingerne.
Det er dog noget laengere nede i talen, at de berømte ord faldt. Markedet haeftede sig ved tre engelske ord i denne saetning:
»Within our mandate, the ECB is ready to do whatever it takes to preserve the euro. And believe me, it will be enough.«
Whatever it takes, lød det bl.a. fra centralbankchefen. På dansk kan ordene fra Mario Draghi oversaettes til noget i retning af:
»Inden for vores mandat er ECB klar til at gøre alt, hvad der skal til for at bevare euroen. Og tro mig, det vil vaere nok.«
Investorerne lyttede til Mario Draghi, og der faldt så meget ro på finansmarkederne, at euroen og eurozonen bevaegede sig vaek fra afgrunden og med tiden lagde gaeldskrisen bag sig.
»Euroen har vaeret igennem flere store prøvelser og er hver gang kommet staerkere ud på den anden side. Det skyldes ikke nødvendigvis, at eurozonen har perfektioneret det finanspolitiske samarbejde. Men hver gang den gennemgår en krise, rykker landene sammen,« siger Samuel Zief.
Han haefter sig ved, at euroen i dag indtager en fornem placering, når man ser ud over verdens valutaer.
De seneste tal fra Swift – det internationale system for pengeoverførsler – viser, at dollaren i december 2023 tegnede sig for 47,54 pct. af det globale betalinger. Andenpladsen indtager euroen med 22,41 pct., mens det britiske pund slutter toptre af med en andel på 6,92 pct.
»Den er klart den naestmest dominerende valuta på de finansielle markeder efter dollaren. Det er en ret god bedrift for en ny valuta, som blev indført for kun 25 år siden. Andre valutaer er så langt nede på listen over andelen af transaktioner, at vi ikke bekymrer os om, at de kan overtage euroens position,« siger Samuel Zief.
Spørgsmålet er så, om euroen kan komme i så store problemer igen i fremtiden, at der skal tre nye ord til fra en centralbankchef for at redde den faelles valuta?
»Man skal aldrig sige aldrig. Men man har laert rigtig meget af tidligere kriser, hvilket man også så under pandemien,« siger Helge J. Pedersen.
Fra Taenketanken Europa lyder det, at der er en risiko for en ny krise. Og her tror man, at euroen bevaeger sig mere og mere i retning af dollaren.
»På papiret burde euroen ikke virke, men det har den gjort. Men omvendt er mange af udfordringerne med euroen noget, der går igen med dollaren i USA. Her kunne man i Detroit f.eks. godt have taenkt sig en svagere dollar, men omvendt har man i USA en faelles finanspolitik, og det er der, vi bevaeger os henad i EU,« siger Anders Overvad.