Tiden er til et forlig af Kanslergade-dimensioner
SVM-regeringen får nu en gylden mulighed for at vise handlekraft, når Svarer-udvalget kommer med forslag til fremtidens danske landbrug. Der er penge nok til det.
usaedvanlige gode økonomiske muligheder for at yde klimabidrag og rette op på miljø og natur.
De offentlige finanser er sunde. I den seneste rapport fra De Økonomiske Råd fra oktober 2023 er det beregnet, at finanspolitikken er mere end holdbar. Det er konkretiseret til, at finanspolitikken permanent kan lempes med ca. 9 mia. kr. om året.
Det er i den nuvaerende situation en yderst gunstig situation, idet Danmark hører til blandt de få europaeiske lande, der har overskud på de offentlige finanser. Bortset fra Norge, der har et meget stort offentligt overskud – isaer grundet de store olie- og gasindtaegter – har Danmark det langt største overskud.
overskud på betalingsbalancen er en anden – og langt mere betydningsfuld – årsag til, at Danmark kan og bør gå i spidsen vedrørende klimabidrag og opretning af miljø og natur.
Vi har nu i flere år – målt med EU’s indikator for betalingsbalanceoverskud – haft et uholdbart stort overskud på i gennemsnit over 6 pct. af bnp i en treårig periode. Det har vaeret tilfaeldet siden 2012. Og i 2023 var overskuddet
325 mia. kr. – altså naesten 1 mia. kr. om dagen inkl. søn- og helligdage! – svarende til 11,5 pct. af bnp.
Og i henhold til den anførte rapport fra De Økonomiske Råd vil der også vaere et overskud på mindst samme beløb i 2024 og 2025. Vi har altså og kan forvente et naesten dobbelt så stort overskud på betalingsbalancen, som vi må have i henhold til EU’s regler for makroøkonomisk balance.
Det følger heraf, at vi ikke laengere
Et uholdbart stort
har behov for en stor landbrugseksport af hensyn til betalingsbalancen. Dette og vores sunde offentlige finanser er baggrunden for det følgende forslag om en art Kanslergadeforlig målrettet klimabidrag samt ikke mindst om opretning af miljø og natur i og omkring Danmark, hvor det er havmiljøet, der henvises til med ”omkring”.
”Faelles løsninger – for natur og landbrug”, som er udarbejdet i samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening i 2019, blev det foreslået, at 100.000 af 171.000 ha lavbundjorde udtages. Disse 171.000 ha lavbundsjorde, der svarer til ca. 7 pct. af landbrugsarealet, står for hele 50 pct. af landbrugets samlede CO2-udledning. Derfor er udtagning af lavbundsjorde helt central i relation til vores og landbrugets klimabidrag, der sigter på at nedbringe CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Det gaelder også, selv om tallene
I notatet
fra lavbundsjorde er justeret noget og givetvis også fremadrettet bliver justeret noget i takt med indsamling og analyse af nye informationer.
Hvis der regnes med en gennemsnitspris på 160.000 kr. pr. ha lavbundsjord, vil det koste staten 16 mia. kr. at købe dette areal.
Kanslergadeforliget
i januar 1933 mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre var karakteriseret ved, at både by- og landinteresser blev varetaget. Det er også tilfaeldet for det i det følgende forslåede nye Kanslergadeforlig, selv om det skulle blive aftalt et andet sted.
Landbrugets interesser varetages på to måder. For det første skal landmaend med lavbundsjorde tilbydes at saelge deres lavbundsjorde til en god pris, f.eks. til 200.000 kr. pr. ha i gennemsnit, til staten. Derudover skal de landmaend, der saelger lavbundsjorde, tilbydes, hvor det besluttes, at disse arealer fremover skal bruges til afgraesning
(for eksempel af engarealer), at lejen herfor skal vaere fordelagtig.
De gode vilkår skal bidrage til, at der kommer fart i udtagningen af lavbundsjorde, som går alt for langsom ved den gaeldende fremgangsmåde. Selv om målet er, at alle 100.000 ha skal vaere udtaget senest i 2030, er der foreløbigt (nov. 2023-status) kun udtaget 187 ha, idet der dog er 38.441 ha, der er inddraget i udtagelsesprocessen. Så der mangler at komme turbo på.
De landmaend, der ikke har lavbundsjorde, tilgodeses ved, at CO2afgifterne på landbruget reduceres svarende til den reduktion af CO2udledningen, som følger af udtagningen af lavbundsjorde.
interesser – og gerne landbefolkningens interesser inklusive – skal varetages ved, at de købte lavbundsjorde omdannes til naturparker til glaede for befolkningen. Det vil ikke blot befolkningen, men også klima samt ikke
Bybefolkningens
mindst miljø og natur – og dermed dyrene – drage meget store fordele af.
16 eller rettere 20 mia. kr. kan lyde som et stort tal, og det er det også. I den sammenhaeng skal det dog for det første tages i betragtning, at det foreslåede køb kun er en ombytning af aktiver, i hvert fald for de 16 mia. kr., idet kontanter jo ombyttes med jordvaerdier for denne vaerdi.
For det andet bør det erindres, at dette beløb kun svarer til det overskud, som vi har på betalingsbalancen i under en måned. For det tredje bør det inddrages, at staten uden problemer kan øge sin finansielle gaeld med 20 mia. kr. uden at komme på kant med EU-gaeldsloftet på 60 pct. af bnp, da 20 mia. kr. er mindre end 1 pct. af bnp – og vores ØMU-gaeld er nu kun på knap 30 pct. af bnp. Kun tre EU-lande har en lavere offentlig gaeldsprocent.
Kanslergadeforlig bør også udbygges med flere elementer af hensyn til miljø og natur samt dyr og fisk. Vores havmiljø er i en elendig forfatning med mudrede og ret så livløse havbunde, hvor fisk m.v. ikke kan trives eller blot leve. Dette skyldes bl.a. stor udvaskning af kvaelstof fra et landbrug, der bruger megen gødning, og ødelaeggende fangstmetoder ved trawl.
Den tidligere regering havde annonceret et trawlforbud i store kystnaere områder, men det blev taget af bordet, da SVM-regeringen blev dannet. Derfor har vi også måttet laere, at det ikke er nok, at en regering har flertal, den skal også have vilje. Det kunne den nu vise ved et nyt Kanslergadeforlig eller ligefrem et bedre indgreb.
Det her foreslåede nye
får nemlig en oplagt mulighed for at vise handlekraft, når Svarer-udvalget – opkaldt efter professor Michael Svarer – kommer med sit forslag til grøn omstilling af landbruget den 21. februar.
For os bliver det spaendende at laese, om Svarer-udvalget, hvor mange interesser er repraesenteret, kommer med forslag, der rent miljøog klimamaessigt overtrumfer vort forslag. Det håber vi af hensyn til miljø og klima – og derfor også denne udfordring.