Stået af debatten om en CO2-afgift? Nu kommer afgørende rapport – laes hurtigt op på de seks ting, du skal vide
Opfyldelsen af klimamålene er på spil. Det samme kan tusindvis af arbejdspladser i landbruget vaere. CO2afgiften tegner til at blive en hidsig debat – og den begynder for alvor, når en ny rapport i denne uge anskueliggør, hvordan afgiften skal skrues samm
Det kan føles som evigheder, siden debatten om en CO2-afgift på landbruget begyndte.
Men nu sker der noget. I denne uge kommer en ekspertgruppe med dets laenge ventede bud på, hvordan en CO2-afgift skal se ud.
Her er alt, du skal vide.
1 Helt kort, hvad er nyt?
SVM-regeringen har besluttet at indføre en CO2-afgift for landbruget.
Til at hjaelpe sig har man bedt nogle af landets fremmeste økonomer og grønne eksperter om hjaelp. Ekspertgruppen hedder Svarer-udvalget og afleverer efter flere forsinkelser dets rapport i denne uge.
Det er afgørende, da rapporten bliver fundamentet for hele debatten om, hvordan en CO2-afgift skal indrettes.
Hvad bliver prisen for at udlede CO2? Hvordan undgår vi, at dele af landbruget lukker ned? Og at udledningerne bare opstår i udlandet, hvis vi fremover køber vores fødevarer derfra?
Det er fundamentalt spaendende spørgsmål.
Ingen andre lande i verden har nemlig erfaringer med en CO2-skat på landbruget, og på den måde er det et stykke klimahistorie, der tages hul på i denne uge.
2 Hvorfor er det vigtigt for klimaet?
Fordi en CO2-afgift på landbruget er en af de store brikker, som mangler at falde på plads for, at Danmark kan nå sit 2030-mål: at udledningerne af drivhusgasser skal vaere faldet med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990-niveau.
Landbrug, skov og fiskerisektoren står for ca. en tredjedel af CO2-udledningerne i Danmark.
Det tal kan blive endnu vaerre. For mens andre dele af samfundet har nedbragt sine udledninger markant, har landbruget i de sidste 10 år ikke for alvor rykket sig.
Klimarådet har meldt ud, at landbruget vil stå for 40 pct. af Danmarks udledninger i 2030, hvis ikke der gøres noget.
Og klimamålene skal som bekendt nås.
Det har et meget bredt flertal i Folketinget besluttet med klimaloven.
3 Hvorfor er det vigtigt for landbruget?
Det handler om job, konkurrenceevne og livet på landet.
En analyse fra de miljøøkonomiske vismaend har tidligere vist, at en høj ensartet CO2-afgift kan koste op mod hvert fjerde job i landbruget.
Naermere bestemt 14.500 job.
Vaerst ser det ud for maelkekvaegsbønder og svineproducenter, ligesom det saerligt er kommuner som RingkjøbingSkjern, Tønder, Vesthimmerland og Vejen, hvor arbejdspladserne vil gå tabt.
Dertil skal man huske på, at der også er job i mange følgeerhverv.
Slagtere, der parterer grise. Lastvognschauffører, som kører råmaelk til mejerierne. Agrovirksomheder, der saelger såsaed og landbrugsmaskiner til landmaendene.
Desuden er der også et spørgsmål om centralisering i dét her. Mens job forsvinder i landkommunerne, vil de med en CO2-afgift genopstå i byerne.
Bliver Danmark vredet skaev på klimaets bekostning? Det er en af de ting, kritikerne frygter. Afgiften vil formentlig ikke blive så høj, som dét vismaendene regnede ud fra, men deres tal illustrerer meget godt, hvad der er på spil.
4 Hvor står partierne på Christiansborg?
Alle tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre – går ind for en CO2-afgift.
Men isaer Venstre skal man holde øje med.
I efteråret protesterede vaegtige stemmer i partiet mod en CO2-afgift, davaerende formand Jakob EllemannJensen blev sat under pres, og nu er det Troels LundPoulsen,
der har depechen.
Kan han gennemføre en afgift uden at skabe uro i partiet?
Laeg også maerke til, at oppositionen rører på sig. De Konservative og Liberal Alliance er tilhaengere af en CO2afgift og vil formentlig stå klar med kritik, hvis ambitionerne bliver for lave. Det samme vil de røde partier med garanti.
Imens er Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen hårdnakket imod, og forleden kaldte Søren Espersen fra partiet CO2-afgiften for decideret »landsskadelig«.
5 Hvad vil ekspertgruppen komme frem til?
Et godt sted at smugkigge er muligvis den CO2-pris, som virksomheder som Aalborg Portland, De Danske Gaerfabrikker og Nordic Sugar betaler.
Allerede i 2022 afleverede Svarer-udvalget nemlig en rapport om en CO 2-afgift for industrien.
Man foreslog tre modeller: Model 1 var prisen 750 kr. ■ pr. udledt ton CO2.
Det samme gjaldt model 2. ■
Men her fik virksomheder, der laver ting som cement, glas, teglsten eller ståluld rabat på afgiften for at undgå, at f.eks. Aalborg Portland, Dansteel og Rockwool flyttede ud af Danmark.
Model 3 var der endnu lavere ■ pris pr. ton udledt CO2 – og en endnu større rabat for de føromtalte virksomheder.
Politikerne lagde sig efterfølgende taet op ad model 2.
Økonom Michael Svarer, der leder ekspertgruppen, har allerede røbet, at man også denne gang vil give politikerne flere modeller at vaelge mellem.
Et bud kunne f.eks. vaere, at saerligt klimabelastende bedrifter som maelkekvaegsproducenter vil få en rabat eller et bundfradrag, fordi det er vanskeligt helt at undgå metanudslip fra køer.
6 Hvad sker der nu?
I første omgang har regeringen nedsat det, den kalder en grøn trepart på området.
Alt fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, kommunerne, Dansk Industri, Dansk Metal og Fødevareforbundet NNF skal mødes med regeringen for at se, om enderne kan mødes.
Spørgsmålet er så, om de kan enes.
Kritikerne har allerede kaldt foretagendet en »syltekrukke«, der forsinker en i forvejen forsinket proces.
»Mit blodtryk går amok«, sagde Mona Juul, De Konservatives klimaordfører, til Politiken, da treparten blev annonceret:
»Interesseorganisationerne har forhåbentlig et godt samarbejde med regeringen i forvejen, så det kan ikke komme som en overraskelse, hvad de mener«, lød det.
I spidsen for treparten er socialdemokraten Henrik Dam Kristensen, og dens arbejde skal vaere faerdigt senest i juni.
Dermed lader en CO2-afgift altså vente på sig. Lidt endnu.