Trump er allerede nu ved at saette sit hold, og det ser ikke godt ud for Europa
Flere oplysninger peger på, at Donald Trump allerede nu er ved at laegge strategien for sin udenrigspolitik, hvis han bliver praesident.
Der var ikke gået mere end nogle få dage efter Donald Trumps udfald mod Nato, før den naeste historie om den tidligere praesident og hans dårlige forhold til Europa i denne uge pludselig begyndte at sive i USA.
Efter en dramatisk uge, hvor Donald Trump gjorde klart, at USA ikke vil forsvare og beskytte et Nato-land, som ifølge ham ikke betaler nok til det faelles forsvar, og samtidig opfordrede Rusland til at »gøre, hvad helvede de vil« med de lande, har de europaeiske udenrigstjenester vaeret på overarbejde.
Onsdag sprang så endnu en bombe i sagen om Donald Trump og hans betaendte forhold til Europa. Det skete, da oplysningerne om en raekke skjulte møder mellem Trump og den kontroversielle tidligere topdemokrat Tulsi Gabbard kom frem.
Tulsi Gabbard har flere gange tidligere gjort sig bemaerket med sine ekstremt hårde udfald mod Nato. I 2022 meldte hun sig ud af Det Demokratiske Parti.
Det skete efter et fejlslagent forsøg på i 2020 at blive partiets praesidentkandidat.
Siden har hun gjort en politisk kometkarriere på den yderste højrefløj i USA. Så meget at flere i dag ser hende som en mulig vicepraesidentkandidat, hvis Donald Trump som ventet vinder dette års republikanske primaervalg.
Centralt tidspunkt
Mødet mellem Donald Trump og Tulsi Gabbard sker på et centralt tidspunkt i amerikansk politik. Med kun knap ni måneder til praesidentvalget i USA er Europas øjne rettet stift mod den tidligere praesident.
Og hvis man hører til den fløj, der stadig ønsker, at USA skal spille en central rolle i Europa, har det bestemt ikke vaeret nogen god uge. På mødet mellem Donald Trump og Tulsi Gabbard var der ifølge avisen Washington Post et altoverskyggende punkt på dagsordenen.
Det var Donald Trumps problematiske forhold til USA’s forsvarsministerium, Pentagon.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Donald Trump som praesident flere gange har vaeret uenig med det amerikanske militaer. I 2020, da Donald Trump trak 12.000 amerikanske soldater ud af Tyskland, skabte det en enorm bekymring blandt hans egne generaler. Det samme gjorde det, da Donald Trump foreslog at indsaette den amerikanske nationalgarde for at bekaempe urolighederne efter politidrabet på George Floyd.
I 2020 kaldte den tidligere amerikanske forsvarsminister James Mattis praesidenten for »en trussel« mod den amerikanske forfatning. Også den tidligere topgeneral Mark Milley var på kollisionskurs med Donald Trump. I 2020 forsøgte han angiveligt at forhindre Donald Trump i at kunne igansaette et atomangreb mod USA’s fjender efter angrebet på Kongressen den 6. januar 2021.
Det er netop emner som disse, der skulle have vaeret på bordet under det nylige møde mellem Tulsi Gabbard og den tidligere praesident. Donald Trump ønsker i fremtiden folk indsat i ledelsen af Pentagon, som er »100 pct.« loyale i forhold til hans egen »filosofi«, sagde en kilde forleden til Washington Post.
Et af de navne, der i den forbindelse bliver naevnt, er den kontroversielle tidligere Pentagon-rådgiver Douglas MacGregor. I 2022 skabte MacGregor massiv forargelse på de sociale medier, da han som kommentator på Fox News sagde, at Ruslands haer under krigen i Ukraine havde vaeret alt for »blid« over for den ukrainske befolkning.
Ikke godt nyt
Det er netop sådanne oplysninger, der i disse uger har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på flere europaeiske topdiplomater i Washington.
I de seneste uger har Donald Trump samtidig lagt massivt pres på republikanerne
i Senatet i forhold til at stemme imod en graensepakke, der ellers skulle have sikret Ukraine over 60 mia. dollars i fremtidig støtte.
En af dem, der i forrige uge overraskende valgte at stemme imod, var den fremtraedende senator fra South Carolina, republikaneren Lindsey Graham. Tidligere har Lindsey Graham vaeret en høg i forhold til at støtte Ukraine.
Men efter et besøg hos Donald Trump i hans Mar-a-Lago-residens i Florida i midten af januar begyndte Lindsey Graham pludselig at bakke i forhold til pakken. Det skete, efter Graham selv havde vaeret med til at forhandle den igennem sammen med de mere midtersøgende republikanere i Senatet.
Optrinnet har i den grad vakt opsigt i USA. Lindsey Graham har tidligere vaeret
»Dem, der forstår USA’s nationale sikkerhedspolitiske interesser, bør stå frem nu. JOHN HERBST, TIDLIGERE AMBASSADØR I UKRAINE
en stor kritiker af Trump, men har siden valgt at støtte op om ham. Forleden skrev den demokratiske senator Chris Murphy rødglødende i et tweet, at hans egen stab selv havde godkendt hele pakken, før han altså valgte at smide den i skraldespanden:
»Vi forhandlede vigtige bestemmelser direkte med ham (Lindsey Graham, red.),« skrev Chris Murphy.
Mandag uddybede Lindsey Graham over for Senatet i en time lang tale sit nye standpunkt med, at han ikke ville kunne overbevise sine egne vaelgere om, at de skal »støtte konflikter i udlandet«, når de ikke føler, at »deres eget land« er beskyttet mod ulovlige migranter.
Til Washington Post sagde John Herbst, der er tidligere ambassadør i Ukraine under den republikanske praesident George W. Bush, at Lindsey Grahams kovending »ikke er noget positivt budskab« for USA’s allierede.
»Dem, der forstår USA’s nationale sikkerhedspolitiske interesser, bør stå frem nu,« sagde han.