George Orwell gennemskuede totalitarismen, men undertrykte selv kvinder — ikke mindst sin kone

George Orwell undlod at fortaelle, hvor stor en rolle hans kone spillede i hans liv og forfatterskab. Det samme har en raekke velrenommerede biografister gjort. Nu kommer sandheden endelig frem.

Findes der mon nogen forfatter, der bedre end George Orwell har advaret mod totalitarisme og undertrykkelse?

Naeppe.

Taenk på hans berømte ”1984”, taenk på ”Animal Farm”.

Nu viser en ny bog om forfatteren imidlertid, at manden var blind for den undertrykkelse, han selv bedrev.

Orwell havde en kaempe blind vinkel, når det handlede om kvinders rettigheder. I sit eget liv behandlede han ikke kvinder saerligt godt, selvom han var dybt afhaengig af dem, og han gav dem ikke den anerkendelse, de fortjente.

Hvis man laeser hans bøger på den baggrund, vil man også se, at kvinder og deres perspektiv er sjaeldne. Når kvinder endelig får en plads, beskrives de igen og igen med negative karaktertraek. Og som mindre vaerd end maend.

I ”1984” beskrives den kvindelige hovedperson som en nymfoman, der er mere interesseret i sin seksualitet end i oprøret, og i ”Animal Farm” er nogle af de eneste dyr af hunkøn en pyntesyg hest og nogle høns, der skal producere aeg.

Ét er imidlertid, hvordan Orwell skrev om kvinder generelt, noget andet er, hvordan han undlod at anerkende sin egen kones rolle i sin succes.

Det kan man til gengaeld laese om i Anna Funders nye bog om den engelske forfatter og hans kone.

”Wifedom” bygger blandt andet på breve mellem George Orwells kone, Eileen O’Shaughnessy, og hendes bedste veninde, som Funder fandt i 2005.

Selvom Anna Funder er en stor beundrer af forfatteren Orwell – hun er menneskerettighedsadvokat og har tidligere skrevet en prisvindende bog om Stasi – så er det ikke et flatterende billede, hun tegner af mennesket Orwell.

Mens Orwell konstant havde udenomsaegteskabelige affaerer, beskyldte han kvinder for generelt at vaere for optagede af sex, og han skrev konkrete kvinder ud af sine vaerker for ikke at give dem aere for noget.

Det mest oprørende eksempel er hans egen kone.

Eileen O’Shaughnessy var gift med George Orwell fra 1936 frem til sin død i 1945. Hun var en af de første kvinder, der blev optaget på Oxford University, hun var uddannet i litteratur, og hun havde skrevet både journalistik og poesi. Ja, faktisk havde hun blandt andet skrevet et fremtidsdigt om tankekontrol, som hun kaldte ”End of the Century, 1984”.

Taenk, at vi ikke har hørt det før. I et essay i The Guardian og i sin bog beskriver Funder, hvordan hun har naerlaest de mest kendte biografier om Orwell og kan dokumentere, at de — ligesom Orwell selv — har underspillet og udeladt O’Shaughnessys vigtige rolle.

Hun ikke bare opvartede sin mand i en helt urimelig grad, efter at de blev gift, hun hjalp ham også med at skrive hans bøger. Ifølge Funder skrev de to ”Animal Farm” sammen, og hun undrer sig over, at ingen af Orwells tidligere biografister har naevnt noget om det, når de selv har peget på, at Orwells forfatterskab pludselig blev utroligt meget bedre, efter at han blev gift.

Mens Orwell konstant havde udenomsaegteskabelige affaerer, beskyldte han kvinder for generelt at vaere for optagede af sex.

Funder undrer sig også over, at man kan laese Orwells bog om hans deltagelse i Den Spanske Borgerkrig, ”Hyldest til Catalonien”, igen og igen uden at opdage, at hans kone også var i Barcelona, hvor hun arbejdede i hovedkvarteret for det socialistiske parti, som også Orwell kaempede for imod Francos diktatur.

Hendes navn naevnes ikke i bogen en eneste gang.

Eileen O’Shaughnessy er simpelthen blevet skrevet ud af historien. Ikke bare af Orwell selv, men også af dem, der siden har fortalt hans historie.

Anne Funder har mange eksempler på, hvordan de hidtidige biografier om Orwell har underkendt hendes rolle – for eksempel ved ikke at fortaelle, at det var hende, der reddede parret ud af Spanien.

Med sine nye oplysninger og sit nye blik på Orwell og hans kvindesyn har Funder vaeret bekymret for, om hun ville medvirke til at cancelle forfatteren og hans vaerker. Men som hun siger, så har hans kone jo hidtil vaeret cancelled af patriarkatet.

Ikke desto mindre er Orwells hovedvaerker evigt aktuelle.

Både ”1984” og den allegoriske fortaelling ”Animal Farm” har givet os en forståelse for, hvordan diktaturer indskraenker og forvraenger borgernes handlefrihed og sprog for at skabe alternative fortaellinger om virkeligheden.

Det er fra ”1984”, vi har udtrykket »newspeak« og forklaringen på, hvordan totalitaere stater kan få hele befolkninger til at påstå, at »to og to er fem«. Som når Trumps talskvinde siger, at Trump bare giver os »alternative fakta«.

Og fra ”Animal Farm” har vi den kendte talemåde: »Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre«.

På baggrund af de nye oplysninger kunne man føle sig fristet til at korrigere Orwells berømte pointe. Det, han mente, var jo tydeligvis, at alle mennesker er lige, men maend er mere lige end andre.