Psykiatrisk udredning ender som en molboløsning
af både barnets, foraeldrenes, den private psykiater og den offentlige psykiatris tid og ressourcer, når den offentlige psykiatri skrotter en psykiatrisk udredning og diagnoser fra en privat psykiater, fordi den private og offentlige sektor ikke spiller sammen, men mod hinanden.
I dag er der i gennemsnit lidt over 18 ugers ventetid i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri med den laengste ventetid på hele 66 uger. Frustrerede foraeldre er i afmagt over ventetiden meget forståeligt begyndt at søge til private psykiatere for at få en psykiatrisk udredning af deres barn mod egenbetaling eller gennem sundhedsforsikringen.
Men når foraeldrene derefter går tilbage til den offentlige psykiatri med udredningen i hånden for at opstarte behandling, bliver udredningen ofte krøllet sammen og kasseret, og foraeldrene og deres barn må endnu en gang stille sig bagerst i køen til en offentlig psykiatrisk udredning.
ineffektivt, det er en decideret molboløsning. Forklaringen lyder, at den private
Det er ikke bare
psykiater skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for udredning for at sikre sig, at udredningen og de tilhørende diagnoser holder vand og ikke er mangelfuldt lavet. Kan de ikke dokumentere det, er udredningen mere eller mindre ubrugelig.
Vi skal selvfølgelig vaerne om patientsikkerheden og sikre, at diagnoser, som kan have en livsaendrende effekt på en persons liv og selvforståelse, ikke bliver givet
med løs hånd. Desvaerre gør vi det lige nu på en måde, som på ingen måde gavner dem, det handler om – børn og unge, som har det svaert.
Endnu en gang undrer det mig, at vi har et kvalificeret, privat alternativ til det offentlige system, som uden problemer vil kunne hjaelpe med udredning og behandling, men som vi på ingen måde udnytter effektivt nok.
Det er i den grad
en ansvarsfralaeggelse, som ikke gavner nogen parter, når formanden for Psykiatriog Socialudvalget i Danske Regioner siger, at den private psykiatri baerer ansvaret, når den nødvendige information ikke bliver overleveret efter reglerne til den offentlige psykiatri.
Han indrømmer selv, at han genkender problemet. Alligevel får den molboske praksis lov at fortsaette.
I stedet for at se til, mens den offentlige psykiatri fortsaetter med at smide private udredninger – og dermed også tid og kostbare ressourcer – i skraldespanden, burde regionerne tage hånd om problemet og sikre, at den manglende information enten bliver indhentet, eller indskaerper over for private psykiatere, at de skal aendre praksis og udrede i overensstemmelse med retningslinjerne.
I stedet lider børn og unge under, at bolden tilsyneladende bliver tabt mellem to stole, og det er på ingen måde det, vores børn og unge skal forvente af et af verdens såkaldte bedste velfaerdssamfund.
Automatreaktionen fra Danske Regioner er ikke overraskende, at den lange ventetid skyldes manglen på penge i psykiatrien.
Psykiatrien er en kernevelfaerdsopgave, der uden tvivl har vaeret underprioriteret for laenge.
I Liberal Alliance ønsker vi et grundlaeggende løft og mere investering i psykiatrien. Derfor gik vi i november også med i aftalen om at afsaette mere end 400 mio. kr. til psykiatrien i finansloven for 2024.
Vi skal selvfølgelig vaerne om patientsikkerheden og sikre, at diagnoser, som kan have en livsaendrende effekt på en persons liv og selvforståelse, ikke bliver givet med løs hånd.
Indtil aftalen og de investeringer, vi i disse år laver i psykiatrien, viser sig i maerkbare forandringer ude på landets psykiatriske afdelinger, skal vi gøre mere for at hjaelpe dem, som har brug for behandling her og nu.
Jeg savner, at regionerne allerede i dag smøger aermerne op og saetter ind med de løsninger, de kan tage i brug – som at sikre, at den private psykiatri spiller bedre sammen med den offentlige.