Råcreme på rockerlån
FASTELAVNSBOLLER PÅ TVANGSAUKTION
Finanssektoren overvejer i øjeblikket et nyt låneprodukt – det ender formentlig med et nyt tillaegsmål med pant i det udendørs grillkøkken. Det har vist sig nødvendigt, fordi udgifterne til fastelavnsboller har nået et omfang, der ikke kan rummes i et almindeligt husholdningsbudget. Samtidig er salget af fastelavnsboller så dyre som Fabergé-aeg begyndt at sprede sig fra storbyerne og ud i landet. ”Så må finanssektoren jo følge med efterspørgslen,” som en geskaeftig filialdirektør siger med en anelse kagecreme i mundvigen.
SEND MINK OG KALKUNER TIL NORDJYLLAND
Man flytter altså ikke en fugleflugtslinje på samme måde, som trafikmafiaen i gamle dage kastede en motortrafikvej ned på et landkort. Det er FAKTA, som den semivoldelige flodhest Dolph ville have sagt. Derfor er der en miljøkonsulent eller to, der kraftigt opfordrer en raekke danske kalkunfarmere til at rykke vaek fra Ruds Vedby og omegn. For det er den vej, gaessene flyver, og de drysser med jaevne mellemrum fugleinfluenza ned over de ucharmerende kalkuner, der jo faktisk er paenest i et ildfast fad efter tre timer ved 160 grader. Når så alle kalkunerne og deres pludderhalse er blevet smittet, skal de slås ned, staldene skal desinficeres, det samme skal farmerens overalls og hans børn, og FOR GUD VED HVILKEN GANG skal staten til lommerne og smide MILLIONER af KRONER i erstatning til en nødlidende branche. Lad nu Novo Nordisk overtage hele Midt- og Vestsjaelland til Wegovy-produktionen, og så kan kalkunfarmerne og minkavlerne samle sig i det nordjyske, hvor alle motorveje alligevel fører hen. Vorherre bevares!
DAEK, JARLOV, DAEK!
I gamle dage var det forfaerdeligt pinligt at have meldt sig syg på arbejdet og så blive spottet i biografen om aftenen, med glubende appetit køre en spand popcorn ned og åbenlyst nyde forestillingen ved vaeldigt godt helbred. Nu er det ikke nok at holde sig hjemme. Den konservative og sygemeldte Rasmus Jarlov har haft frygteligt travlt ved tasterne under sit sygeleje – han kaempede sig faktisk også ind på Christiansborg under sygemeldingen for at se garderhusarerne traede op ved kroningen af Frederik. Måske var det synet af pruhestene, der gjorde ham godt. I hvert fald har han ifølge Politiken alene i februar afsendt over 100 tweets om alt fra vejret over forsvaret og udlaendingepolitik til Novo Nordisk og Ukraine. Men kan man fortaenke en presset mand i at melde sig syg, hvis man derved kan slippe for de uendelige og draebende kedelige samrådsmøder og samtidig pleje sin vaelgerskare ved at udbrede sine meninger og følelser om alt i denne verden – hvis man har muligheden? De Konservatives ideologi er bl.a., at man skal ”give ansvaret tilbage til borgerne, så alle får mulighed for at indrette deres liv, som de ønsker”. Det er jo det, Rasmus gør!
BEZOS PÅ SKATTEJAGT
Jeff Bezos vil gerne vaere kendt for andet end sin uhyre rigdom. Som et udtryk for sin enorme kaerlighed til sine foraeldre besluttede han sidste år at flytte fra staten Washington (som beskatter aktiegevinster med 7 pct.) til Florida, hvor han selv er vokset op, og hvor far og mor bor (og hvor der ikke er skat på aktiegevinster). Den rørende flytning falder sammen med, at Jeff Bezos har solgt ud af sine Amazon-aktier og sparet en skattebetaling på en kvart mia. dollars. Han og hans forlovede, Lauren Sanchez, elsker bare Miami, siger Jeff. Og det er måske også meget rart at komme lidt på afstand fra sin ekskone, MacKenzie Scott, der siden skilsmissen har givet 14,4 mia. dollars vaek til velgørenhed, mens Jeff har puttet penge i noget betydeligt mere konkret som sit rumraketprojekt og sin forlovede.
IT’S THE SNACK-ECONOMY, STUPID!
Der er praesidentielle taler, som børn kan recitere i årtier efter, at ordene falder. Taenk på John F. Kennedys ”I am a Berliner”-tale eller Ronald Reagans ”Mister Gorbatjov, tear down this wall!” Det er ikke utaenkeligt, at verdens vel nok mest geriatriske praesident, Joe Biden, kom med sit bud på ”kongetalen” søndag aften. I en video på X, tidligere Twitter,
op til det legendariske football-opgør Super Bowl talte Biden til nationen, siddende i en laenestol ved siden af et bord fyldt med snacks, og med den scenografiske genistreg ramte formentlig amerikanernes hjerte endnu skarpere end sine forgaengere. For han talte om det vigtigste i deres verden: chips, sodavand og is. Den onde fødevareindustri har med inflation som undskyldning skåret ned i indholdet af chipsposen, sodavandsflasken og chokoladekikscremen, mens pakkerne koster det samme. Det finder amerikanerne sig ikke i, sagde Biden!
Giv dem de tomme kalorier tilbage! Pludselig virker det jo indlysende, at USA ikke har råd til at blive ved med at sende våben til ukrainerne, når de er pisketvunget til at bruge flere penge på chips, chokoladekiks og laeskedrikke for at holde den kampvaegt, de skal bruge til at bekaempe røderusserne, når de kommer – og det gør de jo nok en dag!
FEDME TIL FOLKET
»Sportsdrikkeflasker er mindre, en pose chips har faerre chips, men de koster det samme. Som en iselsker er det, der gør mig mest vred, at isbøtterne faktisk er skrumpet i størrelse!« Bidens tale til nationen op til sportsbegivenheden og snack-orgiet Super Bowl.
VÅBEN ER RÅKOST
Den eneste dagligvare, amerikanerne tilsyneladende ikke er prisbevidste om, er våben og ammunition. Således blev Kansas City Chiefs sejr ved Super Bowl fejret med et skyderi, der efterlod en draebt og mange sårede. Skyderiet skulle vaere opstået efter et skaenderi, og gaesterne have tydeligvis ikke kun medbragt chips, kager og sodavand, men også et håndvåben, hvis det nu skulle vise sig nødvendigt med den slags til fejringen. Det blev det så. Man skal i hvert fald ikke beskylde amerikanerne for at bruge under 2 pct. af bruttonationalproduktet på våben, som Nato foreskriver.
FORLAENGER FRA GEDSER TIL SKAGEN
Endnu en elbil er faldet i pris – Cupra Born, hvis det siger nogen noget – og bilanmelderne klapper i haenderne, fordi der dermed er kommet endnu en prisrimelig elbil til rådighed, som kan køre over 500 kilometer på en opladning. Og det er virkelig heldigt, for en gennemsnitlig torsdag aften skal man nok cirka køre omkring 500 kilometer for at finde en ledig opladestander.