»Fortiden er naesten lige så kompleks som vores egen nutid«
Moesgaard Museum har under kongelig bevågenhed fra kong Frederik markeret en ny samarbejdsaftale med Polen om udgravninger i byen Wolin, der syv meter under jorden rummer en vigtig historie om Vikingetiden.
En stor del af den danske fortidshistorie er i bogstavelig grad begravet i Polen.
Syv meter nede under jordens overflade gemmer sig f.eks. i byen Wolin ved Oderflodens udmunding resterne af en vikingeby, som danske vikinger sejlede til fra isaer Aarhus og Hedeby og boede i.
Wolin anses af mange f.eks. for at vaere det sagnomspundne Jomsborg, hvor jomsvikingerne holdt til, og det var måske her, at Harald Blåtand – søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod – døde efter at vaere blevet hårdt såret i opgøret med Svend Tveskaeg i 985. I dag er der rejst en mindesten i Wolin for kongen.
Historien peger mod vest
Derfor var det vigtigt for Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum, at vaere med, da kong Frederik for knap tre uger siden var i Polen med en erhvervsdelegation. Rejsen gik til Warszawa og Stettin, hvorfra der er godt 80 km til Wolin.
Under kongelig bevågenhed markerede Moesgaard Museum og Aarhus Universitet en samarbejdsaftale med Wolin om flere udgravninger i byen for at blotlaegge endnu mere af vikingernes historie gennem nye udgravninger for at forstå den endnu bedre.
»Der sker noget rigtigt spaendende i det østeuropaeiske område i øjeblikket. Flere lande er i gang med at danne deres egen historie, og der er vikingetidshistorien vigtig, fordi den kaeder dem sammen med den nordeuropaeiske historie, som de gerne vil vaere en del af,« siger Mads Kähler Holst.
»Fortiden er naesten lige så kompleks som vores egen nutid, og den måde, man vaelger at beskrive fortiden på, afhaenger af, hvad man synes er mest relevant i ens egen tid. Derfor har de interesse i at få et samarbejde med det skandinaviske. Wolin er den vigtigste by i det område i Vikingetidens taet sammenbundne Østersøverden, så Aarhus og Wolin har en parallel og forbundet historie.«
Det er ikke bare dyrt, men også tidskraevende at grave i Wolin, fordi man skal gennem syv meter kulturlag, siger museumsdirektøren, der ikke selv kommer til at grave med, selv om det kribler i ham for at gøre det.
»Det er et stort setup, men der er ingen tvivl om, at det er et fantastisk spaendende sted med mulighed for at gøre vaesentlige fund. Der skal bruges mange penge til det, og dem vil vi prøve at rejse gennem dette samarbejde,« fortaeller han.
»At rejse med kong Frederik til Stettin var en måde at få en opmaerksomhed, også i Polen, på, hvor stor en historie det er. Vi har en tilsvarende samarbejdsaftale med Oslo. Vi prøver at sikre, at vi kan fortaelle ikke bare vikingernes historie lokalt, men også vise, hvad de havde af forbindelser ude i verden.«
Datidens disruption
Arkaeologiske fund fra Aarhus viser, at netop kontakterne til den sydlige Østersø og Polen var meget staerke.
»Under Vikingetiden skete der en fuldstaendig forandring af verden, fordi man fik de spantbyggede skibe med køl og sejl. Det er en slags gammel disruption, der simpelthen aendrede billedet, fordi vikingerne lige pludselig med de sødygtige skibe fik en enorm aktionsradius og kunne bevaege sig sydover i et område, der gik helt ned til Bagdad og rundt om Gibraltar,« mener han.
»Det aendrede samfundet fuldstaendig fra et gammelt nordisk samfund til et åbent samfund, der var vendt ud mod verden. Vikingerne blev en magtfaktor militaert og politisk. Der var mange nye kontakter, men det medførte i virkeligheden også mange spaendinger, bl.a. i mødet med alle mulige andre religioner.«
Mads Kähler Holst mener, at man i nutiden har undervurderet, hvor megen kontakt der var ude i verden, i hvor høj grad byer som f.eks. Aarhus var knudepunkter, og hvorfor vi ser Vikingetiden som vores oprindelsespunkt.
»Alt det er enormt vigtigt for at forstå, hvordan verden forandrede sig i Vikingetiden. Vikingerne tog f.eks. slaver i det slaviske område – det er derfra, at ordet slaver kommer – og transporterede dem hele vejen ned til kalifatet, bl.a. i Bagdad, og solgte dem for sølv,« siger han.
»Byerne er grundlaeggende en enormt vigtig del i det her. De allerførste byer i Skandinavien og i Østersøområdet opstod lige omkring vikingetidens begyndelse. Der var fem i det første lag: Aarhus, Ribe og Hedeby samt Birka i Sverige og Wolin. Derfor er samarbejdet med Polen så vigtig i dag.«
Aarhus som hovedstad?
Havde det stået til vikingerne, kunne Aarhus meget vel have vaeret hovedstad i dag.
»København kom til langt senere. Det var ikke noget saerligt sted i Vikingetiden. Hedeby og Ribe var rigtigt store i kraft af, at de lå i graenselandet. Aarhus var den eneste by midt i landet, og hele Aarhus-området var et meget rigt område,« siger han.
»Da der blev udpeget biskopper i 900-tallet, kom de til at sidde i Ribe, Hedeby og Aarhus. Det har vaeret en enormt vigtig del af Aarhus’ kulturarv at vaere en meget staerk kirkeby, som kirken sad bastant på. Måske var det med til at saette Aarhus i stå efter Vikingetiden, men i Vikingetiden havde byen en vigtig rolle, og kongemagten var ret engageret i den.«
Man kan blive ved med at dykke ned i historien, siger han.
»Når vi graver rundt i oplandet, kan vi se, at det, at man havde sådan et kraftcenter som Aarhus, smittede af. Der kom naermest en industriproduktion, som vi ser i form af kaempe dynger af braendte sten fra de ildsteder, der blev brugt i produktionen til Aarhus,« fortaeller Mads Kähler Holst.
»Der kommer nye fund hele tiden, som aendrer på vores billede. I de seneste år har vi gennem metaldetektorfund kunnet se, hvor vigtige kystforbindelserne har vaeret. Det er også derfor, at vi har behov for at fortaelle vikingernes historie på en ny måde, både i samarbejdet med Wolin og med planerne om en ny attraktion i Aarhus i form af et oplevelsessted med udgangspunkt i Vikingetiden og byens historie. Det er en vaesentlig historie, som vi gerne vil have frem.«
I Vikingetiden havde byen en vigtig rolle, og kongemagten var ret engageret i den. MADS KÄHLER HOLST, DIREKTØR, MOESGAARD MUSEUM, OM AARHUS UNDER VIKINGERNE