Grønland er langt fra selvstaendighed
kom det frem, at medlemmer af den grønlandske forfatningskommission modtog vederlag for at se Netflix, selvom opgaven var at formulere et udkast til Grønlands forfatning.
Deloitte konkluderer i revisionsrapporten, at omfanget af vederlagsdage var »usaedvanligt højt« i forhold til det forventede forbrug.
Historien er desvaerre symptomatisk for Grønlands modenhed til en status som selvstaendig.
I Grønland er 16 pct. af arbejdsstyrken beskaeftiget i fiskeriet. Det er kun overgået af »social beskyttelse«, der med 17 pct. er Grønlands hovedbeskaeftigelse.
Den protestantiske arbejdsetik mangler at slå igennem hos vores grønlandske broderfolk.
Der er tendens til højt ubegrundet fravaer på arbejdspladserne – saerligt i forbindelse med lønningsdag.
En undersøgelse af den kommunale aeldrepleje fra 2022 viser, at der på plejehjemmene er et stort problem med ekstraordinaert fravaer efter udbetaling af løn. Årsagen er dels alkoholrelateret, men kan også falde sammen med arrangementer i byen som banko og koncert. Sikke en arbejdsmoral.
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge betegner Grønland som et »traumelandskab« med henvisning til de store sociale problemer, ikke mindst blandt børnene.
Ifølge børnetalsmanden hersker en tavshedskultur, hvor ingen taler om det, alle ved. Hvor grønlaendere normaliserer det uacceptable.
Fra dansk side gør vi os medskyldige i samme tavshedskultur, når vi undlader at udfordre diskrepansen mellem engagementet for selvstaendighed og en befolkning, der allerede har store problemer med at tage vare på sig selv.
Historiske redegørelser og officielle undskyldninger fra Danmark fjerner fokus fra Grønlands virkelige problemer og tilskynder naeppe grønlaenderne til at tage det nødvendige ansvar.
det bedste for Grønland og det grønlandske folk. Med sin storslåede natur og geopolitiske placering rummer Grønland et kaempe potentiale.
Der er imidlertid brug for, at grønlaenderne begynder at kigge indad i stedet for at skyde skylden på Danmark, hvis potentialet skal blive andet end uforløst.
Med Aviâja Egede Lynges ord er der brug for, at det grønlandske folk begynder at hele sig selv.
Det er ironisk, at Forfatningskommissionen har brugt 30 mio. kr. på at tegne rammerne for et selvstaendigt Grønland, når befolkningen virker mere umoden og uansvarlig end selvstaendig.
Selvstaendighed er først en god idé, når det vokser ud af befolkningen.