Uro om dankortet, men minister holder kortene taet til kroppen
Jan Damsgaard, professor i digitalisering, er ikke i tvivl. Hjaelper politikerne ikke det blødende Dankort, dør kortet en stille og rolig død.
Dankortet bløder. Bankernes ihaerdige udstedelse af internationale betalingskort og danskernes hang til at betale ved kassen med Apple Pay har skabt et giftigt miljø for det 41 år gamle betalingskort.
Det erkender erhvervsminister Morten Bødskov (S) overfor Finans.
»Den udvikling, vi ser, udfordrer Dankortet som en billig og bred betalingsløsning i Danmark. Derfor er vi lige nu i gang med at se på, hvordan vi kan fremtidssikre Dankortet,« skriver Morten Bødskov i en mail til Finans.
At der er behov for at yde Dankortet førstehjaelp, er SMVdanmark og Dansk Erhverv enig i.
SMVdanmark mener, at vejen frem bl.a. er at gøre op med Nets monopol på at udbyde betaling med Dankort. Dansk Erhverv, der håndterer Dankortet på detailhandlens vegne, efterlyser, at politikerne med erhvervsministeren i front presser bankerne til at åbne op for Dankortbetalinger i Apple Pay.
I dag er Danske Bank ene blandt landets knap 60 banker om at tilbyde kunder at betale med Dankort i Apple Pay. I en hverdag hvor flere og flere danskere svaerger til mobilbetalinger, sender det en stigende betalingstrafik i armene på isaer Visa og Mastercard.
Holder taet om planerne
Morten Bødskov har flere gange opfordret bankerne til at følge Danske Banks eksempel. Men ministeren holder kortene helt taet til kroppen, når det gaelder, hvad han konkret har af planer for at fremtidssikre det populaere betalingskort.
»Det handler om konkurrencen på betalingsmarkedet i det hele taget. For rammerne for betalingsmarkedet skal understøtte konkurrencen og innovationen, så vi i Danmark også i fremtiden har adgang til sikre, effektive og billige betalingsløsninger,« lyder det fra ministeren på spørgsmålet om, hvad han praecis ønsker at aendre i den nuvaerende regulering.
Trods Morten Bødskovs tilknappede stil er Jan Damsgaard, professor i digitalisering ved CBS, hurtig til at slå fast, at situationen skriger på ny regulering.
»Men det er en speget sag. Nets, der står bag Dankortet, er i dag italiensk ejet. Og ud over at have monopol på Dankortet saelger de også indløsningsaftaler på internationale betalingskort. Så der er også et hensyn til Nets konkurrenter,« siger Jan Damsgaard.
Når det er sagt, slår betalingseksperten fast, at situationen efterhånden er der, hvor Dankortets fremtid står og falder med, hvad ministeren beslutter sig for.
»Bødskov er nødt til at gøre noget. Hvis han bare lader stå til, dør Dankortet en stille og rolig død,« siger Jan Damsgaard.
I Dansk Erhverv håber Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger, at et opsigtsvaekkende skridt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vil give ministeren en tiltraengt håndsraekning i redningsaktionen for Dankortet.
Vendt på en tallerken
Styrelsen fastsaetter butikkernes betaling til Nets for driften af Dankort-systemet. Det sker med afsaet i Nets og bankernes omkostninger ved at drive systemet, håndtere betalinger og udstede Dankort og Visa/Dankort.
Hidtil har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afvist, at bankerne kan medtage omkostninger til mobilbetalinger – f.eks. aftaler med Apple Pay – som en del af Dankortregnestykket. Men i en ny afgørelse for 2024 og 2025 er styrelsen vendt på en tallerken.
»Det betyder, at Danske Banks driftsomkostninger til Apple Pay indgår i styrelsens opgørelse af de samlede omkostninger til drift af Dankort-systemet,« fremgår det af afgørelsen.
»Forhåbentlig vil det få bankerne til at arbejde for at få Dankortet ind i Apple Pay,« siger Henrik Lundgaard Sedenmark med henvisning til, at bankerne ikke på samme måde er sikret en direkte kompensation fra Visa og Mastercard.
Helt så optimistisk er Jan Damsgaard dog ikke. Den erfarne betalingsekspert peger på, at danskernes forkaerlighed for Dankortet givetvis er et overstået kapitel.
»Fordi Dankortet kommer ind i Apple Pay, er det ingen garanti for, at det vil blive brugt. Virkeligheden er jo, at forbrugerne ikke har nogen kortloyalitet, fordi de ikke laegger maerke til, hvad der betales med,« siger Jan Damsgaard.
Han mener, at et gevaergreb for erhvervsministeren i stedet kan vaere at åbne for, at butikker må skilte med omkostningerne ved den konkrete betaling overfor kunderne.
I dag betyder EU-regler, at det er gratis for almindelige forbrugere at betale med både Dankort og internationale betalingskort i butikker.
»Men det vil skabe en gennemsigtighed, som mangler. I dag er det jo meget svaert at vaere kritisk forbruger, fordi ingen reelt ved, hvad butikker betaler for at modtage kundens betaling,« siger Jan Damsgaard om skiltningen med butikkernes gebyrregning.
Bødskov er nødt til at gøre noget. Hvis han bare lader stå til, dør Dankortet en stille og rolig død. JAN DAMSGAARD, PROFESSOR I DIGITALISERING VED CBS
Omkostningsloft er fastsat
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop fastsat omkostningsloftet for at drive Dankort-systemet i 2024 og 2025.
I begge år lyder loftet på 315 mio. kr. – et fald på 28 pct. i forhold til de to foregående år.
Hvad det konkret kommer til at betyde for butikkernes pris for at modtage Dankortbetalinger, er endnu uklart. Nets oplyser, at der netop nu regnes på de nye priser, som vil traede i kraft den 1. april.
Finans har spurgt erhvervsminister Morten Bødskov, hvornår han venter at have et klart billede af, hvordan reguleringen af Dankortet skal forbedres. Det har ministeren ingen kommentarer til.