Nyt AI-projekt i Københavns Lufthavn skal hjaelpe mod forsinkelser – og så skal det saelges til hele verden
Et samarbejde mellem Københavns Lufthavne og Netcompany har banet vej for et stort projekt med kunstig intelligens, som kan optimere håndteringen af fly markant. Bliver det en succes, er det planen at saelge konceptet globalt.
Et fly triller ind til gaten efter landing. Og så går det løs. En jetbro eller en trappe skal på plads, så passagererne kan gå ud. Bagagen skal ned på vogne og videre ind til det store bagageanlaeg. Flyet skal tankes og rengøres. Det er bare hovedpunkterne i den operation, som går i gang, når et fly er landet. Og kan den forbedres bare en smule, er der store penge at hente. Hvis tiden mellem landing og naeste afgang kan kortes ned – i branchen kaldes det turnaround – så kan hvert fly tjene flere penge hjem til flyselskabet.
Hos Københavns Lufthavne skal et stort projekt med kunstig intelligens nu sikre, at hele turnaround-processen kan blive optimeret. Og bliver det en succes, er vejen banet til at saelge konceptet til andre lufthavne.
»Der er alle mulige parter involveret, når flyet kommer frem til standpladsen. Og det betyder rigtig meget, hvis vi bedre kan forudsige, hvad der sker. Hvis der er en forsinkelse på grund af dårligt vejr i Paris, påvirker det også vores processer her. Så kan data hjaelpe os med at vaere meget mere proaktive,« forklarer Tove Hejbøl Lindquist, chef for data, processer og digital transformation i Københavns Lufthavne.
Sammen med it-selskabet Netcompany ejer Københavns Lufthavne selskabet Smarter Airports ligeligt. Og her er direktør Mehdi Motaghiani også begejstret for potentialet.
»Der er virkelig mange muligheder for optimering i en lufthavn, men at forbedre turnaround er en af de helt store,« siger han.
Den store masterplan er, at de digitale projekter, der rammer plet, med tiden kan saelges til andre lufthavne gennem Smarter Airports. Udgangspunktet er en it-platform for hele lufthavnen, som siden 2019 er blevet rullet ud i Kastrup. Og så kan de smarte AI-løsninger komme oveni, når de har vist deres vaerd.
»Vi er i fuld gang med at tale med lufthavne i hele verden. Vi har formået at få positioneret os på et marked, som er ret stort,« siger Mehdi Motaghiani, der også er partner hos Netcompany.
Én stor organisme
Modsat en normal virksomhed, hvor et projekt kan involvere mange afdelinger, men med én chef øverst, er lufthavnen en myriade af forskellige virksomheder, der skal arbejde sammen som en stor organisme. Der er for eksempel fem forskellige selskaber, der håndterer bagage, som alle bruger lufthavnens centrale bagagesorteringsanlaeg. Og tilsvarende er der mange andre private selskaber, som løser de andre opgaver i lufthavnen.
»Selv små optimeringer kan få rigtig stor betydning for vores partnere. Derfor er de også meget interesserede. For flyselskaber er det meget vigtigt, at turnaround er kort, men i saerdeleshed, at den er praecis. For det har rigtig store konsekvenser at blive forsinket,« siger Tove Hejbøl Lindquist.
Kommer et fly senere til lufthavnen end forventet, kan det også give ballade i selve lufthavnen, for eksempel hvis der på det tidspunkt, flyet ankommer, ikke er kapacitet til at håndtere bagage. Så kommer passagererne til at vente laengere.
»Det vil give et meget bedre flow, hvis man bedre kan forudsige det. Så ved vi, at der er udfordringer forude og kan planlaegge efter det. De, som styrer standpladserne, kan også lave planerne om på forhånd,« siger Tove Hejbøl Lindquist.
Projektet er døbt Apron AI, fordi pladsen mellem terminalen og landingsbanerne i fagsproget kaldes for apron (forklaede, red.). Det er et pilotprojekt, som skal køre på nogle udvalgte standpladser, altså flyets parkeringsplads ved en gate.
Og i første omgang handler det om at bruge alle de inputs, man har i forvejen – isaer kameraer.
»Vi har allerede kameraer i dag, fordi vi skal holde øje med, hvad der sker. Men at bruge det som data i en stor AI-motor er noget nyt. Det skal oversaettes til konkrete data: at nu blev lugerne åbnet, og nu kom det første stykke bagage ud,« siger Tove Hejbøl Lindquist.
