»De siger, at vi er en ghetto. Vi er ikke en ghetto – prøv at se, hvor fredeligt her er«
Hvad siger beboerne i Gellerup til, at protester fra to familier forsinker en ny skole? Jyllands-Posten besøgte den »hårde ghetto« for at få nogle bud.
En flok drenge spiller fodbold på kunstgraesbanen midt i byparken. Andre foretraekker det nye bibliotek denne småkolde eftermiddag midt i februar. Alle disse steder er skabt i bestraebelserne på at forvandle Gellerup fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel. Det skal en ny skole også medvirke til, men den er blevet bremset af to familiers protester. Hvad siger beboerne i området til det?
Det fik Jyllands-Posten en raekke bud på under et besøg i området.
»Det er ikke så godt,« konstaterer den 43årige Hamda Karzoun om, at skolebyggeriet bliver bremset af de to familier.
Hun synes, at det vil vaere »fint« med en ny skole. Med indkøbsposer i begge haender kommer hun gående ad en sti i byparken. Få hundrede meter bag hende troner de omdiskuterede blokke, som de to familier ikke vil flytte ud af.
»Det er ikke okay. Hvorfor bliver de her? Alle andre er ude. De skal finde sig et andet hjem,« siger Hamda Karzoun, som fortaeller, at hun blev genhuset for fem år siden i forbindelse med forvandlingsplanerne for Gellerup.
Hun peger på en naerliggende blok på Gudrunsvej for at vise, hvor hun bor i dag. Hendes børn på syv og 10 år går på Gammelgaardskolen i Åbyhøj.
Bunder i ghettoplan
Brabrand Boligforening synes heller ikke, at det er okay, at familierne ikke vil flytte, og har lagt sag an mod dem – og syv andre familier – for at få dem sat ud af lejlighederne.
Khawla Younes og Nejme Younnes bor i de to omstridte blokke.
Begge har boet i Gellerup i årtier og tidligere måttet flytte ud af lejligheder i blokke, fordi de skulle rives ned som led i Gellerups første helhedsplan. De naegter at flytte, fordi de mener, at opsigelserne bygger på en diskriminerende og ulovlig lovgivning. Nedrivningerne bunder i Folketingets ghettoplan, som indebaerer, at andelen af almene familieboliger i såkaldte »hårde ghettoer« skal nedbringes til maksimalt 40 pct. Derfor har Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening vedtaget en plan, som betyder, at der i Gellerupparken skal nedrives syv blokke med i alt 408 boliger.
Som afdaekket i Jyllands-Posten kan Aarhus Kommune ikke komme videre med den ene af to skolebygninger, før de to blokke er revet ned. Nedrivningen skulle vaere indledt i andet halvår af 2023, men er ikke effektueret, da retten endnu ikke har sat punktum i sagerne. Således kommer sfo og de yngste klassetrin i første omgang til at gå i den anden af to planlagte skolebygninger sammen med de aeldre klassetrin efter sommerferien naeste år, hvor skolen efter planen skulle stå klar.
»Du kan ikke bare smide folk ud«
På den anden side af de to nedrivningsdømte blokke, der ligger på Inger Christensens Gade, tager den 26-årige Rebecca Kugathasan sine air pods ud af ørerne for at kunne høre spørgsmålet om, hvad hun siger til, at de to familier bremser skolebyggeriet.
»Det er et ambivalent emne. Der skal selvfølgelig vaere plads til børn og skoler, og der skal også vaere plads til dem, der har boet her i mange år. Det er deres hjem, så jeg kan godt forstå, at de ikke har lyst til at flytte,« siger Rebecca Kugathasan, der er i gang med en kandidatgrad i paedagogisk antropologi på Aarhus Universitet og bor i Gellerup.
Lidt senere – ligeledes ud for de omstridte blokke – afbryder Ali Saddam, 37 år, sin telefonsamtale, da han skal give sit besyv med. Han synes, at de to familiers ageren er helt i orden:
»Det er deres ret. Vi bor i Danmark, ikke i Afghanistan. Der er en lovgivning, så du kan ikke bare smide folk ud på den her måde. Hele Gellerupparken støtter familierne.«
Ali Saddam bor på Gudrunsvej og har boet i Gellerupparken i 34 år. Han har selv prøvet at blive genhuset, fordi han boede i en blok, der skulle rives ned.
Han mener, at der ikke er brug for en ny skole, da områdets børn bl.a. går i skole på Åby Skole og Engdalskolen:
»Det her er for at smide os ud. De siger, at vi er en ghetto. Vi er ikke en ghetto, prøv at se, hvor fredeligt her er. Hvor er banderne og kriminaliteten henne?«
Vi bor i Danmark, ikke i Afghanistan. Der er en lovgivning, så du kan ikke bare smide folk ud på den her måde. Hele Gellerupparken støtter familierne. ALI SADDAM, BOET I GELLERUPPARKEN I 34 ÅR
De bør følge de andre
Ali Saddam, der er selvstaendig, køber heller ikke praemissen om, at en skole skal tiltraek
ke folk til Gellerup. Ifølge ham tilbyder udlejere af lejligheder flere og flere måneders gratis husleje til nye lejere.
»Der er ikke nogen, der vil flytte ind her,« konkluderer han.
På Dortesvej over for Gellerup Bibliotek arbejder nedrivningsfirmaet Kingo ved en anden blok, der skal rives ned.
Ud for biblioteket kommer Rola og Adnan Bazzi gående med deres treårige søn, Hassan, i en klapvogn.
Parret bor i Toveshøj ved Bazar Vest i en blok, som de frygter også skal rives ned som led i planerne for de to udsatte boligområder.
Forelagt, at de to familier blokerer for skolen, konstaterer den 55-årige Adnan Bazzi, at »det lyder ikke godt«. Han kan godt forstå, at de er traette af at vaere blevet smidt ud, men da der er truffet en beslutning om skolen, synes han, at familierne bør flytte ligesom alle de øvrige beboere i de to blokke.
»De skal følge de andre. De har ikke noget valg. Skolen er meget vigtig,« understreger Adnan Bazzi og trasker videre med sin familie.