Lundbeck imødegår patentudløb med meget langsigtede planer
Den nye topchef har fremlagt en strategiplan, der over 10 år skal bane vejen for et comeback til toppen af den globale medicinalindustri. Det er lang tid at vente for selskabets investorer.
Man har vaeret nødt til at lancere en langsigtet plan over for investorerne. SØREN LØNTOFT HANSEN, AKTIEANALYTIKER I SYDBANK
Mange børsnoterede virksomheder fremlaegger strategiplaner. De kan have langsigtede mål, men de konkrete handlinger, planen indeholder, raekker sjaeldent mere end tre-fire år ud i fremtiden.
10-årsplaner derimod lyder mere som noget fra Sovjetunionens tid. Det er ikke desto mindre, hvad Lundbecks nye CEO, Charl van Zyl, har introduceret. Planperioden trådte i kraft ved årsskiftet, og når der skåles i champagne nytårsaften 2033, skal Lundbeck vaere transformeret fra at levere medicin til nicher inden for sygdomme i centralnervesystemet til at vaere markedsleder i segmentet og løbende udvikle nye, storsaelgende praeparater.
For aktieinvestorer kan det vaere svaert at forholde sig til så lange forløb i en omskiftelig verden – og ikke mindst i en branche, hvor held og tilfaeldigheder i forsknings- og udviklingsarbejdet spiller en stor rolle. Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank, mener alligevel, at det netop i Lundbecks tilfaelde giver mening.
»Man har vaeret nødt til at lancere en langsigtet plan over for investorerne. Lige nu er Lundbeck i fin form. Nøgleprodukterne giver god vaekst. Men det bekymrer investorerne, at flere patenter vil udløbe i løbet af 2020’erne,« siger han.
Strategisk slinger
Lundbeck er en af de mere specielle og farverige erhvervshistorier i Danmark. Stifteren, Hans Lundbeck, var en rigtig handelsmand, der udlejede støvsugere, samtidig med at han solgte kiks, slik og meget andet godt. Langsomt blev forretningen sporet ind på medicin til centralnervesystemet, og man scorede jackpot, da man udviklede en af de oprindelige SSRI’er – de såkaldte lykkepiller. Fra ca. 1990 gav det lille Lundbeck fra Valby mulighed for at spise kirsebaer med den globale medicinalbranches allerstørste spillere.
I midten af 2010’erne udløb de sidste patenter imidlertid. Det var forudsigeligt, så Lundbeck havde tid til at forberede sig på, hvad der skulle komme efter. Men immervaek var situationen speciel, og dette kan, alt efter temperament, undskylde det efterforløb, som nøgternt set har vaeret praeget af strategisk slinger.
I begyndelsen postede man store beløb i forskning i håbet om at udvikle nye, storsaelgende praeparater. Kåre Schultz kom til som CEO i 2015 og barberede en stor del af forskningsprojekterne vaek for at satse på nogle få store terapiområder. Det sparede omkostninger, hvilket også i en periode løftede aktiekursen. Men Kåre Schultz’ efterfølger, Deborah Dunsire, fandt det uholdbart, og hun gjorde Lundbeck til en nicheforretning, hvor de vigtigste midler indgår i behandlingen af angst/depression, psykose og migraene.
Strategi i tre faser
Den forretning giver et fint overskud. Problemet er, at også nicheprodukter løber af patent. Noget må gøres, og Charl van Zyls strategi kan beskrives som en forfinet udgave af det, der var målsaetningen før Deborah Dunsires tid: At saette forsknings- og udviklingsafdelingen til at udvikle en ny billet ind til den store medicinalindustri, men på en måde, så man kan leve videre, selv om det ikke skulle lykkes.
Den nye strategi har tre faser. I den første skal Lundbeck udvikle sin eksisterende portefølje, herunder gennem opkøb af mindre firmaer eller rettigheder – noget, som selskabet er godt i gang med at ruste sig finansielt til. I anden fase, der indledes i 2027, skal økonomien styrkes gennem stordriftsfordele. Disse kan opstå ved enten at finde nye anvendelsesområder for midlerne i porteføljen eller ved, at man gennem partnerskaber med andre virksomheder kommer bedre ud på de forskellige geografiske markeder.
Tredje og sidste fase påbegyndes i 2030. Det er her, man så regner med at markedsføre nyudviklede midler med et stort potentiale. Udviklingen af midler mod sygdomme i centralnervesystemet mislykkes ofte, men Lundbeck satser på at højne succesraten ved at bevaege sig over i biologisk fremstillede laegemidler.
Nyheder på vej
Der er altså lang tid til, at aktionaererne kan se, i hvilken grad strategien lykkedes, og om man når slutmålet. Men Søren Løntoft Hansen anfører, at der vil vaere potentielle kurstriggere på kortere sigt.
»En kurstrigger kan f.eks. vaere gennembrud i pipelinen. Det samme kan opkøb.
Med de pengestrømme, man genererer for tiden, vil man vaere i stand til det, så man ikke skal ud til investorerne med hatten i hånden. Ud over det ligger der kurstriggere i de løbende regnskabsmaessige praestationer,« siger han.
Angående pipelinen kommer der snart nogle vigtige svar. Lundbeck har afsluttet fase 3-studier af midlet Eptinezumab til behandling af migraene. Ansøgning om markedsføringstilladelse er indsendt til myndighederne. Samme middel kan måske også bruges mod såkaldt klyngehovedpine, der er ekstremt smertefuld og optraeder med serier af anfald over en til tre måneder. Dette er for øjeblikket ved at blive undersøgt i fase 3-test.
Et andet eksempel fra pipelinen er, at man har søgt om tilladelse til at anvende midlet Brexpiprazole mod den uro, som Alzheimers ofte medfører. Samme middel kan måske blive det laenge savnede tilbud til patienter med PTSD – også det undersøger man i fase 3-test.