Sammen med en raekke andre inputs vil den store AI-maskine med tiden kunne regne ud, om alt foregår efter planen, eller om der er noget, der kører skaevt.
Hvis flyet for eksempel får strøm tilsluttet, så snart det ankommer på standpladsen, kan piloterne slukke motorerne og spare braendstof og CO2-udledning. Ved hjaelp af infrarøde kameraer kan systemet se, at mo
torerne stadig kører, og finde ud af, om det er, fordi der ikke er kommet strøm til flyet endnu, eller om piloten ikke har opdaget, at strømmen er tilsluttet.
»Det er ikke altid, at piloten reagerer på den lampe, der taender i cockpittet. Men vi har adgang til det kaempestore skilt foran flyet og kan skrive besked der. Eller sende en sms til ground handlers, hvis de har glemt strømmen,« siger Mehdi Motaghiani.
Andre gange kan det vaere, at flyets døre ikke bliver åbnet, fordi der mangler personale på jorden til at hjaelpe.
»Det kender man nok som passager. Måske er flyet kommet lidt tidligere end forventet, og så holder man bare der, uden at døren åbner,« siger Smarter Airports-direktøren.
Vant til store datamaengder
At få den slags projekter til at give forretningsmaessig vaerdi handler dog ikke kun om de smarte AI-løsninger, men om alt det, som skal ske for at udnytte de nye vaerktøjer, forklarer Tove Hejbøl Lindquist.
»Det er et stort transformationsprojekt, vi har gang i. Hvis ikke vi aktivt kan bruge de forudsigelser, vi får, er det fuldstaendig ligegyldigt, at vi får et enormt datasaet ind. Vi skal evne at bringe det i spil. Og hvad kraever det så? Det er den helt store joker – at omsaette det til vaerdi. Og det kraever, at vi saetter gang i hele organisationen,« siger hun.
Lufthavnen har i forvejen arbejdet meget med tal og algoritmer og optimeringer, for eksempel til at holde styr på antallet af passagerer og dermed sikre, at der er nok på arbejde, også når den store feriesaeson begynder i slutningen af juni.
»Der er forskel på, hvornår passagererne møder op, hvis de skal på sommerferie, og hvis de skal på forretningsrejse. Så vi forecaster de peaks, der vil vaere. Det ligger meget i vores organisation at arbejde med data i forvejen, det er vi vant til. Og så er det ret naturligt at gå trinnet videre med kunstig intelligens,« siger Tove Hejbøl Lindquist.
Apron AI er et projekt, der forventes at have et rigtig stort økonomisk potentiale for lufthavnen, både internt og som en vare, der kan saelges videre. Men der er andre AI-projekter i lufthavnen, for eksempel at give de ansatte nemmere adgang til informationer.
I lufthavnen er der nemlig mange ansatte, som ikke sidder ved et skrivebord med en computer, men er på farten. Her giver kunstig intelligens også nogle oplagte muligheder for at give adgang til informationer og dokumenter på en ny måde. For eksempel ved bare at spørge efter det.
»Hvis man bare kan spørge og så få et korrekt og kvalificeret svar – det kunne der vaere rigtig store potentialer i. Vi er i en meget reguleret industri, hvor det er ret vigtigt, at ting bliver gjort på bestemte måder. Så større tilgaengelighed ved hjaelp af kunstig intelligens vil gøre en ret stor forskel for os, og det bliver rigtig interessant at undersøge det naermere,« siger Tove Hejbøl Lindquist.
Lukket ChatGPT-klon
Lufthavnen har i første omgang lanceret en privat version af ChatGPT, som ikke sender data ud af huset. Den er døbt Airport Genie og er samme system som ChatGPT, bare på en lukket server hos Microsoft.
»Vi er nødt til at gøre det på en sikker måde, selvom vi gerne vil mange ting. Regulering og sikkerhed fylder meget her. Så det var en stor driver for at lancere vores egen version af ChatGPT,« siger Tove Hejbøl Lindquist.
Airport Genie blev lanceret i september sidste år, og den bliver brugt »ret meget« af de ansatte, som nu også efterspørger chatbots, der er specialiserede til deres område, forklarer hun.
»Det bliver naeste niveau, og det skal vi i gang med. Så kan for eksempel en byggeprojektleder få nogle mere specifikke vaerktøjer, der passer til hverdagen. For os handler det om at komme i gang, få skabt noget nysgerrighed, viden og erfaring, som gør, at vi kan blive meget skarpere på, hvor det kan føre os hen,« siger Tove Hejbøl Lindquist.