Sådan saelges Ozempic ulovligt på det sorte marked med stor fortjeneste
Jyllands-Posten afdaekker i dag et sort marked, hvor der fra sociale medier ulovligt saelges slankende Novo Nordisk-medicin. Kom med på rejsen ind i den oftest krypterede sortbørs, hvor det sker.
Søger Wegovy og Ozempic,« skriver en anonym profil på et socialt medie. »Jeg har. Skriv til mig på Telegram,« svarer en anden anonym bruger. Beskedudvekslingen bliver startskuddet til at dokumentere, at Novo Nordisks eftertragtede diabetesmiddel Ozempic med en slankevirkende sidegevinst og slankemedicinen Wegovy er til salg på det sorte marked side om side med kokain og våben.
Jyllands-Posten har identificeret adskillige grupper på sociale medier, hvor der ulovligt saelges Ozempic, ligesom avisen har talt og kommunikeret med flere af saelgerne. Wegovy bliver solgt i mindre omfang, fordi fortjenesten ifølge saelgerne ikke er naer så stor som for Ozempic.
Afdaekningen af et sortbørsmarked kommer samtidig med, at regionerne har besluttet at politianmelde 33 borgere. De mistaenkes for ulovligt at videresaelge Ozempic som slankemedicin. Medicin med offentligt tilskud, de har fået på recept fra laeger.
Vi skriver til den føromtalte saelger, om han kan tegne et billede af, hvem der køber Ozempic uden om laegen.
»Jeg vil ikke udtale mig om noget,« svarer han med det samme. Alligevel fortsaetter han:
»Det er typisk dem, som ikke får nok på recept eller tilskud på apoteket, der køber det. Og så er der også dem, som gerne vil tabe sig,« skriver han og tilføjer, at hans kunder i 95 pct. af tilfaeldene er mellem 30 og 40 år gamle.
»Det er faktisk meget simpelt. Man køber det af dem, som får tilskud og saelger til dem, som har behov for det og tjener differencen.«
Saelger mest til kvinder
Saelgeren uddyber senere i telefonen, at det mest er kvinder, som køber Ozempic af ham. Typisk skaffer han medicinen fra patienter, som har fået udskrevet mere Ozempic med tilskud af laegen, end de selv kan bruge.
Saelgeren fortaeller, at han både får og køber såkaldte penne for 500 kr. og saelger dem for 1.400 kr. stykket. Han kan ikke saette tal på, hvor mange han har solgt.
Pludselig virker saelgeren til at ville svare på hvad som helst og forsikrer os om, at han gerne vil hjaelpe med vores artikel. Ligesom han er klar til at mødes, da vi i telefonen en af de følgende dage foreslår det.
»Er det i aften, at vi lige stikker hovederne sammen,« spørger vi.
Beskeden går igennem med det samme. Det gør den naeste dog ikke, og saelgeren blokerer os. Muligheden for kontakt er med ét forsvundet.
Det er ikke umiddelbart til at støve andre profiler op på de sociale medier, der åbenlyst indikerer salg af Ozempic.
På Facebook finder Jyllands-Posten spor efter salgsannoncer for Ozempic. I gruppen Ozempic Danmark spørger et rasende gruppemedlem f.eks., om gruppen kun er til for at saelge medicin.
”Banditten” og ”Høvdingen”
Så vi er taet på at have givet op, da vi via en bekendt inviteres ind i nogle suspekte undergrundsgrupper uden for offentlighedens søgelys på den krypterede russisk ejede beskedtjeneste Telegram.
Grupperne flyder med tilbud om kokain, amfetamin, ketamin, opioder og endda våbensalg. Der bliver skrevet på dansk, og den største af de seks grupper har over 4.300 medlemmer.
I appens søgefunktion taster vi »Ozempic«. Søgningen giver pote.
»Skriv en besked for Ozempic – har mange på lager,« står der i en få uger gammel besked.
I en anden besked over et billede af en stor pose, der kunne ligne amfetamin, står der: »Ozempic haves i 0,5 mg. og 1 mg. portioner. Koster 1.200 stk. og ved køb af flere kan vi skaere ned på prisen.«
Vi skriver direkte til en af saelgerne, som vi kalder ”Banditten”, for at høre, om han kan hjaelpe med at tegne et billede af den typiske køber.
”Banditten” har som alle de andre brugere i onlinegrupperne et anonymt alias, og det samme opfordrer han os til at have. For der findes »ubehagelige mennesker«, og »der er folk, der vil gøre alt for, at omverdenen holder sig fra dette miljø«, som han formulerer det. Chatten fortsaetter:
»Det første led i kaeden er laegen. Man køber Ozempic af dem, der får det udskrevet, og som ikke behøver det laengere,« skriver han.
Hvor saelger de det henne?
»Sociale medier.«
»Køberen er altid folk, der har vaegttab til hensigt,« skriver ”Banditten” og foreslår os at kontakte en person, vi kalder ”Frøken Tynd”.
”Frøken Tynd”, der skulle vaere »en stor fisk« inden for salget af Ozempic, laeser vores besked uden at vende tilbage.
Svarer gør til gengaeld en anden profil, vi kalder ”Høvdingen”. I sin story har han delt et billede af en Ozempic-pakke efterfulgt af teksten: »På lager«.
»Hvordan kan du bevise, at du er fra Jyllands-Posten«, indleder ”Høvdingen”.
Efter en laengere seance med udlevering af pressekort, tidligere artikler og telefonnummer virker ”Høvdingen” overbevist om, at der ikke er en politimand i den anden ende.
»Vi kan måske arrangere et møde lørdag eller søndag,« skriver han.
