Hvor alvorlig kan Navalnyjs død blive for Putin?
Mindst 400 personer er blevet anholdt for at sørge over Putins største kritikkers død.
Det ser ud til at vaere foregået roligt. sørgende russere har taendt lys, sunget salmer, lavet kunstvaerker og lagt blomster for den afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyj. Alligevel er mindst 400 personer er ifølge menneskerettighedsgruppen OVD-Info blevet anholdt på tvaers af landet.
»Det udstiller, hvor omfattende den politiske undertrykkelse af dissidenter i dagens Rusland er, og det er bemaerkelsesvaerdigt, så voldsomt der bliver slået ned. Man kunne taenke, at regimet ville have en interesse i at vise en vis form for forståelse, men der er intet rum for at mindes Navalnyj. Putin ønsker ikke, at der skal opstå en mindekultur omkring Navalnyj.«
Sådan siger ph.d.-stipendiat og Rusland-ekspert Katrine Stevnhøj fra Institut for Tvaerkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
De fleste anholdelser er sket i den russiske hovedstad, Moskva, og i Sankt Petersborg, hvor Navalnyjs politiske bevaegelse stod staerkest.
I Sankt Petersborg samledes en gruppe demonstranter eksempelvis ved et monument for ofrene for politisk undertrykkelse i Sovjetunionen. Her lagde de blomster, taendte lys, sang salmer og satte fotos frem af Navalnyj.
Det gjorde de også ved Solovetskij-stenen i Moskva, et mindesmaerke for politiske fanger under Stalin-tiden, og ved monumentet Sorgens Mur og på den bro i Moskva, hvor oppositionspolitikeren Boris Nemtsov i 2015 blev skudt.
»Der er en klar symbolsk kobling mellem ofrene for stalinismen og det, der foregår i Rusland lige nu,« siger Katrine Stevnhøj.
Navalnyjs omdiskuterede død har påvirket den russiske befolkning. Weekendens bølge af anholdelser er f.eks. den største i Rusland siden september 2022, da over 1.300 mennesker blev anholdt for at protestere mod mobiliseringen af maend til militaertjeneste i Ukraine. Og det på trods af at omtalen i landets medier har vaeret sparsomme.
Ikke forsidestof
Katrine Stevnhøj fortaeller, at Navalnyjs død ikke har vaeret nogen stor historie, der har ryddet sendeflader og forsider. Putin-kritikerens død er blevet behandlet på notits-niveau – helt i tråd med den måde, hvorpå Putin har omtalt Navalnyj. Han har aldrig naevnt hans navn, men bl.a. kaldt ham »patienten« eller »bloggeren«.
»Men Navalnyj er en af de personer, der har formået at generere store protester. Nogle af de største gadeprotester i nyere tid i Rusland blev udløst, da Navalnyj blev anholdt. Det tyder på, at Putin vil tone hans død ned, fordi han vil undgå, at der kommer store protester her en måned før valget i Rusland,« siger Katrine Stevnhøj.
Kan protesterne blive alvorlige for Putin?
»Nej, jeg vurderer ikke, at de kan blive en trussel for Putin. Han har et fast greb om samfundet, og der er ingen i Rusland, som kan stille sig i spidsen for en protestbevaegelse. Det er blevet for fragmenteret og for farligt.«
Udelukket fra valget
For 10 dage siden blev en af modkandidaterne Boris Nadezjdin udelukket fra valget, selv om han angiveligt havde 200.000 underskrifter, der skulle gøre ham opstillingsberettiget. Nadezjdin førte sig frem med et budskab om fred i Ukraine. Men Ruslands Centrale Valgkommission sagde, at der var fundet store uregelmaessigheder i underskrifterne.
Ifølge Katrine Stevnhøj var Nadezjdin var ingen stor karismatisk politiker som Navalnyj, men hun opfatter udelukkelsen som et klart tegn på, at Putin ikke ønsker »støj« ved valget.
»Selv om Nadezjdin naeppe ville have fået mange stemmer, valgte Putin at få ham fjernet. Jeg tror ikke, at han har følt sig truet, men han har ønsket at eliminere alle frittaenkende modkandidater.«