Krav om åbne lønlister kan betyde flere retssager om ligeløn
Et kommende EU-krav om åbne lønlister kan betyde flere sager om ligeløn. Politikere kalder det oplagt at se ligelønsloven efter i sømmene oven på dom i stor sag.
Ligelønsloven vil naeppe løse det strukturelle problem med ligeløn og det kønsopdelte arbejdsmarked.
Sådan lyder vurderingen fra flere sider oven på fredagens afgørelse i en ligelønsstrid mod virksomheden Novozymes, nu kaldet Novonesis.
»Vi havde håbet, at sagen her kunne bruges som en løftestang til generelt at få en højere vaerdisaetning af kvinders arbejde på det danske arbejdsmarked,« siger Astrid Elkjaer Sørensen, konsulent i Kvinderådet.
Sagens omdrejningspunkt var to store medarbejdergrupper, laboranter og teknikere i Novozymes, nu kaldet Novonesis. Laboranterne,
som primaert er kvinder, tjener gennemsnitligt 12 pct. eller omkring 4.000-5.000 kr. mindre om måneden end teknikerne, som hovedsageligt er maend. HK mente dog, at grupperne udfører arbejde af samme vaerdi, og havde derfor trukket Novonesis i retten.
En faglig voldgift har nu afgjort, at der ikke er tale om arbejde af samme vaerdi, og at Novozymes ikke systematisk underbetaler sine kvindelige laboranter.
Men det aendrer ikke på, at tal stadig viser uforklarligt store forskelle på kvinder og maends løn på arbejdsmarkedet, siger Astrid Elkjaer Sørensen.
»Det er tankevaekkende, hvorfor det er det arbejde, som kvinder typisk laver, der altid ender med at traekke det korte strå, når vaerdisaetningen skal laves.«
Har spillet fallit
I kølvandet på sagen har Kim Jung Olsen, formand i HK Privat, udtalt, at »ligelønsloven har spillet fallit«, når den ikke kan bruges til at løfte en sag som den aktuelle. Således har HK taenkt sig at gå politisk til vaerks.
Finans har spurgt ligestillingsordførere fra Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet, om de vil se ligelønsloven efter i sømmene. Men spørgsmålet deler vandene.
Det er altid relevant som lovgivere at drøfte, om lovgivning virker efter hensigten, skriver Trine Bramsen, ligestillingsordfører i Socialdemokratiet i en kommentar til Finans.
»Vi har ingen aktuelle planer om at aendre lovgivningen – men det er oplagt, at vi i ligestillingsudvalget ser naermere på lovens anvendelse i forlaengelse af dommen.«
I en e-mail til Finans skriver Rosa Lund, ligestillingsordfører for Enhedslisten:
»Det er helt oplagt, at vi kigger på, om ligelønsloven er tilstraekkelig, når vi alligevel skal åbne loven op i forbindelse med EU’s løngennemsigtighedsdirektiv. Det er jo ikke meningen, at loven skal stå i vejen for ligeløn.«
Venstre mener, at lønforskelle er en opgave for arbejdsmarkedets parter at klare.
»Hvis de ikke kan finde ud af det, synes jeg faktisk, det er en fallit for den danske model. Det mener jeg ikke er en politisk opgave at bedømme på basis af en dom,« skriver Kim Valentin.
Den konkrete sag viser, hvad ligelønsloven kan og ikke kan, siger Birgit Gylling Andersen, advokat hos Cph Lex Advokater.
»Det er et strukturelt problem, at kvindedominerende faggrupper typisk får lavere løn end mandedominerende faggrupper. Det kan ligelønsloven aldrig løse. Den kan vurdere, om to forskellige jobfunktioner i samme virksomhed er arbejde af samme vaerdi,« siger hun.
Hviler på helhedsvurdering
I sagen anfører dommerne, at jobfunktionerne er relevante at sammenligne, men at arbejdets vaerdi er forskellig. Den hviler på en helhedsvurdering af kvalifikationer, uddannelsesmaessig baggrund, ansvar, arbejdets art.
Dommerne naevner i sagen, at teknikernes arbejde er støjende og beskidt. »En gammeldags industritankegang,« som ikke stemmer overens med det moderne arbejdsmarked, mener HK.
Men advokat Birgit Gylling Andersen ser flere vaesentlige ting, som gør forskellen på vaerdien af de to jobs i dommen. Bl.a. har teknikerne et selvstaendigt ansvar for produktionsudstyret.
Vaerdi af arbejde er en velkendt diskussion og vanskelig at opgøre.
Dommerne skriver også i kendelsen, at lønforskellen mellem laboranter og teknikere generelt på arbejdsmarkedet udgør 16 pct. i laboranternes disfavør.
Men strukturelle lønforskelle bør ikke komme en arbejdsplads til gode i en sag, mener Astrid Elkjaer Sørensen.
»Hvis vi historisk har lønnet kvindedomineret arbejde dårligere, er vi bundet af, at det generelt er tilfaeldet for arbejdsmarkedet. Så er der intet juridisk spor at gå ned ad, og det bliver svaert at løfte sager om ligeløn.«
Astrid Elkjaer Sørensen peger på, at laboranterne i Novozymes siden 2016 har forsøgt at forhandle en løsning i det faglige system, før sagen i 2022 endte ved domstolene, hvor der heller ikke var en løsning.
»Ligelønskampen i Danmark strander lidt her,« siger hun.
Emnet ligeløn er meget aktuelt. Debatten blusser jaevnligt op, og så vil EU øge løngennemsigtigheden med et krav om åbne lønlister i virksomheder.
Det skal bl.a. vaere med til at sikre ligeløn i EU.
»Problemet for lønmodtagerne er, at de ikke har adgang til lønmateriale. EU-kravet kan derfor komme til at betyde flere sager og ligeløn,« siger advokat Birgit Gylling Andersen.
Hun tilføjer, at den aktuelle dom kan bruges i fremtidige sager, når vaerdien af arbejde skal opgøres.
Det er et strukturelt problem, at kvindedominerende faggrupper typisk får lavere løn end mandedominerende faggrupper. BIRGIT GYLLING ANDERSEN, ADVOKAT HOS CPH LEX ADVOKATER