»Jeg sidder på en burner (taletidskort-mobil) uden mikrofon eller kamera, men jeg kan måske ringe, når jeg er faerdig.«
”Høvdingen” ringer aldrig tilbage, men svarer senere, at han godt vil mødes søndag. Dagen før ombestemmer han sig og skriver, at han alligevel ikke kan mødes søndag. Vi skriver, at det er aergerligt, at han aflyser og sender et billede af busbilletten, vi har købt for at kunne mødes med ham.
Så kommer opkaldet fra ”Høvdingen” prompte. Et opkald, der varer i 12 minutter og når vidt omkring.
»Hvad er det, du vil have af mig,« spørger han skarpt uden at praesentere sig selv først.
»Jeg er et kendt ansigt i miljøet«
Vi fortaeller, at vi undersøger, om der bliver solgt Ozempic på det sorte marked i Danmark.
»Selvfølgelig gør der det. Markedet er booming for tiden, da efterspørgslen er kaempestor,« siger han.
”Høvdingen” begynder at traekke i land i forhold til aftalen om at mødes.
»Jeg er et kendt ansigt i miljøet i Aarhus, så det ikke er godt for mig at blive set med en journalist. Hvorfor er det ikke nok for dig, at jeg fortaeller det til dig i telefonen?«
Vi fortaeller ham, at vi ønsker at få bekraeftet identiteten på ham, men det er han ikke meget for.
»Jeg er nødt til at laegge på nu, men jeg skriver til dig om 10 minutter,« siger han.
Vi hører intet, få timer senere lørdag aften sender vi ham en besked om, at vi tager til Aarhus søndag og håber at se ham.
Beskederne bliver laest – denne gang uden indvendinger. Vi tager det som et godt tegn og kører søndag til Aarhus.
I telefonen har ”Høvdingen” fortalt, at han har vaeret kriminel i 15 år. Af sikkerhedshensyn har vi derfor aftalt, at en journalistkollega fra 7-Eleven skal overvaere det planlagte møde på Banegården i Aarhus.
I ankomsthallen stiller Jyllands-Postens journalist sig op til fuldt offentligt skue.
Han spejder efter alt og alle og søger øjenkontakt med samtlige forbipasserende, mens han hvert øjeblik forventer, at nogen skal gribe fat i ham. Ind ad døren kommer en fuldt
maskeret ung mand, men han går bare forbi. Efter at have ventet i 45 minutter opgiver journalisten. Da Jyllands-Postens udsendte går hen til sin kollega, går en fyr midt i tyverne iklaedt en rød hue, Moncler-jakke og joggingbukser taet forbi os. Han stirrer vores kollega, der stadig er ved at tage sine høretelefoner af, dybt i øjnene. Bagefter går den fremmede mand ind i 7-Eleven uden at købe noget.
På vej ud fra Banegården konfronterer Jyllands-Postens journalist ham:
»Er det dig, jeg har skrevet med over Telegram?«
»Nej,« siger han og skeler igen over mod JPkollegaen, som holdt sig klar i kulissen.
Fem minutter efter tager Jyllands-Postens journalist sin mobil frem for at skrive til ”Høvdingen” igen. Vores chat er forsvundet. Han har blokeret os.
»Drøninteressant«
Henrik Vigh er professor og centerleder på Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet. Han har set screenshots af Jyllands-Postens materiale fra Telegram og siger, at det viser, at Ozempic saelges på samme måde som andre stoffer og receptpligtig medicin på det sorte marked.
»Materialet er drøninteressant og viser, at markedet uden for den målgruppe, som kan få Ozempic på recept, bliver større og større. I det hele taget er den irregulaere handel med receptpligtig medicin en del af en større trend for tiden,« siger Henrik Vigh.
Ifølge ham er det oplagt for kriminelle at benytte Telegram, hvis de f.eks. saelger kokain eller receptpligtig medicin.
»Telegram er notorisk kendt for at vaere et godt sted for kriminelle, fordi man kan skjule sig under krypteringen.«
BBC har tidligere afdaekket, at Ozempic saelges på det sorte marked, og at det har haft helbredsmaessige konsekvenser for købere.
Styrelse advarer
Siden den 1. december 2023 har der i de seks grupper på Telegram, som Jyllands-Posten har vaeret inde i, vaeret 27 salgsopslag med Ozempic fra forskellige afsendere.
Afsenderne tilbyder ofte også receptpligtige laegemidler som sovepiller, steroider og viagra.
Til sammenligning har Laegemiddelstyrelsen i hele 2023 og frem til i dag kun modtaget 13 anmeldelser, som omhandler ulovligt salg af Ozempic. Fem af disse vedrører salg på
Facebook med tre forskellige forhandlere, mens fire af anmeldelserne kommer af salgsopslag på Den Blå Avis, DBA. Laegemiddelstyrelsen oplyser desuden, at den ikke har modtaget anmeldelser om salg på Telegram.
Det har ikke vaeret muligt at få et interview med Laegemiddelstyrelsen, men forelagt oplysningerne i denne artikel opfordrer styrelsen til at anmelde ulovligt salg af f.eks. Ozempic til styrelsen, herunder med dokumentation. Styrelsen vil så bede politiet om at efterforske sagen.
Samtidig advarer enhedschef i styrelsen Mette Veje mod at købe laegemidler på sortbørsen af helbredsmaessige årsager:
»Laegemiddelstyrelsen vil klart advare imod at købe laegemidler på det sorte marked, fordi man aldrig bør benytte receptpligtig medicin uden at have vaeret omkring en laege. Man bør heller aldrig købe receptpligt medicin uden for apoteket, for så er der ingen garanti for, at medicinen er fremstillet og opbevaret korrekt, og man risikerer, at der kan vaere helbredsmaessige konsekvenser.«
Høvdingen, Banditten og Frøken Tynd er fiktive navne og altså ikke identiske med de navne, de bruger på de sociale medier.