Med musicalen "Matador" har den homoseksuelle Daniel Skjern fået både et sprog og en sang
"Matador" genopstår som musical, hvor fortidens Danmark møder nutidens scene. Bag forestillingen er nogle af dansk films mest prominente navne, mens musikken er skrevet af blandt andre Burhan G, der her fortaeller om at give alle tiders største danske tv-
IFalkoner Salen på Frederiksberg kan man for tiden opleve Mads Skjern, Ingeborg Skjern og resten af ”Matador”-bekendtskaberne synge sig igennem tiden før Anden Verdenskrig og den efterfølgende besaettelsestid. Korsbaek er nemlig rykket ind på de skrå braedder i en ny musical. Og det er ikke hvem som helst, der står bag ”Matador”, som musicalen også hedder.
Manuskriptet er skabt af det etablerede makkerpar Susanne Bier og Anders Thomas Jensen, som hver har vundet en Oscar og har et langt samarbejde bag sig med filmtitler som ”Haevnen”, ”Elsker dig for evigt” samt ”Den skaldede frisør”.
Musikken er også komponeret af et par velkendte navne – nemlig Burhan G og Lise Cabble, der har skrevet sangene til musicalen.
Lise Cabble har skrevet fire vindersange ved Dansk Melodi Grand Prix, herunder ”Only Teardrops”, der også vandt Eurovision Song Contest i 2012, mens Burhan G er kendt for store radiohits som ”Mest Ondt” og ”Taettere på Himlen”.
Men selv om den efterhånden 41-årige popstjerne velsagtens har cv’et på det rene, laegger han ikke skjul på, at det er en tung arv at skulle løfte Lise Nørgaards legendariske fortaelling.
»Jeg placerer ”Matador” sammen med alt andet kulturguld, vi har herhjemme som Kim Larsen og ”Olsen-banden”. Det er noget, der er definerende, som jeg har stor respekt for,« siger han.
Selv om det først er i de sene teenageår, han for alvor så serien første gang, har den fyldt i hans barndom, og han er derfor gået ekstremt ydmygt til opgaven, fortaeller han.
»At Lise Nørgaard vidste, at jeg findes, var en stor ting for mig. Jeg er megastolt,« siger Burhan G og tilskriver kollegaen Lise Cabbel en stor del af aeren for den faerdige musik.
»Lise Cabbel, she is the one. Det har vaeret så fedt at samarbejde med hende.«
Den tunge arv
”Matador”s aftryk på Danmark er utvivlsomt markant. Serien er den mest sete tv-serie nogensinde i Danmark.
I 1985 blev den genudsendt første gang og her så hele 3,6 mio. danskere med på et enkelt afsnit. Det seertal er ikke overgået siden.
Den er genudsendt syv gange og har hver gang trukket flotte seertal. Ved genudsendelsen i 2012 måtte TV 2 ligefrem flytte dets talentprogram ”The Voice” en time, fordi ”Matador”s genudsendelse på Danmarks Radio stjal alle seerne.
Den har også solgt godt og overlevet de fleste formater. På vhs-bånd har den solgt omkring 1 mio. eksemplarer, mens en opgørelse som DR lavede i 2017, viste, at den på dvd havde solgt 4,7 mio. eksemplarer.
I dag har den sit liv på streaming på DR, og i 2023 er hvert af de 24 afsnit streamet 381.000 gange.
Samtidig er moderne kultur, politik og samtaler proppet med referencer til serien.
Om det er sorthumoristiske film som ”Blinkende Lygter”, som Anders Thomas-Jensen desuden står bag, hvor fire kriminelle saerlinge sidder i en slidt sofa og ser ”Matador” igen og igen, eller om det er i statsministerens åbningstale i Folketinget i 2023, hvor hun sammenlignede sig selv med Fru Fernando Møhge, Alex Vanopslagh med Mads Skjern og Pelle Dragsted med Røde.
Eller om det er overfloden af citater fra serien, der henkastet naevnes i samtaler. »Jeg går op og laegger mig« og »det er en tysker!«. Vi kan dem allesammen.
Referencerne er med til at give serien nyt liv. Det samme gør andre kulturtilbud, der udspringer fra serien, som podcasten ”Meget mere Matador”, Korsbaek, der er blevet opført på Dyrehavsbakken eller i en nyfortolkning som musical nu. Det fortaeller Ib Bondebjerg, der er professor emeritus ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, og som blandt andet har skrevet en bog om nogle af verdens mest skelsaettende tv-serier – heriblandt ”Matador”.
»Vi identificerer os med historien og dens populaere karakterer, den lever i folks bevidsthed, og derfor genopstår den i nye former,« siger han.
”Matador”s popularitet skyldes, ifølge forskeren, at den var den første lange historiske tvserie. Samtidig er det en simpel fortaelling med en mand, der kommer udefra og skaber røre i et samfund.
»”Matador” bygger på en enkel formel, hvor man viser danmarkshistorie via en lille provinsby. Korsbaek rummer tilstraekkeligt med personer og institutioner til, at alle kan identificere sig med det. Så kommer Mads Skjern og saetter fut i et samfund, der ellers er groet fast i strukturer og hierarkier,« siger professoren.
På den måde er ”Matador” både skrevet om og til en bestemt tid. Ikke desto mindre satser den nye musicalopsaetning på at fortaelle historien en gang til – på en ny måde og måske endda til nye generationer.
Fiktion eller fakta
At ”Matador”s kulturarv har vokset sig så tung, er bemaerkelsesvaerdigt og flot, men ikke helt uproblematisk. Serien er nemlig i høj grad blevet vores faelles hukommelse om 1930’erne og 1940’erne, mener Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet.
»Den har haft utrolig stor betydning for danskernes opfattelse af historien,« siger han.
Historikeren har netop udgivet en bog i Taenkepause-serien, som handler om historie, og hvordan historien altid er en refleksion af nutiden. I bogen tager han blandt andet udgangspunkt i ”Matador” og dykker ned i fejl og forvraengninger i serien, der nu lever videre som sandheder i vores kollektive bevidsthed i dag.
For ”Matador” er ikke bare en serie om 30’erne og 40’erne i den fiktive by Korsbaek. Det er 1970’ernes – og ikke mindst Lise Nørgaards – fortaelling om 30’erne og 40’erne, fortaeller Poul Duedahl.
Derfor er det også dominerende temaer fra 1970’erne som kønsroller og abort, der behandles i serien.
»Heltene og skurkene er udpeget på forhånd, fordi det er 1970’ernes syn på 1930’erne. Vi laegger ud med Mads Skjern og en masse staerke maend, der kaemper mod hinanden, uden at der er en udvikling hos dem. Det er der hos kvinderne, hvor Agnes Jensen starter i køkkenet og ender med sin egen fabrik,« siger han.
Poul Duedahl fremhaever blandt andet, at der ikke var en bred tilslutning til fri abort i 1930’ernes Danmark, hvilket serien ellers kunne give indtryk af.
»Man måtte ikke engang reklamere for praevention. Der var to års faengsel for at få en abort, mens den ansvarlige laege kunne få otte. I ”Matador” tages det op, som var det i 1970’erne, men modstanden mod abort i 30’erne var stor. Der var en underskriftsindsamling for fri abort, som fik 15.000 underskrifter, mens en indsamling mod fik det tidobbelte,« siger han.