Identiteter i spil i dansk forfatters leg med krimien
Forfatteren Claus Beck-Nielsen ophørte med at eksistere i 2001, men fortsatte med at udgive bøger under andre navne. Nu har han kastet sig over krimien som Helge Bille, og der er mere Kafka, Auster og Dostojevskij end Lisa Marklund og Jussi Adler-Olsen ov
ROMAN OM EN FORBRYDELSE
HELGE BILLE
191 sider, 249,95 kr. Gutkind
333333
Det er ikke usaedvanligt, at krimier bliver lanceret under pseudonym. Årsagerne er mange og ofte ret forskellige.
Nogle gange skifter en forfatter mellem forskellige navne for at signalere flere sideløbende serier. Andre gange vil forfatteren forsøge sig med noget helt andet end det, vedkommende ellers er kendt for. Taenk bare på britiske J.K. Rowling, der efter sin svimlende succes med Harry Potter lancerede krimiserien om Cormoran Strike under navnet Robert Galbraith.
I det hele taget vrimler det med pseudonymer i litteraturhistorien.
Vores egen Karen Blixen skrev sine første tekster som Isak Dinesen i et forsøg på at vinde indpas i en verden domineret af maend, og mange år tidligere brugte Søren Kierkegaard ivrigt pseudonymer for at indikere forskellige masker efter nøje fastlagte intentioner.
Radikalt anderledes er det med den bogaktuelle forfatter Helge Bille.
Navnet er blot et enkelt af en raekke navne, som bliver brugt af manden, der i 1963 blev født som Claus Beck-Nielsen, men som i dag nok er bedst kendt som forfatteren, dramatikeren og skuespilleren Madame Nielsen.
Døde og genopstod
Her er der ikke bare tale om brug af pseudonymer i klassisk litteraer forstand, men om en identitets-dynamik, der straekker sig langt forbi den trykte side og ind i det levede liv.
Det gik så vidt, at Claus Beck-Nielsen i 2010 lod Claus Beck-Nielsen begrave for netop at genopstå som den køns-problematiserende multikunstner Madame Nielsen, der siden har opereret i mange forskellige sammenhaenge.
Nu er pseudonymet Helge Bille så aktuel med ”Roman om en forbrydelse.”
Hvis titlen virker velkendt, er det fordi svenske Sjöwall og Wahlöö anvendte den som samletitel for deres populaere 10-bindsvaerk om kriminalkommissaeren Martin Beck, der udkom fra midten af 1960’erne og et årti frem.
Den nye titels massive antydning af genbrug er da også betegnende for en roman, der ikke laegger skjul på, at den går i sporene af både ”smalle” forfatterskaber som Marcel Prousts og nobelpristager Patrick Modianos og ”brede” som Georges Simenons mange bøger om den piberygende politikommissaer Jules Maigret, der vandrer hvileløst rundt i Paris’ gader.
Men det er film, der indtager den centrale plads i ”Roman om en forbrydelse.”
En pistol dukker op
Det hele starter i 2002, da fortaelleren flytter ind i en lejlighed på 3. sal på Peblinge Dossering 20 på Nørrebro. Under renoveringen finder han – skjult under tapeter og paneler – en Walther P38-pistol i syv dele, der er pakket ind i en Berlingske Tidende fra december 1949.
Fortaelleren, der i sin stilfaerdige, men desperate jagt på en ny identitet har overtaget navnet Helge Bille fra lejlighedens tidligere beboer, forsøger over de naeste 12 år at finde en kobling mellem navn, avisens artikler (navnlig en omtale af et drab på Sydsjaelland i 1949), pistolen i vaeggen, og de film, Helge Bille har bidraget til som regissør.
Filmene er Carl Th. Dreyers ”Ordet” og Peer Guldbrandsens ”Gengaeld” – begge fra 1955.
Den første film har med sin mirakuløse genopstandelse adresse til fortaellerens optagethed af egne inkarnationer, mens Guldbrandsens film måske gemmer på en teori om det drab på købmanden Lars Kromann i Keldernaes på Lolland, der blev begået i december 1949.
Forbindelsen mellem virkelighedens drab og filmens plot om et drab på en ejendomsmaegler vaeves sammen i den nye Helge Billes forsøg på at se sammenhaenge i den ”rigtige” Helge Billes historie, det omtalte drab i 1949, den filmregissør, Bille havde med at gøre, og så pistolen, der måske var den, der blev brugt til drabet på købmanden – og som måske var med i filmen.
Fiktion og virkelighed
Helge Billes roman er langt hen ad vejen en ”true crime”, som genbruger adskillige af krimiens elementer.
Men den deler ikke den gaengse struktur med forbrydelse, efterforskning og opklaring. Det er derimod en roman med et udpraeget eksistentielt aerinde:
Hvordan former tilvaerelsen sig til meningsfulde mønstre eller det modsatte? Hvordan iscenesaetter og eksekverer mennesker deres identiteter, accentueret af forbrydelsens krise?
Det er en fortaelling om vekselvirkningen mellem tidens gang, identiteternes problematiske natur og virkelighedsfornemmelsen, der altid balancerer mellem det givne, det taenkte, det ønskede.
Dette problematiske forhold mellem virkelighed og fiktion saettes konstant i spil i forfatter
Helge Billes kriminalroman om den dobbelte Helge Bille.
Det er ikke en krimi i den forstand, vi kender fra tidens mange ”nordic noir”. Men den deler alligevel den fokusering på både grundmenneskelige og samfundsbestemte vilkår, vi i stigende grad finder i moderne krimi.